Nedklassificering af offentlige vandløb til private vandløb
Interessen for, hvem der bærer ansvaret for vandløbene, er steget i takt med en tendens i kommunernes praksis. Der har over en årrække været en udvikling i balancen mellem antal offentlige og private vandløb. Der er observeret en tendens til, at kommunerne, som vandløbsmyndighed, har nedklassificeret en lang række offentlige vandløb til private vandløb.
Afgørelse om nedklassificering af vandløb
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede i en afgørelse af 19. maj 2022, at Nordfyns og Odense Kommunes nedklassificering af et vandløb ikke var lovlig. Det skyldtes, at kommunerne ikke i et tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at det omhandlende vandløb kunne overdrages i regulativmæssig stand. Af sagen fremgår det, at Nordfyn og Odense Kommune vurderede vandløbets klassificering på baggrund af en række generelle kriterier udarbejdet af Odense Kommune.
Kriterierne var udarbejdet med henblik på at sikre en ensartet vurdering af, hvornår et vandløb skulle klassificeres som offentligt henholdsvis privat. Kommunen havde desuden fastlagt, at man på baggrund af de fastlagte kriterier skulle foretage en konkret faglig vurdering af vandløbets fremtidige klassifikation. Miljø- og Fødevareklagenævnet forholdt sig ikke til de konkrete kriterier, som Odense Kommune opstillede i forbindelse med klassificeringen. Det betyder, at det er uafklaret, hvorvidt kriterierne er retvisende for vurderingen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet forholdt sig derimod til, at en klassificeringsvurdering skal tage udgangspunkt i en beregningsmodel. Beregningsmodellen skal forholde sig til den faktisk tilkomne mængde regnvand til vandløbet, som er repræsentativ for, hvad der afledes af vand til vandløbet over året.
Klassificeringsvurderingen følger af bekendtgørelsen om klassifikation og registrering af vandløb. Det er tilladt vandløbsmyndigheden at træffe afgørelse om, at et vandløb skal udgå af den hidtidige klasse, jf. vandløbslovens § 10. Bekendtgørelsen fastsætter retningslinjer for, hvornår der kan ske nedklassificering af et vandløb. Et offentligt vandløb kan alene nedklassificeres i de tilfælde, hvor det primært tjener til private formål, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
De private formål skal vurderes i relation til de offentlige interesser, som blandt andet omfatter afledning af vand fra offentlige arealer, herunder offentlige veje. Konsekvensen af vandløbenes nedklassificering er, at vedligeholdelsen skal varetages af bredejerne. Bekendtgørelsens bestemmelser indskrænker kommunernes mulighed for selv at opstille kriterier for, hvornår et vandløb kan nedklassificeres.
Vurderingen er underlagt en afvejning af offentlige interesser og private formål, hvilket derimod kan medføre en uensartet praksis i kommunerne.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse supplerer dermed bekendtgørelsens bestemmelser, da den kræver, at en vurdering af nedklassificering tager udgangspunkt i en beregningsmodel. Samtidig opstiller den krav til vandløbsmyndigheden om, at de i et tilstrækkeligt omfang skal kunne dokumentere, at de har vedligeholdt vandløbet i overensstemmelse med regulativets bestemmelser herom. Afgørelsen udtrykker desuden, at der også fra kommunernes side er et ønske om, at der skal ske en mere ensartet vurdering af, hvornår der kan ske nedklassificering af et vandløb.