Økonomi og ledelse

Nyt forløb for landmænd: Optimer din virksomheds markedsværdi med bæredygtig udvikling

Få viden, værktøjer og sparring til, hvordan du kan bevare og optimere din landbrugsvirksomheds markedsværdi med bæredygtig udvikling.

Hvordan bevarer og optimerer du din virksomheds markedsværdi? Nøgleordet er bæredygtig udvikling, og i dette eksklusive forløb får du viden, værktøjer og sparring til, hvordan du kan gøre i din virksomhed.

Forløbet bidrager derudover til, at du kan understøtte den bæredygtige udvikling hos eksempelvis dine naboer, i din erfagruppe og i dit netværk.

Det består af faglige inspirationsoplæg, opgaveløsning mellem møder, personlig udvikling og sparring samt videndeling mellem deltagerne undervejs. Forløbet faciliteres af eksperter fra SEGES Innovation med stort indblik i den nyeste viden om finansiering og bæredygtig udvikling i landbruget. 

Forløbet er for ejere og virksomhedsledere af danske landbrug. 

Som deltager får du blandt andet indsigt i: 

  • Hvordan du arbejder med virksomhedens ejerstruktur og virksomhedsledelse 
  • Hvordan du styrker din virksomheds robusthed og agilitet ud fra en bæredygtig dagsorden
  • Hvordan du indarbejder den bæredygtige udvikling i din virksomhedsstrategi
  • Hvilke kapitalstruktur- og finansieringsmodeller, der kan sikre din fremadrettede bæredygtige finansiering

Det får du ud af at deltage i forløbet:

  • Du får den nyeste viden om bæredygtighed og bæredygtig udvikling
  • Du arbejder med din bæredygtighed og bæredygtige udvikling sammen med et netværk af andre landmænd
  • Du arbejder med din virksomheds økonomiske bæredygtighed og bæredygtige finansiering
  • Du arbejder med din virksomheds ESG-ledelsesrapportering
  • Du arbejder med en overordnet handlingsplan, der understøtter bæredygtig optimering af din virksomheds markedsværdi

Forløbet består af:

  • Et indledende individuelt virtuelt møde
  • Et fælles fysisk opstartsmøde
  • Et individuelt fysisk sparringsmøde eller et fælles fysisk sparringsmøde 
  • En afsluttende fælles samskabelsesworkshop og netværksdag 
  • En virtuel evaluering af forløbet

Mødedatoer

  • August 2022: Indledende individuelt virtuelt møde
    Interview om dig, din virksomhed og dit arbejde med bæredygtig udvikling – ca. 1-1,5 time.
     
  • 7. september 2022: Fælles fysisk opstartsmøde
    Fælles netværksmøde med alle deltagende landmænd – heldagsmøde fra kl. 8.30-16.
     
  • September-oktober 2022: Individuelt sparringsmøde eller fælles sparringsmøde

    Du har mulighed for at vælge mellem:

    1. Individuelt sparringsmøde på din adresse i 3 timer
    2. Fælles fysisk sparringsmøde d. 12. oktober 2022, hvor du får fælles sparring i 3 timer med 10-12 af de andre landmænd i forløbet og SEGES-eksperter.
  • Oktober-november 2022: Virtuelt opfølgningsmøde efter sparringsmøderne
    Der er afsat 0,5 time pr. deltager i det individuelle forløb og 2 timer i alt til det fælles forløb.
     
  • 17. november 2022: Fælles fysisk samskabelses- og netværksdag
    Fælles netværksdag med alle deltagende landmænd og SEGES-eksperter – heldagsmøde fra kl. 8.30-16.
     
  • November 2022: Virtuel evaluering af forløbet
    Vi spørger ind til deltagernes mening om forløbet

Sted og pris

De fysiske fællesmøder afholdes på Vestermølle, Oddervej 80, 8660 Skanderborg.

Det er gratis at deltage i forløbet. Der bliver dog opkrævet et gebyr på 500 kr., hvis du tilmelder dig uden at møde op. Tilmeldingsfrist er 19. august.

For at understøtte deltagernes udbytte af forløbet er deltagerantallet begrænset til maks. 24 landmænd. Heraf deltager op til 12 i et individuelt sparringsmøde, mens resten deltager i et fælles fysisk netværksmøde.

Vil du vide mere?

Hvis dette forløb er noget for dig, så send et par ord om dig og din landbrugsvirksomhed til Birgit Winther Sørensen bws@seges.dk.

Hvis du vil vide mere om forløbet, kan du kontakte chefkonsulent Ivan Damgaard, SEGES Innovation på mobil 2916 3134 eller ivd@seges.dk.

Vil du vide mere?

Støttet af