Dialogmøde om biopesticider og mikrobiologiske midler

Den 25. september 2026 blev der i SEGES Innovations-regi afholdt et dialogmøde om biopesticider, herunder mikrobiologiske midler og barrierer i forbindelse med udvikling og godkendelse af disse. Mødet var finansieret af Planteafgiftsfonden. 

Projektet skal gennem dialog og partnerskaber samle landbrugserhvervets aktører om løsninger på de faglige og økonomiske udfordringer, der følger af færre tilgængelige pesticider. I mødet deltog forskellige aktører, producenter og faglige eksperter indenfor biopesticider.

Udgangspunktet er, at biologiske midler i dag kun anvendes i begrænset omfang i landbrugsafgrøder, blandt andet fordi der ikke er mange produkter på markedet, og effekten ofte er lavere og/eller mere variabel end for kemiske pesticider, ligesom prisen tit er høj. Projektets ambition er derfor at samle myndigheder, forskere, rådgivere og virksomheder om konkrete anbefalinger og løsninger, nye afprøvninger, partnerskaber og projekter.

Mødet havde til formål at skabe et fælles billede af, hvad der skal til for at få flere biologiske plantebeskyttelsesmidler udviklet, godkendt og anvendt i Danmark. Programmet spændte fra regler og effektivitetskrav til forsøgsdesign, regulatorisk strategi, sprøjteteknik, markedsvilkår og konkrete erfaringer fra salat, raps og kartofler.

Blandt andet havde Miljøstyrelsen et indlæg om godkendelsesprocessen og -kravene for biopesticider. Betegnelsen ”biopesticid” anvendes ikke af Miljøstyrelsen, fordi pesticider ikke må markedsføres med positivt ladede betegnelser som ”bio” eller ”grøn”, dog bruges betegnelsen i det følgende stadig for enkelthedens skyld. 

Ligesom for konventionelle pesticider skal der foreligge en datapakke for biopesticider, hvori der bl.a. redegøres for mulige sundheds- og miljøegenskaber, da biopesticider stadig kan have negative aspekter. 

Derudover er der også krav til effektivitetsvurderingen af midlerne, hvor der skal vises resultater fra godkendte markforsøg, der viser en effekt. Således er udviklingen af nye midler og afprøvning samt indsamling af relevante data til ansøgningen om godkendelse en langvarig proces, der stiller store krav også til finansiering. 

Miljøstyrelsen fremhæver, at behandlingen af ansøgninger for alternative midler prioriteres højt og sagsbehandlingstiden for midler med mikroorganismer hos Miljøstyrelsen pt. kun er 6-18 måneder, så væsentlig kortere end for konventionelle produkter. 

Der kan søges om tilskud til ansøgninger, og gebyrerne for sagsbehandlingen er lavere end for konventionelle produkter. 

I den efterfølgende diskussion var der bred enighed om, at biologiske midler rummer et væsentligt potentiale, men sjældent kan betragtes som direkte én-til-én-erstatninger for kemiske pesticider. De skal i stedet indgå som en del af en bredere værktøjskasse, hvor viden om biologi, virkemåde, timing, vejrforhold og samspil med andre IPM-værktøjer og eventuelt pesticider er afgørende. 

I relation til forsøgsarbejde og investeringsafkast blev det drøftet, at praktiske markforsøg er nødvendige, men at der også er behov for at styrke udviklingsfasen mellem den første idé og et produkt, der er klar til markafprøvning. Startupvirksomheder kan have stor gavn af tæt samarbejde med forskningsprojekter, løbende faglig feedback og bedre muligheder for at sikre investeringer. 

Finansiering og politisk opbakning blev fremhævet som centrale forudsætninger for at bringe lovende løsninger videre. Det blev foreslået, at Danmark kan gå foran med målrettede puljer og støtteordninger til udvikling og forsøg samt arbejde politisk for mere hensigtsmæssige rammer på både nationalt og EU-niveau. 

I den forbindelse blev muligheden for en dansk eller international bio-hub drøftet: et netværk, der samler virksomheder, forskere, rådgivere, myndigheder, erhvervskontakter og relevante ministerier, hvor der kan diskuteres og deles erfaringer om lovgivning og EU-krav og give virksomheder adgang til regulatorisk sparring. 

En sådan struktur kunne gøre Danmark til et attraktivt sted at afprøve produkter og samtidig bidrage til at håndtere regulatoriske barrierer og oplevelsen af lange behandlingstider.

Endelig blev behovet for en bedre biologisk forståelse understreget. Deltagerne drøftede, om der findes og screenes tilstrækkeligt mange nye organismer og mikroorganismer, hvordan nye kandidater og aktivstoffer identificeres, og om de nuværende screeningsmetoder er gode nok. 

Den mulige variation mellem forsøg, særligt under skiftende miljø- og klimaforhold, blev fremhævet som en udfordring. Derfor blev tættere samarbejde mellem forskningsmiljøer, virksomheder, myndigheder og rådgivning vurderet som afgørende gennem hele forløbet fra identifikation og screening til afprøvning, godkendelse og anvendelse.