Raps i foderrationen er ikke godt for fosforudskillelsen

Raps i foderrationen belaster fosforregnskabet væsentligt mere end soja. Fodring med hestebønner er også en mulighed.

Fodring er en af de knapper, man kan dreje på, hvis man forudser, at fosfor bliver en begrænsning for hvor meget husdyrgødning, man må sprede.

Vi tilsætter kun meget begrænsede mængder mineralsk fosfor i kvægfoder. Hvis vi skal reducere fosformængden i gødningen yderligere, ligger muligheden derfor i et ændret fodervalg, idet det er det naturlige indhold af fosfor i fodermidlerne, der styrer mængden af fosfor i gødningen. Vi kan også sagtens nedsætte fosforindholdet uden ernæringsmæssige konsekvenser, fortæller landskonsulent Ole Aaes, SEGES HusdyrInnovation.

”Al nyere forskning viser, at malkekøer kan klare sig på langt lavere niveauer af fosfor, end det vi normalt vil være i stand til at komme ned på i typiske danske foderrationer. Der ligger derfor ikke sundheds- eller produktionsmæssige udfordringer i at reducere fosfortildelingen yderligere,” siger Ole Aaes.

Langt mere fosfor i raps

De bedrifter, der benytter sig af rapsprodukter som proteinkilde, vil med fordel kunne udskifte en del af rapsen med sojaprodukter eller hestebønner, fortæller Ole Aaes.

”Raps indeholder næsten dobbelt så meget fosfor som soja. Så hvis fosforudledningen bliver den begrænsende faktor på din bedrift, og du fodrer med meget raps, vil det være oplagt at skifte en del ud med soja eller måske hestebønner,” råder han.

Et kg rapsskrå indeholder knap 15 g fosfor, mens et kg sojakage kun indeholder ca. 8 g fosfor.

Til gengæld er soja som bekendt mere proteinrig med knap 600 g råprotein pr. kg mod kun ca. 440 g råprotein pr. kg rapsskrå. Derfor skal der samtidig bruges langt mindre for at dække proteinbehovet, hvilket reducerer fosforudskillelsen yderligere.

Et kg hestebønner indeholder 6,5 g fosfor og 330 g råprotein.

Også i grovfodervalget er der stor forskel på indholdet af fosfor. Græsensilage indeholder væsentlig mere fosfor end majsensilage.

”Men heldigvis øger det ikke umiddelbart udfordringerne på den enkelte bedrift, da vi må gå ud fra, at en stor andel græsensilage i rationen medfører et tilsvarende mindre areal med majs og dermed et mindre behov for startgødning,” ­siger Ole Aaes.

I 2017 undersøger SEGES, hvad der karakteriserer bedrifter med lavt indhold af fosfor i foderrationen. Den viden kan forhåbentligt give flere mulighed for at sammensætte foderrationer med et lavt indhold af fosfor.

Læs også

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 4, 2017.