Høst og konservering af hestebønner

Høst af tørkeprægede hestebønner til helsæd kan overvejes, hvis der er behov for grovfoder. Hele frø kan konserveres med propionsyre, mens crimpning kræver lufttæt opbevaring

Hestebønner er tørkefølsomme, og i år lider afgrøden mange steder under tørken. Ensilering af tørkeprægede hestebønner til helsæd kan overvejes. Det er mest relevant, hvor økologiske mælkeproducenter kan anvende det til at opfylde grovfoderandelen.

Høst som helsæd - kun ved mangel på grovfoder
Den kraftige tørke får nogle til at overveje høst af hestebønner som helsæd af frygt for, at udbyttet vil falde. Der sker imidlertid en fortsat omlejring af sukker fra stængel og blade til frøene, selvom planterne er tørkeramte. Derfor bør man kun høste hestebønner som helsæd, hvis man samtidig har behov for hestebønnerne som grovfoder.

Fordøjeligheden af tørkeskadet hestebønne-helsæd må forventes at være relativt lav, fordi frøandelen vil være lav. Stænglerne af en tørkeskadet afgrøde vil dog have en relativ høj fordøjelighed, fordi lignificeringen er reduceret. Høst af hestebønner til helsæd bør ikke udsættes til for sent et tidspunkt, hvor sukker-indholdet er faldet til et for lavt niveau på grund af omlejringen til næringsstoffer i frøene. Udbytte og foderværdi er højest i hestebønnehelsæd i vækststadium 80. På dette udviklingstrin er de nederste bælge fuldt udviklede, og frøene i de nederste bælge er dejagtige. Det optimale tørstofindhold er omkring 35 pct.     

Høst til helsæd bør ske direkte med finsnitter med skærebord til helsæd. Snitlængden bør være kort, ca. 10 mm, og crackeren bør være slået til for at knuse frøene. Der kan evt. tilsættes heterofermentativt ensileringsmiddel (L. buchneri) for at forbedre den aerobe stabilitet under opfodring.

Høst af tørkeprægede hestebønner til helsæd kan overvejes, hvis der er behov for grovfoder.

Foto: Inger Bertelsen
Foto: Inger Bertelsen 

Konservering af hele hestebønner med propionsyre
Ikke-lagerfaste og hele hestebønner med vandindhold op til ca. 30 pct. vand kan ligesom korn konserveres med propionsyre. Mængden af propionsyre afhænger af både lagertid og vandindhold som angivet i tabel 1. Tilsætning af propionsyre kan ske enten ved grundig blanding i fuldfoderblander eller i snegl med doseringsudstyr, der sprayer propionsyre på frøene. Overfladen af alle frø skal være dækket af propionsyre, og syren skal derfor være jævnt fordelt i hele partiet. Myresyre er ikke egnet til konservering af frø eller korn.

dvendig tilsætning af propionsyre (liter/ton) i forhold til vandindhold og forventet lagertid
  Lagertid
Vand 1 mdr. 3 mdr. 9 mdr. 12 mdr.
16 % 4 4,5 5 5,5
20 % 4,5 5,5 6,5 7,5
24 % 5,5 7,0 8,5 9,5
28 % 6,5 8,5 10,0 11,5

Propionsyre er en stærk syre og alle anbefalinger omkring beskyttelse og håndtering skal følges nøje. Indånding kan medføre smerter i næse og svælg, hoste, hovedpine og ildebefindende. Arbejde med propionsyre bør foregå udenfor og altid kun under brug af værnemidler i form af beskyttelseshandsker, beskyttelsestøj, øjenbeskyttelse og ansigtsbeskyttelse. Propionsyre er desuden en brandfarlig væske.

Anvendelse af propionsyre til konservering kræver registrering som HACCP-landbrug hos Fødevarestyrelsen.

Læs mere om HACCP i Forblandinger og tilsætningsstoffer kræver HACCP.

Crimpning og ensilering er mere risikabelt
Mange kvægbrug har ikke faciliteter og udstyr til håndtering af hestebønner. Crimpning og ensilering er derfor eneste mulighed, hvis hestebønnerne skal håndteres og opbevares på bedriften. Det er dog en mere risikabel opbevaringsmetode end propionsyrebehandling af hele frø, fordi overfladen bliver mangedoblet ved crimpningen, og fermenteringen er meget begrænset. Det er helt afgørende for holdbarheden, at de crimpede hestebønner opbevares lufttæt, da hverken propionsyre eller andre syrer kan sikre holdbarheden, hvis plasten er utæt. Og der kan tilsvarende opstå problemer med varmedannelse under opfodring.

Et irsk laboratorieforsøg har bekræftet, at crimpning og ensilering af hestebønner forringer holdbarheden i forhold til ensilering af hele frø (O’Kiely et al., 2014). Den aerobe stabilitet af hestebønner tilsat en syreblanding med bl.a. eddikesyre (8 liter/tons) faldt fra 10 dage for ensilerede hele frø til kun 3 dage for crimpede og ensilerede hestebønner. Heterofermentative mælkesyrebakterier (L. buchneri) havde bedre effekt på den aerobe stabilitet end syren, der gav samme lave aerobe stabilitet som crimpede og ensilerede hestebønner uden tilsætning.

Det er derfor helt afgørende for succes med crimpning og ensilering, at de crimpede hestebønner opbevares lufttæt, og at der er god fremdrift under opfodring. Propionsyre eller andre syrer er ikke tilstrækkeligt til at sikre en god holdbarhed uanset den tilsatte mængde.

Hestebønnerne høstes med mejetærsker ved 35 – 45 pct. vand. Under crimpningen tilsættes 8 – 12 liter propionsyre pr. tons med den største mængde ved det laveste vandindhold. Alternativt tilsættes i stedet heterofermentative mælkesyrebakterier (L. buchneri), der viste sig mere effektiv i laboratorieforsøgene (O’Kiely et al., 2014).

Læs mere i Crimpning af korn.

Brug af propionsyre til ensilering kræver ikke registrering som HACCP-landbrug.

Crimpning uden ensilering duer ikke
Crimpning af ikke-lagerfaste hestebønner eller korn uden lufttæt tildækning duer ikke. Tilsætning af propionsyre er ikke tilstrækkelig til at sikre holdbarheden, fordi konservering med propionsyre kræver, at hele overfladen af frø eller korn er dækket af en film af propionsyre. Ved crimpning mangedobles overfladen, og derfor er det ikke realistisk at tilsætte tilstrækkelige mængder propionsyre til at sikre holdbarheden.