Tabel med beregnet kvælstofudvaskning i alle afgrøder

I den ny kvælstofstofregulering, der starter i 2027, skal kvælstofudvaskningen beregnes i alle afgrøder og i kombination med forskellige plantedækker efterår. Kvælstofudvaskningen beregnes med NUAR-beregneren, der bygger på NLES5-modellen, der er en statistisk model baseret på et stort antal målinger af kvælstofudvaskning med sugeceller. 

Der findes imidlertid ikke sugecellemålinger i alle afgrøder og for alle kombinationer af afgrøder og plantedække om efteråret. Aarhus Universitet har i myndighedsbesvarelser til Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø indplaceret alle afgrøder i NUAR-beregneren, så det er muligt at beregne kvælstofudvaskningen for alle afgrøder.

SEGES Innovation har udviklet NUAR-regnearket, hvor de regneregler, der gælder i NUAR-beregneren, er indbygget. NUAR-regnearket kan beregne kvælstofudvaskningen for forskellige jordtyper og ved forskellig netto-nedbør. Det er også muligt at vælge forskellige virkemidler og gødskningsstrategier. Der tages forbehold for eventuelle fejl i implementeringen af regnereglerne. NUAR-regnearket opdateres i takt med, at der kommer nye afklaringer.

Ved hjælp af NUAR-regnearket har SEGES Innovation udarbejdet en tabel, der viser den beregnede kvælstofudvaskning i alle afgrøder og i kombination med mange forskellige plantedækker efterår. Størrelsen af kvælstofudvaskningen afhænger meget af jordtype og netto-nedbør. 

For at kunne sammenligne på tværs af afgrøder og plantedække efterår er kvælstofudvaskningen beregnet for den samme jordtype (JB6) og med samme netto-nedbør (DMI grid 10315) i alle afgrøder. Udvaskningsniveaet vil variere mellem lokaliteter, men den relative forskel mellem afgrøderne vil stort set være den samme alle steder i landet.

Kvælstofudvaskningen er beregnet ved gældende kvælstofnormer (2025-2026). Kvælstoffiksering indgår også i NUAR-beregneren med de standardværdier, der vil være gældende i den ny kvælstofregulering.

For nogle afgrøder er der vist mange kombinationer af afgrøde og plantedække om efteråret. For en del afgrøder er ikke vist alle de mulige kombinationer med forskellige plantedækker om efteråret. For nogle afgrøder er også vist betydningen af gødskning med kvælstof om efteråret, f.eks. i vinterraps og frøgræs.

I tabellen er vist den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen. Den ny kvælstofregulering er baseret på kvælstofudledning til kyst, dvs. at kvælstofudvaskningen fra rodzonen skal korrigeres for den enkelte marks kvælstofretention.

I tabellen er også angivet, hvor stor kvælstofudvaskningen er i forhold til kvælstofudvaskningen fra vårbyg med efterafgrøde. I de kystvandoplande, der får den hårdeste kvælstofregulering, bliver udledningsgrænsen fastsat ved det såkaldte braklægningspunkt, der netop er den samlede kvælstofudledning fra de dyrkede marker i et kystvandopland, hvis der blev dyrket vårbyg med efterafgrøde i alle marker. Kvælstofudledningen fra en afgrøde i pct. af udledningen fra vårbyg med efterafgrøde kan derfor bruges som målestok for størrelsen af reguleringsudfordringen i de hårdest ramte kystvandoplande.

Forfatter: Chefkonsulent Søren Kolind Hvid, SEGES Innovation