Forebyg spredning af ukrudt
Vi har samlet en række billeder, som viser, hvor og hvordan det kan gå "galt". Få inspiration til, hvordan du kan begrænse spredning af ukrudt, specielt græsukrudt i dine marker.
Det er en stor udfordring at undgå spredning af ukrudt indenfor den enkelte mark, mellem marker, mellem ejendomme og mellem landsdele. De følgende historier er tænkt som inspiration til at justere den daglige praksis, så der bliver taget hensyn til at forebygge spredning af ukrudt, som senere kan volde meget besvær.
Halmpresseren
Presning af halm er en typisk maskinstationsopgave, og det kan derfor ikke undgås, at ukrudt bliver spredt over store afstande. Rengøring af en presser gøres bedst ved at have trykluft til rådighed i marken, f.eks. hvis traktoren er udstyret med kompressor. Sørg for, at der ikke ligger avner og skidt på maskinen, som kan falde af i næste mark.
Billede 1. Agerrævehale i vinterhvede. Typisk ses der pletter af græsukrudt, hvor halmpresseren er startet i marken, eller hvor der er sat en bigballe af, så rystelserne har fået skidt og avner til at falde af.
Mejetærskeren
På og i mejetærskeren er der flere steder, hvor der kan samle sig ukrudtsfrø, avner og andet skidt.
Hovedrengøring vil omfatte rengøring med trykluft og tømning af stenfælden mellem indføringen og tæskecylinderen samt andre ’blinde’ hjørner og kroge på mejetærskeren. Det kræver, at man kravler ind i maskinen for at blæse alt rent. Det er meget tidskrævende.
Ved rengøring light skal du åbne soldene helt op og indstille blæser og cylinder på de højest mulige omdrejninger. Herefter lader du mejetærskeren køre i 5-10 minutter med værket slået til. Fej til sidst alle avner og skidt af, inden du kører videre til næste mark.
Billede 2. Denne plet i marken blev gennem sæsonen brugt til rengøring af mejetærskeren. Det gav spredning af græsser til den omgivende mark, så nu har IPM-demovært Lars Korsholm Hansen flyttet rengøringen til et befæstet areal, hvorfra affaldet destrueres. Foto: Lars Korsholm Hansen.
En total rengøring af mejetærskeren ved skift mellem frøafgrøder kræver let en halv dags arbejde. Ved hovedrengøring i marken er der en risiko for at ukrudtsfrøene giver anledning ’forurening’ med nye arter, så det bedste vil være at rengøre på et befæstet areal, hvor affaldet kan fejes sammen og destrueres.
Markkanter
Nedvisning af markens kanter giver muligheder for invasion af besværlige ukrudtsarter som gold hejre, blød hejre og burresnerre. Undgå derfor at sprøjte markkanten, så der kan opretholdes en stabil græskant af flerårige græsser. Brug grov forstøvning, f.eks. kompakte luftinjektionsdyser ved sprøjtning langs markkanterne.
Billede 3. Gold hejre trives langs veje og skel, hvor der ikke er en fast kant af flerårige græsser.
Billede 4. På dette areal praktiseres pløjefri dyrkning. Sidste år har mejetærskeren lige været lidt for langt ude i rabatten, og gold + blød hejre, alm. rapgræs, burresnerre mv. fra den ustabile rabat er flyttet ind i halmstrengen. Året efter ses ukrudtet tydeligt i en stribe langs markkanten og det følgende år vil der være stor risiko for, at disse arter bliver slæbt endnu længere ind i marken.
Billede 5. Fløjlsgræs er normalt ikke et problem som ukrudt. Her har den tydeligvis spredt sig fra kanten, måske fordi der ikke harves og pløjet til samme grænse hvert år. Ved høst bør bræmmen ikke høstes, for det vil nemt forårsage at frøene bliver spredt længere ind i marken.
Billede 6. Blød hejre har spredt sig fra kanten af markvejen og ind forageren af vinterbyg. Blød hejre trives i kanten af markvejen, hvis der ikke er en fast græskant.
Billede 7. Blød hejre har spredt sig fra kanten af markvejen og ind forageren af rajgræsmarken. I rajgræs er blød hejre et problem, fordi den ikke kan frarenses. Blød hejre trives i kanten af markvejen, hvis der ikke er en fast græskant.
Billede 8. I kanten af læhegnet ses gold hejre. For at forebygge spredning ind i marken, er der slået en smal stribe.
Spredning inden for marken
Billede 9. Billedet viser stubben i en vårbygmark. Rajgræsset i sammenpløjningen er tegn på, at der i tidligere år har været rajgræsplanter i vintersæd, som har overlevet jordbearbejdningen i forbindelse med såning og ukrudts bekæmpelse. Rajgræsset kan være overlevet fra tuer i hvedemarken eller være nyfremspiret fra frø, som ikke er pløjet ned i jorden i sammenpløjningen. Etablerede rajgræsplanter vil være vanskelige at bekæmpe i afgrøden, så en nedvisning med glyphosat er den sikreste løsning. I forhold til frøfremspiret rajgræs vil det være nødvendigt at hæve dosis i forageren, så der kan opnås en højere effekt. Rajgræs der løbende kaster nye frø, er formentlig en væsentlig årsag til, at ikke mindst italiensk rajgræs er så vanskelig at få udryddet, når den først er etableret i en mark.
Majssnitter
Majssnitteren bør også køre tom i nogle minutter, så den er blæst så ren som praktisk muligt. Fej også afgrøderester og snavs af maskinen.
Billede 10. Hanespore spreder sig sandsynligvis primært fra mark til mark med maskinerne. Frøene kan både ligge i planterester på snitteren og være hæftet ved jord på dækkene.
Transport
Gule rapsplanter ses ofte i vejkanten. Det er en påmindelse om, at spredning af frø sker under transporten af korn og frø. Overdækning af vognlæs under transport er derfor en god ide, men det vil aldrig kunne undgås, at der spredes ukrudtsfrø under transport. Et praktisk tiltag er at holde ekstra godt øje med flyvehavre og andre ukrudtsarter langs vejene langs dine marker.
Billede 11. Her ses en plet af rødsvingel, som har etableret sig en mark med engrapgræs. Frøene er blæst ind i marken under læsning af et parti rødsvingel. Foto: Lars Korsholm Hansen.
Afrensning fra rensning af korn eller frø
Billede 12. Kilden til de frø af agerrævehale, som har startet pletten med agerrævehale i denne mark er ikke kendt, men billedet giver anledning til at nævne, at man aldrig må sprede afrenset materiale fra rensning af korn eller frø i marken. Når der opdages en plet med agerrævehale, er det vigtigt at sætte alle tiltag ind, inden ukrudtsgræsset er spredt til hele marken eller ejendommen.
