Et bredt flertal i Folketinget har den 15. maj 2020 indgået en ”Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen”.
Baggrunden for aftalen er, at det har vist sig nødvendigt at justere tidsplanen for implementering af boligskatteforliget fra 2017, så boligskatteomlægningen udskydes til 2024. Aftalen har til formål at sikre tryghed for boligejerne ved, at den boligskat, som de løbende betaler, ikke stiger frem mod 2024, hvor de nye boligskatteregler træder i kraft.
Hvad med ejendomsværdiskatten?
Efter aftalen vil skattestoppet på ejendomsværdiskatten videreføres indtil 2024. Procentsatsen for ejendomsværdiskatten foreslås imidlertid nedsat fra 1 % i dag til 0,92 % fra og med 2021. Denne nedsættelse af procentsatsen vil komme alle boligejere til gode i 2021, 2022 og 2023. I disse år vil det fortsat være de historiske ejendomsværdier fra 2001 eller 2002 - ”skattestopværdien” - der bruges som beregningsgrundlag. I henhold til aftaleteksten giver det en samlet lempelse i ejendomsværdiskatten for perioden 2021-2023 på godt 3. mia. kr.
I 2024 vil procentsatsen blive reduceret yderligere. Det skønnes foreløbig, at procentsatsen vil blive nedsat til 0,55 %, men procentsatsen vil som udgangspunkt skulle beregnes på grundlag af de nye ejendomsvurderinger minus 20 pct. forsigtighedsnedslag, dvs. reelt en sats på 0,44 % af vurderingen.
Lettelsen i ejendomsværdiskatten skønnes navnlig at komme boligejerne i landdistriktskommunerne til gode. Det forventes navnlig at være boligejere i landdistrikterne, der i perioden 2011-2020 har betalt boligskat af for høje vurderinger.
Hvad med ejendomsskatten?
Uden ændringer af boligskattereglerne ville udskydelsen af boligskatteomlægningen medføre højere boligskatter. Efter de gældende regler kan ejendomsskatten/grundskylden stige med op til 7 % årligt. Det er derfor aftalt at ændre reglerne, sådan at grundskylden i 2022 og 2023 højest kan stige 2,8 % årligt. De derved ”aflyste” grundskyldsstigninger skønnes at være størst i Hovedstadsområdet.
Valgfri indefrysningsordning
Som konsekvens af udskydelsen er det aftalt at videreføre den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld rentefrit til og med 2023. Indefrysningsordningen gøres dog frivillig fra 2. halvår af 2021, eller tidligst muligt herefter, så boligejerne så hurtigt som muligt får mulighed for at fravælge ordningen. Et fravalg vil også medføre, at det indefrosne beløb fra 2018 og frem til fravalgstidspunktet vil forfalde til betaling.
Tilbagebetaling til boligejerne
De nye ejendomsvurderinger for ejerboliger udsendes fra 2. halvår af 2020. I forlængelse heraf tilbagebetales skat til de boligejere, der har betalt skat af for høje vurderinger i 2011-2020. Aktuelt forventes der tilbagebetalt ca. 13 mia. kr. skattefrit til boligejerne.
Gamle vurderinger genoptages ikke
Det fremgår også af aftalen, at man foreslår, at genoptagelse af gamle vurderinger fra den 1. november 2020 afskæres for både Skatteforvaltningen og ejendomsejerne. Det sker for at sikre, at Skatteforvaltningen ikke skal anvende betydelige ressourcer på gamle sager frem for de nye ejendomsvurderinger. Forslaget skal samtidig sikre klarhed hos boligejerne om, at de ikke mødes med gamle krav fra myndighederne.
Umiddelbart virker det bekymrende, idet det derefter ikke vil være muligt at få ændret ejendomsvurderinger, der måske først senere viser sig at have uforudsete skattemæssige konsekvenser. Imidlertid fremgår det, at der fortsat vil blive adgang til at klage over de videreførte vurderinger.
Det vil derfor være muligt at klage over videreførte landbrugsvurderinger for 2014 og fremefter, når de nye landbrugsvurderinger udsendes, hvilket formentlig vil ske om 1-1½ år.