Natur og vandmiljø, Økonomi og ledelse

Sådan kan effekten af tiltag for øget biodiversitet opgøres

Ny rapport undersøger hvordan effekten af biodiversitetsindsatser kan opgøres og baner vejen for udviklingen af en platform til indrapportering af tiltag på landbrugsbedrifter.

Analyse

31. januar 2025

 Opdateret 05. februar 2025

LANDMARK projektet er et 3-årigt innovationsprojekt der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug og som har forløbet fra 2022 til december 2024. Formålet med LANDMARK har været at undersøge mulighederne for at benytte den danske naturindikator, som er en model fra Aarhus Universitet, til at beregne biodiversitetseffekten af tiltag på bedriftsniveau. Her har det vigtigste været at danne et grundlag for det videre arbejde med at udvikle en platform hvor indsatser kan indrapporteres og effekter på biodiversiteten kan beregnes.

Efter LANDMARK

Citat fra rapporten: ”Efter LANDMARK projektets afslutning, er det vigtigt at overveje hvilken retning som nu er udstukket indenfor biodiversitetsbevarelse. Det er vigtige overvejelser fordi der netop ses en klar politisk retning mod at implementere mere vidtrækkende indsatser for bevarelse af biodiversitet. Senest er den grønne trepart blevet vedtaget og der kan ses frem mod en snarlig biodiversitetslov og national genopretningsplan. 

På baggrund af denne politiske diskurs må der være et særligt fokus på at betydningsfulde beslutninger som relaterer sig til arealomlægning, bliver taget på et solidt fagligt grundlag. LANDMARK projektet har sammen med DNI projekterne allerede bidraget til, at der findes fagligt solide metoder som, understøtter beslutningsprocesserne. Derudover er der et stadig eksisterende behov for at, omtalte metoder også videreudvikles, så de kan bruges i konkrete forvaltningsværktøjer.

Herudover, er der en løbende udvikling indenfor nye teknologier og metoder til dataindsamling om på biodiversitetens tilstand. Den voksende tilførsel af data og viden indenfor dette område kan forventes at fortsætte med at stige over de kommende år, og med teknologisk udvikling byder sig også nye muligheder. For at håndtere denne tilstrømning af data er det dog nødvendigt at der er en fælles forståelsesramme som der kan bygges videre på. Denne forståelse kan DNI-modellen levere, hvilket LANDMARK projektet også har
bidraget til.

Kombinationen af politisk pres og nye muligheder for at monitorere vores omgivelser gør, at der er opstået gunstige forhold for at interessenter i den private sektor kan træde ind på området og bidrage til en mere positiv udvikling indenfor bevarelse af biodiversitet. Inddragelse af den private sektor kræver dog, at der udvikles værktøjer, som kan bidrage til registrering, verificering og planlægning af biodiversitetsindsatser.”

Afsluttende minisymposium og workshop

Det afsluttende minisymposium for LANDMARK-projektet blev afholdt hos SEGES Innovation den 18. december 2024, hvor det centrale tema var biodiversitetsbevarelse.

Arrangementet bød bl.a. på:

  • Oplæg v. Rasmus Ejrnæs, AU, om hvordan man kan kondensere biodiversitetseffekten af en arealbaseret indsats til et tal.
  • Oplæg v. Michael Friis, KU, om hvor markedsfejlen er i forhold til biodiversitet, og hvad de centrale udfordringer er ved internalisering.
  • Oplæg v. Ejnar Schultz, Arla, om Arlas vision for arbejdet med natur og biodiversitet.

De forskellige oplæg gik i dybden med de vigtigste konklusioner fra projektet, og efterfølgende var der ivrig diskussion om tiltag, incitamentsstrukturer, regler, krav, succeser og fremtidige løsninger.

Afslutningsvis deltog alle i en workshop, hvor den videre udvikling og fremgangsmåde for måling af biodiversitet blev udforsket.

Se en video fra arrangementet: Minisymposium for LANDMARK-projektet:

En opdatering af en national model

LANDMARK-projektet bygger på en bagvedliggende model fra Aarhus Universitet – den danske naturindikator. Denne model har dog nogle begrænsninger, da den benytter nationalt dækkende kortdata, og selvom kortlægningen i Danmark generelt er meget detaljeret, så mangler der grundlæggende information om forholdende på de enkelte bedrifter.

LANDMARK skal altså hjælpe med at udfylde de huller, der er i modellen. Det gøres ved at opstille en række tiltag, som landmanden kan videregive mere information om. Her er det naturligvis afgørende, at der ikke spørges ind til tiltag, hvor effekten er ubetydelig på bedriften, eller hvor det er meget krævende at videregive den nødvendige information – f.eks. hvis det kræver særligt artskendskab. Der er altså en bagatelgrænse, som dels er bestemt af:

  1. Effekten på biodiversiteten
  2. Hvor besværligt det er at indsamle og videregive information.

Jo større effekt, jo flere ressourcer kan man altså forvente, at fremtidige brugere er villige til at bruge på at beskrive forholdende på bedriften og vice versa.

Jagten på en bagatelgrænse er derfor et afgørende element i projektet, og i den forbindelse er forskellige habitater blevet kortlagt i løbet af 2023. Kortlægningen tæller både mindre tiltag som læhegn, stendynger og grenbunker, men også større biotoper som eksisterende skov og beskyttede naturarealer.

Herefter er der udregnet en biodiversitetsscore på bedriftsniveau under en række realistiske scenarier, hvor habitaterne forvaltes forskelligt, og hvor de økonomiske aspekter af denne forvaltning klarlægges. Resultatet herfra tages med i LANDMARK-projektet, hvor det blandt andet har en afgørende betydning for, hvilke tiltag det anbefales at medtage i udviklingen af et konkret værktøj.

Stor gevinst for landmanden og landbruget

Planteavler Hans Dahm fra Odder er en af de landmænd, der hjælper forskerne med at udvikle det faglige grundlag, som et fremtidigt værktøj skal bygges på. Han ser også positivt på perspektiverne i at få bedre mulighed for at registrere, dokumentere og ikke mindst prioritere sin indsats for biodiversiteten på sin bedrift. 

”Det ville da betyde meget, hvis jeg fik sådan et værktøj. Jeg er jo planteavler med stort P, og jeg dyrker mine marker helt ud til grænsen. Men hvis det her værktøj vil kunne give mig en prioritetsliste over, hvor en indsats vil give mest værdi for mig og den biodiversitet, jeg råder over, så ville jeg da klart følge den anbefaling,” siger han.

Økonomi er afgørende

Udover at et værktøj vil kunne vise effekterne af en række konkrete tiltag på biodiversiteten, så skal de økonomiske fordele og ulemper ved at indføre tiltagende også belyses. Det handler blandt andet om at klarlægge støttemuligheder, finansieringsmuligheder, afsætning osv.

De økonomiske aspekter bliver særligt aktuelle grundet de høje krav til dokumentation af bæredygtighed - herunder biodiversitet – som er på vej fra EU. Det forventes, at realkreditinstitutter blandt andet vil begynde at vurdere, og løbende stille højere krav til landmænds lånemuligheder ud fra deres bidrag til 6 bæredygtighedsparametre, herunder: ”Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer”.

Derudover kan det forventes, at en stigende efterspørgsel på en bæredygtig produktion af fødevarer fra forbrugerne og detailhandlen også vil øge presset på følgevirksomheder, som derfor vil stille stadigt flere krav om dokumentation af biodiversitetsbevarende tiltag hos deres leverandører.

”Vi mærker en stigende bevidsthed omkring bæredygtighed blandt vores landbrugskunder, og det vil vi naturligvis gerne være med til at understøtte bedst muligt. Det her biodiversitets-værktøj rummer nogle spændende perspektiver for den grønne omstilling i landbrugssektoren, og derfor hilser vi det velkomment med et værktøj til at værdisætte indsatser inden for biodiversitet. Som Danmarks største udlåner til landbruget, ser vi frem til at følge udviklingen af værktøjet i de kommende år”, siger Poul Erik Jørgensen, som er landbrugsdirektør i Nykredit.

Læs mere om de politiske prioriteringer for biodiversiteten som blandt andet er med til at forme de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer som landbruget arbejder under. Se EU’s biodiversitetsstrategi er med til at udstikke retningen for fremtidens landbrug.

H2 Særligt relevant med fremtidige planlægningsværktøjer

LANDMARK projektet åbner for, at man ikke blot kan arbejde med registrering af biodiversitetsindsatser, men også kan benytte fremgangsmåden til at åbne for scenarieberegninger. Det betyder, at man kan lave en række scenarier og beregne den forventede biodiversitetseffekt heraf og dermed kan planlægge sine indsatser med udgangspunkt i biodiversitetseffekten og potentialet for at forbedre vilkårene for de truede arter.

Det perspektiv er særligt vigtigt set i lyset af den grønne trepart hvor der er et stort behov for at sikre at udtagning af jord både kan gavne klima, vandmiljø, grundvand samt natur og biodiversitet.

I projektet er der taget udgangspunkt i enkelte testbedrifter som er blevet kortlagt i detaljer og hvor der er lavet en række baseline beregninger og scenarieberegninger. På den måde har det været muligt at få en idé hvor mange point der kan hentes ved brug af den bagvedliggende DNI model når selv mindre indsatser kortlægges. Det kan så sammenlignes med realistiske men mere omfattende indsatser i scenarieberegningerne og på den måde kan der konkluderes på hvilke typer indsatser det giver mening at registrere i en fremtidig platform og hvor det giver mening at ligge fremtidige indsatser.

Forfatter: Seniorkonsulent Frederik Forsberg, Natur, miljø og arealanvendelse, SEGES Innovation.

Vil du vide mere?

Støttet af