Slugt med drænvirkemiddelpotentiale

Natur og vandmiljø

Forskellige drænvirkemidler ligger bare og venter ude i det danske terræn

Resumé

SEGES Innovation har siden EU LIFE projektet AGWAPLAN i 2006-2009 arbejdet på at få flere drænvirkemidler godkendt i tæt samarbejde med universiteter og jordejere. Efterfølgende har der være mange andre miljøprojekter med drænvirkemidler, men lige nu er det desværre kun minivådområder som reelt kan etableres med tilskud. Det forhold giver i sig selv en udfordring i forhold til miljøindsatsen i hele Danmark. 

Efter snart 20 års arbejde med drænvirkemidler er der stadig et stort behov for rent administrativt at få godkendt drænvirkemidlerne og få lavet støtteordninger med gode incitament strukturer, der kan understøtte den direkte implementering. Det er afgørende for at komme videre, så den viden der er genereret af mange forskere igennem to årtier, kan blive anvendt aktivt og forbedre det danske vandmiljø.  

Der ligger mange gode potentielle muligheder derude i terræn for at lave større eller mindre miljøtiltag. I Sverige, Finland, New Zealand og mange andre lande er der meget mere fokus på det aktuelle terræn og knap så meget fokus på veldefinerede designkriterier. I Finland og Sverige satses der især meget på at sedimentere fosfor som er hæftet på ler mineralerne. 

I Sverige har Västervik Kommune i en lang årrække tiltrukket mange statslige og private fondsmidler. I denne kommune er der etableret mange forskellige drænvirkemidler uden at der har været en overordnet detailregulering. Der er i stedet arbejdet med hvad det er muligt at lave i det forliggende terræn. Det har her givet gode erfaringer med at standse fosforudvaskningen ved at lave miljøtiltag i et tæt samarbejde med lodsejere og oplandskonsulenter.

Se Investment and implementation plan Case area Västervik 2020-22 og mere information på Waterdrives hjemmeside.

I Holland har der siden 2016 været anvendt en lignende kollektiv strategi i en mere lokal og involverende miljøbeskyttelse. 

Igennem årene har SEGES Innovation lavet flere forskellige mindre drænvirkemidler via Promilleafgiftfonden, EU-projekter og andre fonde. Der vises her nogle eksempler på hvordan miljøtiltagene kunne placeres på nogle udvalgte steder i Danmark sammenlignet med hvordan det gøres i andre lande. 

Ofte går det ud på at finde en terrænhældning på minimum 1-1,25 meter i terræn. Det er her miljøtiltagene er nemmest at gennemføre uden efterfølgende bagvand i drænsystemerne. Derudover undgås det at skulle pumpe vandet ud i vandløbene. Mange steder er landet dog fladt, og her er det nødvendigt med pumper eller en anden tilgang til miljøtiltagene, f.eks. at drænvandet kun opholder sig i miljøtiltaget en del af året.

Se veloplagte eksempler i terræn i rapporten:

Vil du vide mere?

Støttet af