Behov for ændret afgrødevalg eller brak i kystvandoplande

Mange landmænd har allerede erfaret, at det bliver nødvendigt at ændre afgrødevalget og i nogle tilfælde braklægge et areal for at kunne overholde udledningskvoten i den ny kvælstofregulering. 

Behovet for et ændret afgrødevalg eller braklægning afhænger af hvor meget udledningskvote, bedriften får tildelt, hvilke afgrøder man gerne vil dyrke og i hvilket omfang man kan benytte andre virkemidler som efterafgrøder, reduceret N-tilførsel og præcisionsjordbrug. Det afhænger også af, om det er muligt at købe kvote fra en anden bedrift i kystvandoplandet eller forpagte jord til braklægning.

Beregning af behov for ændret afgrødevalg eller brak

SEGES Innovation har beregnet behovet for ændret afgrødevalg eller braklægning i de enkelte kystvandoplande. Det er gjort ved at beregne behovet for braklægning, hvis afgrødevalget under den ny regulering var uændret i forhold til de afgrøder, der blev dyrket i 2026. Behovet er beregnet med udgangspunkt i de foreløbige udledningsgrænser fra SGAV fra 7. juli 2026.

Der er regnet som om hele kystvandoplande er én stor bedrift. Det svarer til, at der er fuld handel med udledningskvoter mellem alle bedrifterne i hvert kystvandopland. Med udgangspunkt i afgrødesammensætningen i 2026 er der anvendt efterafgrøder, mellemafgrøder og præcisionsjordbrug i fuldt omfang, dvs. i kombination med alle de afgrøder, hvor det er muligt. 

Der er desuden regnet med målretning af braklægningen i forhold til kvælstofretention. Der er regnet med, at det braklagte areal i gennemsnit har 10 procentpoint lavere kvælstofretention end den gennemsnitlige kvælstofretention i kystvandoplandet. 

Behovet for braklægning er beregnet ved 3 niveauer for N-tilførsel til alle afgrøder i hvert opland, nemlig ved 100 pct. af N-normer, 7,5 pct. reduktion i N-tilførsel og 15 pct. reduktion i N-tilførsel.

Stor variation i behov for ændret dyrkning

Analysen viser som forventet, at der er stor variation mellem kystvandoplandene med hensyn behovet for at ændre afgrødevalget. Behovet er størst i de oplande, der reguleres til braklægningspunktet. Men der er også stor variation mellem kystvandoplande, der reguleres til braklægningspunktet. Det skyldes, at der er forskel på afgrødesammensætningen.

Analysen fortæller hvilke kystvandoplande, der står over for de største ændringer i afgrødevalg og dyrkningspraksis. I nogle kystvandoplande må afgrøder med størst kvælstofudledning opgives, hvis omfattende braklægning skal undgås.

Det er især afgrøder som grøntsager, kartofler, majs og brødhvede, der udløser behov for ændringer i afgrødevalg eller braklægning. Det kan også være kystvandoplande med en høj andel vintersæd, fordi vintersæd udelukker muligheden for at have efterafgrøder. Behovet for at skifte fra vintersæd til vårsæd slår dog først igennem i 2028, fordi der i efteråret 2026 generelt kan sås vintersæd i samme omfang som i 2025.

I tabellen nedenfor kan du se beregnet behov for ændret afgrødevalg eller braklægning i kystvandoplande udtrykt som beregnet behov for braklægning ved uændret afgrødevalg som i 2026.

Forfatter: Søren Kolind Hvid, Chefkonsulent, Gødskning, SEGES Innovation.