Vurdering af pesticider og metabolitters giftighed

Kravværdi - hvad betyder den?

For mange mennesker opfattes ordet “grænseværdi” som “grænsen for, hvornår noget kan være sundhedsmæssigt bekymrende”. Det er sådan, vi har vænnet os til at tænke. Det gælder ikke for grænseværdien for pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvand. Derfor bruger man ofte ordet “kravværdi” i stedet for “grænseværdi”.

Lovgivningen pålægger vandforsyningerne at overholde den politisk fastsatte kravværdi for pesticider og deres nedbrydningsprodukter på 0,1 mikrogram pr. liter. Det er en meget lav værdi, som for mange år siden var det mindste, man kunne måle. Den lave værdi er fastsat ud fra et ønske om, at der ikke skal findes pesticider i drikkevand. Siden er målemetoderne blevet mange gange bedre, så meget, meget små mængder kan måles. 

Hvis en vandforsyning pumper råvand op, som overskrider kravværdien for et stof, bliver vandet blandet med vand fra andre boringer, inden det distribueres til forbrugerne. Det er derfor helt undtagelsesvis, at der sendes vand ud til forbrugerne, som overskrider kravværdien for et stof. Og hvis det sker, er det altid efter en sundhedsfaglig vurdering fra sundhedsmyndighederne. Og der er krav om, at forbrugerne får besked.

Det er samme kravværdi, der gælder for pesticider i hele EU. 

Metabolitter – relevante eller ikke relevante

Nedbrydningsprodukter omtales ofte under navnet metabolitter. De to ord betyder det samme.

Det er lidt forskelligt hvilke stoffer, som man anser som relevante at måle i forskellige lande. I Danmark har vi for eksempel valgt, at stoffet BAM er en pesticidmetabolit, der ikke må overskride kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter. Men BAM anses i EU’s godkendelsesordning ikke som en relevant metabolit, da den ikke udgør en risiko for sundheden. BAM er et nedbrydningsprodukt fra et stof, som hedder dichlobenil, og som tidligere er blevet brugt på udyrkede arealer (indkørsler, gårdspladser, fortove osv.) frem til, at det blev forbudt i 1997.

Mange vandværksboringer er over årene lukket på grund af dette ene stof, som nu er forbudt. Nu måles der stadig mindre af dette i grundvandsovervågningen. 

Hvilke stoffer bliver der analyseret for?

Det er forskelligt, hvor mange stoffer der er omfattet af de lovpligtige analyseprogrammer i forskellige EU-lande. I Danmark fremgår de stoffer, som der skal analyseres for, af Drikkevandsbekendtgørelsen. I 2026 omfatter bekendtgørelsen 56 pesticider og pesticidmetabolitter.

Hvor giftige er stofferne?

Blandt stofferne, som hyppigt detekteres i drikkevandsboringer, er der fastsat såkaldte ADI-værdier. ADI betyder acceptabelt dagligt indtag og er normalt udtrykt som en dosis pr. kg legemsvægt. Det afspejler, at børn ofte er mere følsomme over for kemiske stoffer end voksne. Tabel 1 viser ADI for en række af de stoffer, som oftest findes i grundvandsovervågningen.

Som eksempler kan nævnes, at ADI-værdien for BAM er 0,05 mg eller 50 mikrogram pr. kg legemsvægt pr. dag. Det betyder, at et barn på 10 kg kan indtage 0,5 mg BAM dagligt og en voksen på 70 kg kan indtage 3,5 mg BAM, uden at det med nuværende viden giver anledning til sundhedsmæssig bekymring.

Ved en BAM-koncentration svarende til kravværdien på 0,1 mikrogram pr. liter, skal et barn på 10 kg altså drikke 500 liter vand dagligt for at nå op på det acceptable daglige indtag, og en voksen person på 70 kg skal drikke 3.500 liter vand dagligt.

ADI-værdierne er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip baseret på den højeste daglige dosis et forsøgsdyr (typisk en rotte) kan indtage gennem hele sit liv, uden at rotten eller dens afkom bliver målbart påvirket. Denne dosis bliver så divideret med en faktor 100 for at have en sikkerhedsmargin og for at korrigere for, at mennesker kan være mere følsomme end forsøgsdyrene. ADI-værdierne kan blive ændret som følge af, at der fremkommer ny viden om stofferne.

Eksemplerne ovenfor illustrerer, at der er meget langt fra, hvad der er acceptable koncentrationer for pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvand til de koncentrationer, som har sundhedsmæssig interesse. 

Bicheludvalget (1999) lavede en omfattende analyse af hele pesticidanvendelsen, herunder foretog eksperterne nogle vurderinger af størrelsesorden for befolkningens eksponering af pesticider fra forskellige kilder. Her citeres direkte fra udvalgets rapport:

” Da drikkevandsboringer, hvor der er påvist restindhold, hidtil er blevet lukket, vil den reelle belastning af forbrugerne være begrænset. Dette udelukker ikke, at der kan være uopdagede forureninger af lokale boringer, der kan give en betydende belastning af beboerne i et nærområde. Det må derfor generelt antages, at drikkevandet overholder gældende grænseværdier, der angiver, at indholdet af individuelle pesticidrester ikke må overstige 0,1 mikrogram pr. liter, medens det samlede indhold af pesticider ikke må overstige 0,5 mikrogram pr. liter.

Med et normalt forbrug på 2 liter vand i døgnet vil en forbruger således indtage mindre end 0,2 mikrogram af et enkelt pesticid, og den samlede pesticidindtagelse fra drikkevandet vil være mindre end 1 mikrogram pr. dag.

Sammenholdes den estimerede maksimalindtagelse fra drikkevand på 1 mikrogram pr. døgn med den estimerede indtagelse på ca. 190 mikrogram pr. dag fra frugt og grønt samt korn, må det konkluderes, at indtagelsen fra drikkevand generelt set er negligeabelt og forsvinder i den usikkerhed, der ligger på estimatet af indtagelsen fra vegetabilske fødevarer.”