Grise, Økonomi og ledelse

Dansk griseproduktions konkurrenceevne 2023

Rapport 68: Danske produktionsomkostninger per smågris eller per kg slagtekrop har igen topplaceringer i 2023 i EU InterPIG. 2023 var et gyldent år for smågriseproducenter. Danske afregningspriser skaber en positiv bundlinje, men afregningspriserne var meget bedre syd for grænsen.

Resumé

Rapporten viser dansk griseproduktions konkurrenceevne i 2023. Udover vises udvalgte tidsserier med hensyn til effektivitet, omkostning per kg slagtekrop samt resultater, der bygger på en model, så de kan sammenlignes med udvalgte lande, der er med i InterPIG-netværket. InterPIG-netværket omfatter de fleste vesteuropæiske lande, enkelte central- og østeuropæiske lande samt USA og Brasilien.

2023 var et godt økonomisk år for stort set alle lande i InterPIG-samarbejdet. Store prisstigninger på afregningsprisen per kg grisekød, forårsaget af lavere produktion af grisekød i EU-27, skabte en økonomisk højkonjunktur. Hvis der ses på lande uden for EU, var resultatet mindre godt. Brasilien SC og USA havde små underskud per kg slagtekrop.

Omkring produktionsomkostninger i 2023, ses der bl.a. følgende:
I EU-InterPIG har Danmark de næstlaveste omkostninger per kg slagtekrop kun overgået af Belgien, og ligger som altid godt placeret på denne parameter.

Belgien ligger bedre end Danmark i 2023, både på produktionsomkostning per kg varm slagtekrop og produktionsomkostning per 30 kg smågris. Belgiens resultater er dog baseret på et lille datagrundlag, som svarer til ca. 2-3 % af deres nationale produktion. Udover det har Belgien siden 2011 haft investeringstilskud på mellem 14-18 %. I 2023 fik de 15 % investeringstilskud. Danmark har med ca. 2/3 af landets søer og slagtegriseproduktion en bedre repræsentativ stikprøve, kun overgået af Finland, hvor ca. 90 % af landets griseproduktion er med i datagrundlaget.

Vil du vide mere?

Støttet af