Forbud mod en række produkter med fluorholdige aktivstoffer

I december 2024 udgav GEUS rapporten TriFluPest – Trifluoreddikesyre (TFA) fra pesticider (Johnsen et al., 2024). I rapporten analyseres fem godkendte aktivstoffer, der indeholder C-CF3-grupper (også kendt som ’PFAS-pesticider’). Rapporten konkluderer, at de fem aktivstoffer i forskellig mængde kan danne TFA som nedbrydningsprodukt. Det har efterfølgende medført, at Miljøstyrelsen har og er i gang med at revurdere de produkter, der indeholder disse fem aktivstoffer inkl. et sjette aktivstof, hvor der på europæisk plan er kendskab til dannelse af TFA. 

Efter en partshøring hos producenterne har Miljøstyrelsen foretaget en første runde med afgørelser. Det har medført, at godkendelsen af de produkter vist i tabel 1 tilbagekaldes og bliver forbudte at anvende efter de anførte datoer.

Opdatering 16. juli 2025: Miljøstyrelsen udvider forbuddene til også at gælde svampemidlet Balaya og parallelproduktet Himalaya Pro.

Miljøstyrelsen begrunder forbuddet således: ”Baggrunden for forbuddet er, at midlerne indeholder et af de seks aktivstoffer, som danner TFA (trifloureddikesyre), som er et meget langsomt nedbrydeligt stof, som udvaskes til grundvand”

For produkter med indhold af fluopyram og fluazinam, der er markedsført, er der givet en længere frist for salg og afvikling på hhv. 6 måneder for salg og efterfølgende 9 måneder til anvendelse. For produkterne Balaya og Himalaya Pro er givet en kortere frist for afvikling på 7 måneder efter salgsforbud. Til grund for denne afgørelse ligger en vurdering af, at der ikke er fuldgode alternativer. Det betyder, at produkter med længere udfasning kan anvendes i vækstsæson 2026. De resterende produkter har fået en kort afviklingsfrist på kun 6 måneder. 

Store konsekvenser for bekæmpelse af kartoffelskimmel og kartoffelbladplet

Aktivstoffet fluazinam (Shirlan Ultra m.fl.) er essentielt ved forebyggelse af kartoffelskimmel. Særligt i kartoffeltyper med lang vækstsæson, som chips-, pommes frites- og stivelseskartofler, anvendes fluazinam i et sprøjteprogram med flere behandlinger i kombination med andre aktivstoffer med både kurativ og forebyggende effekt. For de øvrige typer af kartofler vil der også være tab som følge af manglende effektiv bekæmpelse af kartoffelskimmel. Værst er det for kvaliteten af læggekartofler, der er grundlaget for næste års avl. Der er derfor store kvalitetskrav til læggekartofler både til eksport og hjemmemarked. 

Når fluazinam udgår af sprøjteprogrammet, vil det få store erhvervsøkonomiske konsekvenser for kartoffelerhvervet og følgeindustrien, da der ikke findes godkendte alternativer, og det dermed ikke er muligt at udføre en effektiv forebyggelsesstrategi mod kartoffelskimmel. 

I Danmark er der meget få godkendte svampemidler til rådighed til forebyggelse af kartoffelskimmel. Ved en utilstrækkelig bekæmpelse vil der være stor risiko for kraftige angreb og dermed en accelereret udvikling af fungicidresistens overfor de tilbageværende midler. 

Aktivstoffet fluopyram (Propulse, PRO-Tector) anvendes mod kartoffelbladplet. Der er ingen alternativer til fluopyram med tilstrækkelig effekt, som kan indgå i en strategi med difenoconazol.

Forbuddet mod Propulse vil derfor fører til et mindre men betydende udbyttetab.  

SEGES Innovation, forskere, forædlere og kartoffelbranchen er derfor i fællesskab i gang med at afsøge mulighederne for at omstille til nye løsninger. På kort sigt er der speciel fokus på test af alternative kemiske og biologiske midler, der kan substituere brugen af både fluazinam og fluopyram. 

På længere sigt vil der være fokus på forædling, afprøvning og opformering af nye og mere robuste sorter med flere resistensgener overfor speciel kartoffelskimmel. Der kan være en mindre forskel i sorters modtagelighed overfor kartoffelbladplet, men der er ingen kendte resistensgener, som er knyttet til kartoffelbladplet. Resistensforædling er derfor vanskelig.

Hvis der er kartoffelskimmel i marken, er der stor risiko for, at der selekteres for nye aggressive skimmelisolater. Sorter med få resistensgener skal derfor kombineres med et minimum af svampemidler for at fastholde effekten af både resistensgener i planten og virkningen af svampemidler. Der arbejdes derfor med at udvikle og tilpasse dyrkningssystemer, som holder smittetrykket lavt, ikke blot i marken men i hele landet, så risikoen for mutation og opformering af aggressive skimmelisolater også forbliver lav.

Den enkelte avler skal i samarbejde med deres rådgiver og aftagervirksomhed af stivelseskartofler vurdere på muligheder for at imødegå tab og opretholde sine forpligtigelser.  

Fluopyram i korn, raps, majs og frøgræs

Produkterne Propulse SE250 og PRO-Tector anvendes i korn korn, frøgræs, raps, majs og kartofler. I korn mistes to væsentlige midler, idet de anvendes til bekæmpelse af septoria i hvede samt bladplet- og skoldplet i byg. Det vil være forbundet med et udbyttetab ligesom den allerede udbredte resistens mod de tilbageværende midler vil øges.  I majs, raps og frøgræs viser forsøg, at der er fuldgode alternativer, men det er altid bekymrende, når antallet af tilgængelige aktivstoffer indskrænkes, da det påvirker resistensforebyggelsen. Propulse var ansøgt om regulær godkendelse i sukkerroer mod bladsygdomme, da den øger udbyttet ved svampebekæmpelse. Da godkendelsen nu ikke kan opnås, mistes muligheden for et vigtigt svampemiddel i sukkerroer. 

Mefentrifluconazol i korn – primært hvede

Balaya er primært anvendt til bekæmpelse af septoria i hvede. Balaya bruges ved fanebladssprøjtning og har siden sin introduktion i 2021 været det foretrukne og mest effektive svampemiddel mod septoria.

Aktivstoffet mefentrifluconazol i Balaya er det eneste aktivstof med tilstrækkelig effekt mod Septoria. Aktivstoffet fluopyram, som indgår i Propulse, har næstbedst effekt, men svagere effekt end Balaya. Alle øvrige midler har kun meget begrænset effekt grundet resistensudvikling hos Septoria mod midlerne. Der er udviklet resistens hos Septoria mod både strobiluriner og de ældre triazoler. Der er sket et stort og vedvarende fald i effekten, og effekten mod Septoria er så lav, at midlerne ikke er reelle alternativer. I forsøg hos Aarhus Universitet i 2024 var effekten af de nu tilbageværende triazoler mod Septoria kun ca. 20 procent.

Septoria (hvedegråplet) i hvede kan ikke længere bekæmpes, når aktivstofferne i Balaya (mefentrifluconazol) og Propulse (fluopyram) bliver forbudt. 

Talrige forsøg viser således også store udbyttetab, når svampebekæmpelse udføres uden Balaya og Propulse. I gennemsnit er der i forsøg med Septoria opnået merudbytter på omkring 5-10 hkg pr. ha ved brug af Balaya og Propulse, hvor den største effekt kommer fra anvendelsen af Balaya. Dette til trods for at der dyrkes sorter, som er mindre modtagelige for Septoria og sortsblandinger. Kun en meget lille del af merudbyttet kan opnås ved brug af de resterende midler. 

Udbyttetabene varierer fra år til år og fra landsdel til landsdel. Der vil således uden de to aktivstoffer både forekomme større udbyttetab og også større udbyttesvingninger i hvede.

16 produkter også forbudt

Miljøstyrelsen har også udsendt forbud mod 16 produkter. Disse produkter har ikke været solgt og markedsført i Danmark eller Miljøstyrelsen har vurderet, at der er fuldgode alternativer i de afgrøder, hvori produkterne har været godkendt. Der er for disse produkter givet en kort udfasningsperiode til udgangen af 2025, hvorefter der er forbud mod opbevaring og anvendelse.

Yderligere afgørelser afventer

Der er flere produkter, som tilhører gruppen af PFAS-pesticider. Miljøstyrelsen har meddelt, at man stadig er i gang med sagsbehandling af disse produkter. Derfor forventes først en afgørelse efter august 2025. Så længe sagsbehandlingen ikke er afsluttet, kendes ikke konsekvenserne for disse produkter. De andre produkter, som der i dag er udmeldt forbud for – bortset fra fluazinam-produkterne – indeholder de samme aktivstoffer som dem, der stadig mangler at blive behandlet.

SEGES Innovation er i gang med at udvikle og sætte ny retning for at afbøde tabet ved bortfald af de berørte produkter. Det sker i tæt samarbejde med hele branchen af planteforædlere, forskere, rådgiver, planteværnsfirmaer mm. Det kræver fokus på sortsforædling, IPM, præcisionsjordbrug, mekanisk bekæmpelse, regenerative tanker, alternative bekæmpelsesmidler og biologiske løsninger.