Kvæg

Holdbare køer gavner klimaet

Sunde køer, der lever længe i besætningen, er med til at reducere besætningens klimaaftryk.

Holdbare køer er ikke kun godt for økonomien og dyrevelfærden. Med holdbare køer kan du også reducere mælkens klimaaftryk. Det skyldes, at den klimabelastning, der stammer fra hendes opvækst, kan fordeles på en højere livsydelse.

Med bedre holdbarhed kan du også reducere kvieopdrættet, og det er noget, der batter i klimaregnskabet, fordi besætningens samlede metan produktion reduceres med færre dyr og sparet foder. Ved at sænke udskiftningsprocenten reducerer man antallet af kvier, der er nødvendige for at udskifte køerne.

Ko ved kobørste

Eksempel på sammenhæng mellem udskiftningsprocent og klimaaftryk

Hvis kælvningsalderen er 24 måneder og udskiftningsprocenten er 40, skal der 89 kvier til per 100 køer når man medregner at nogle kvier ikke når hele vejen til at blive en malkeko. Hvis man reducerer udskiftningsprocenten til 35 pct., har man kun brug for 75 kvier. Effekten på klimaet vil variere afhængigt af kælvningsalderen.

Jo lavere kælvningsalder, jo mindre klimaaftryk, forudsat at man fortsat laver kvier af en rimelig størrelse/kvalitet. I ovennævnte eksempel vil en reduktion af udskiftningsprocenten fra de 40 til 30 betyde en reduktion af det samlede klimaaftryk på 75.000 kg CO2 eq., svarende til knap 6 % reduktion af mælkens klimaaftryk beregnet i DMS_NorFor. En vigtig forudsætning for denne klimareduktion er naturligvis, at besætningen har en god reproduktion, og at køerne, der bliver ældre, opretholder en fornuftig sundhed og mælkeydelse.

Vil du vide mere?

Støttet af