Blandingerne har ikke været afprøvet i forsøg, men udbyttemæssigt i 2020 forsøg ligger de afprøvede sorter hver for sig på middel-høje udbytteniveauer. Udbytterne af enkeltsorterne og det gennemsnitlige beregnede udbytte af blandingerne ses i tabel 2. Der er regnet gennemsnit for fire af blandingerne. For én blanding med sorter som ikke er med i udbytteforsøg i 2020 er der ikke beregnet gennemsnit.
I tabel 2 vises også karakterer for sygdomsmodtagelighed samt tendens til nedknækning, både ved almindelig høsttid og ved overmodenhed. Karakterer for sygdomsmodtagelighed er grupperingerne fra Planteværn Online i 2020. Der er lavet et gennemsnit af karakterer for sygdomsmodtagelighed, og også en sum af karaktererne for sygdomsmodtagelighed af de relevante sygdomme.
Udbytter og sygdomsmodtagelighed
De beregnede udbytter for blandingerne som gennemsnit af tre år ligger mellem 74,3 og 75,4 hkg/ha, tabel 2. For 2020 ligger udbytterne mellem 81,7 -83,3 hkg/ha med en lsd. værdi på 2,0 hkg/ha for enkeltsorterne. Af de fem blandinger har blanding nr. 1216 det højeste beregnede udbytte. Det beregnede gennemsnitlige merudbytte for svampebekæmpelse i 2020 var 4,9-7,2 hkg/ha med en lsd. værdi på 3,0 hkg/ha, tabel 2.
Et lavt merudbytte for svampebekæmpelse i år med middel til kraftige sygdomsangreb viser at sorterne har en god resistens mod sygdomme. Af de fem blandinger har blanding 1221 det laveste beregnede merudbytte for svampebekæmpelse i 2020. I 1221 indgår der en meldugmodtagelig sort, men der har ikke været meldug i forsøgene i 2020, formentlig fordi næsten alle sorter har mlo-resistens.
Da bygrust, bygbladplet, skoldplet og meldug er tabsvoldende sygdomme i vårbyg er det vigtigt med så lav modtagelighed som muligt, og det er muligt at vælge sorter med lav eller middel modtagelighed overfor disse sygdomme. Alle anvendte sorter, med undtagelse af én er mlo-resistente, og får dermed ikke behandlingskrævende angreb af meldug.
De fleste af sorterne har en høj modtagelighed for Ramularia, men denne sygdom er den mindst betydende i vårbyg, da betydende angreb ikke forekommer hyppigt. Angreb opstår typisk sent i sæsonen, og har derfor mindre betydning. 2017 var dog en undtagelse, da der kom tidlige og udbredte angreb.
Tendens til nedknækning af aks og strå
Tendens til nedknækning forventes at ligge på samme niveau eller lavere i en blanding af sorter, sammenlignet med det forventede ud fra de sorter der indgår i blandingen. Nedknækning vurderes på en skala fra 0 til 10, hvor 0 svarer til ingen nedknækning og 10 svarer til 100 procent nedknækning. Ved almindelig høsttid ligger det beregnede gennemsnit i 2020 for nedknækning af aks og strå i blandingerne på henholdsvis 1,0-2,0 og 1,7-2,0. Vurderet ved overmodenhed ligger det beregnede gennemsnit for nedknækning af aks og strå i blandingerne på henholdsvis 2,6-5,0 og 3,2-4,0.
Tabel 2 viser oplysninger fra SortInfo om udbytter, sygdomsmodtagelighed og tendens til nedknækning i enkeltsorter, samt beregnede gennemsnit for certificerede blandinger. Du kan se tabel 2 i pdf her.