Nyt om mindsteløn

Den 18. januar 2023 anlagde Danmark et annullationssøgsmål ved EU Domstolen med påstand om, at mindstelønsdirektivet skulle annulleres i sin helhed, subsidiært annulleres delvist. 

Mindstelønsdirektivet blev vedtaget den 19. oktober 2022. Det generelle formål bag mindstelønsdirektivet er at forbedre leve- og arbejdsvilkårene i EU herunder at sikre, at arbejdstagere på tværs af EU, har adgang til en passende mindsteløn. Mindstelønsdirektivet fastsætter bl.a. flere proceduremæssige forpligtelser for at medlemsstaterne kan sikre det, enten gennem lovgivning eller kollektive overenskomster, herunder ved at indføre procedurer for fastsættelsen og ajourføringen af lovbestemte mindstelønninger og tiltag der skal fremme kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse.

I Danmark har vi ikke en lovfastsat mindsteløn. Strukturen i det danske arbejdsmarked harmonerer nemlig ikke med en sådan lovbestemmelse. Det faldt derfor ikke i god jord hos den danske stat, da EU ved mindstelønsdirektivet ville have indflydelse på netop lønfastsættelsen/reguleringens processen i Danmark. 

Det er værd at bemærke, at direktivet ikke fastsætter en egentlig mindsteløn i EU – direktivets formål er i stedet at forsøge at fastsætte en proces for, hvordan der sikres en passende mindsteløn.

Danmark gjorde i sagen gældende, at EU ikke har kompetence til at lovgive om mindsteløn, da det griber ind i de nationale aftalemodeller, herunder den danske model, hvor løn og arbejdsvilkår forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.

EU-Domstolen lod det meste af direktivet stå, men bestemmelserne omkring bindende kriterier for fastsættelse af lovbestemte mindstelønninger annulleres, idet EU-domstolen vurderede, at disse kriterier greb direkte ind i den nationale lønfastsættelse, og dermed var uden for EU’s kompetence. 

Afgørelsen må derfor siges at være en halv sejr for Danmark, idet den danske model fortsat består, da det blev fastslået, at EU ikke har kompetence til at regulere lønninger direkte. Samtidig blev det dog tydeligt, at EU fremadrettet kommer til at spille en endnu mere fremtræden rolle som lovgiver, også når det kommer til løn og arbejdsvilkår, som hidtil primært har hørt under national lovgivning.