Grise

Rengøring af gyllekummer – betydning for emission af metan, ammoniak og lugt

Resumé

Meddelelse 1317:  Betydningen af rengøring af gyllekummer for metan-, ammoniak- og lugtemissionen blev undersøgt i en slagtegrisestald i løbet af produktionsperioden for to hold slagtegrise. Målingerne foregik i perioden fra maj til september. 

Der indgik fire grupper i forsøget:

  1. kontrolgruppe med ingen vask af gyllekummer med ugentlig udslusning, 
  2. rengøring mellem hvert hold med to gylleudslusninger pr. hold, 
  3. rengøring mellem hvert hold med ugentlig gylleudslusning samt 
  4. rengøring kun før første hold med to gylleudslusninger pr. hold. 

Gyllekummerne blev rengjort ved hjælp af en vaskerobot udviklet af firmaet Washpower. 

Rengøring af gyllekummerne mellem hvert hold medførte en reduktion på 81 og 79 % i metanemissionen ved henholdsvis ugentlig udslusning og to gange udslusning sammenlignet med en staldsektion, hvor gyllekummerne ikke blev rengjort. Der var således stort set ikke effekt af hyppig udslusning, når gyllekummerne blev rengjort mellem hvert hold. Effekten af rengøringen syntes at vare længere end ét hold, da staldsektionen med rengøring mellem hvert andet hold opnåede en reduktion på 75 % i metanudledning sammenlignet med kontrolsektionen.

Vil du vide mere?