Lodsejerforeninger i fremtidens naturforvaltning
Her kan du læse om, hvordan lodsejerforeninger kan fungere som basis for græsning på store, sammenhængende naturområder.
Effektiv naturforvaltning er en del af godt landmandskab. Halvhjertet naturforvaltning er spild af arealressourcen i Danmark, der er ikke råd til at tabe biodiversitetspotentialer på gulvet med ineffektiv forvaltning af de dyrebare naturarealer.
Foto: Emil Skole Læsøe, SEGES Innovation.
Strukturudvikling og naturarealer
Dansk landbrug har gennem årtier gennemgået en strukturudvikling med færre og større enheder, som producerer mere effektivt pga. stordriftsfordele. Danmarks lavbundsjorder og naturarealer har ikke gennemgået samme strukturudvikling frem mod større enheder, fordi lavbund og natur ikke har været en del af de moderne produktionssystemer i landbruget.
I disse år kan udtagningen af landbrugs- og lavbundsjorder være en mulighed for at samle natur- og lavbundsarealer i større enheder, særligt i forbindelse med jordfordelinger. I praksis vælger mange lodsejere dog at beholde deres arealer efter udtagningen, selvom de ikke længere kan indgå i en rationel landbrugsdrift. Derved fastholdes det fragmenterede ejerskab over lavbundsjorde og andre udtagningsarealer, og umiddelbart synes naturforvaltningen i store sammenhængende arealer at være udfordret. Der er brug for at nytænke naturforvaltningen.
Lodsejerforeninger for effektiv naturforvaltning
Der findes enkelte eksempler på lodsejerforeninger, som arbejder for effektiv og rationel naturforvaltning. På Læsø findes en veletableret og mere end 10 år gammel lodsejerforening. Læsø har endog meget store sammenhængende Natura2000 arealer med et højt antal lodsejere, og lodsejerforeningen blev etableret i 2014 med henblik på at forvalte Natura2000 arealerne i overensstemmelse med handleplanerne for forvaltning af arealerne.
Naturen består både af udpræget tør natur, men samtidig også af kystnære vandlidende arealer. Det giver dyreholdere udfordringer, som er sammenlignelige med mange andre lokaliteter i Danmark – herunder også områder med udtagning af lavbundsjorder.
Foreningen forvalter i dag 1900 ha værdifuld natur ejet af mere end 200 lodsejere. Lodsejerne forpagter deres naturarealer ud til den lodsejerforening, som de selv er medlem af.
Foreningen søger tilskud til alle arealer og til indhegning og bærer ansvaret for, at arealerne afgræsses korrekt med henblik på at modtage støtte.
Private dyreholdere betales for, at deres dyr afgræsser arealerne, men de bærer ikke et administrativt ansvar eller en økonomisk risiko ved hverken ansøgning om tilskud eller eventuelle fejl eller mangler i plejetilstanden.
Fordele ved etablering af lodsejerforening i naturforvaltningen:
- Mere og bedre naturforvaltning med lang kontinuitet
- Simpel løsning for alle lodsejertyper – intet administrativt eller praktisk arbejde
- Lodsejere kan økonomisk tilgodeses ensartet med en fordelingsnøgle efter arealstørrelse
- Selv små jordlodder kan indgå i effektiv naturforvaltning i store sammenhængende arealer
- Større sammenhængende arealer er mere attraktive for rationel naturforvaltning
- Dyreholder bærer ikke økonomisk risiko i forhold til overholdelse af tilskudsregler
- Administrativ byrde og økonomisk risiko bæres af lodsejerforeningen.
Kollektivet bærer ansvar og risiko
Lodsejerforeningen på Læsø har så meget volumen, at der kan ansættes en professionel driftsleder, som styrer det administrative omkring støtteansøgninger i fælleskemaet, ansøgning om etablering af hegn, samt vedligehold af hegn. Desuden styrer driftslederen dyreholdernes afgræsning, så arealernes plejetilstand lever op til kriterierne for at modtage tilskud.
På den måde bæres den administrative byrde og det økonomiske ansvar af alle lodsejere kollektivt via foreningen. Det giver en tryghed for både lodsejere og dyreholdere, og det er formentlig en tungtvejende faktor for, at lodsejerforeningen har bestået så længe og at den ser ud til at være levedygtig i fremtiden. Der er ikke nogen enkeltperson, som kommer galt afsted.
Figur 1. Fordeling af risiko og ansvar ved naturpleje i lodsejerforening. Lodsejerforeningen ansætter professionel driftsleder, som påtager sig ansvar og risiko ved at forpagte lodsejernes arealer. Driftsleder styrer afgræsningsaftaler med dyreholdere, så dyreholderne heller ikke står med risiko og ansvar. Derved påtager den kollektive forening sig ansvar og risiko via en driftsleder, som refererer til lodsejerbestyrelsen. Lodsejere og dyreholdere kan ved foreningens mellemkomst bedre opretholde effektiv naturforvaltning på større arealer med mere sikre økonomiske rammer.
Fremtiden for naturforvaltning i lodsejerforeninger
En tidligere analyse fra SEGES Innovation viser, at det ér muligt at lave en rentabel forretning ud af naturforvaltning på naturarealer, men der er også mange udfordringer, læs: Biodiversiteten bliver fattigere og det gør naturplejere også. Lodsejerforeninger er med til at skabe en ramme, hvor både lodsejere og dyreholdere kan få en tryg og fornuftig økonomi. Det er vigtigt at fokusere på, at økonomien fortrinsvist bæres af tilskud. Derfor er det også vigtigt, at lodsejere gør sig klart, at man skal betale dyreholdere for at få arealerne græsset.
Lodsejerforeninger kan i mange områder være en oplagt metode til at fordele goder og byrder mellem lodsejere og dyreholdere på en tryg måde for alle parter. Det befordrer i sig selv en bedre samlet indsats for udfoldelse af biodiversitetspotentialet i Danmark. Derfor gennemføres der i projektet, ”Planlægning af lavbundsudtagning til maksimal effekt for den grønne omstilling”, i 2026 en nærmere undersøgelse af potentialerne ved lodsejerforeninger og andre organiseringsformer, så naturarealerne kan udnyttes bedst til det de egner sig bedst til, nemlig skabelse af biodiversitet. Det er godt landmandskab.
