Beregn rentabilitet når du investerer i nye so- eller slagtegriseejendomme

Med det nye regneark kan der indlægges fremtidige klimavirkemidler for at undgå klimaafgifter, eller hvis man ikke gør noget, få indlagt klimafgiften fra 2030 og fremefter som en ny udgift. Hvis man ikke fjerner 40 % af CO₂ udledningen fra grise via klimavirkemidler betaler producent i regnearket klimaafgift af den del som ikke er fjernet via klimavirkemidler. Generelt er omkostningerne ved klimavirkemidler grise per tons CO2e fjernet betydeligt lavere end at betale klimaafgift på 750 kr./tons CO₂ ækv. fra 2035 af. Så det er med at tage klimavirkemidler med i sine overvejelser nu.

Opdatering af grise rentabilitetsregneark for 2025

Prognoser på mellemlang sigt

Ingen kan stille en god prognose for foder og afregningspriser 25-30 år, som reelt er levetiden på en ny grisestald. Mellemlangsigtede prognoser er bedste bud 10-15 år frem.

Det er ud fra dette, at der udregnes smågrise priser efter beregnet smågrisenotering. Udover det kan man selv indlægge tillæg og fradrag per solgt smågris. Hvis man ikke er enig i den, hvilket oftest vil betyde for nogle at den er for negativ, så skal man enten have 100 % egenfinansiering eller overbevise sine medinvestorer om at ens egen prognose er mere positiv end den som er stillet.

Indlagt default effektivitet

I SEGES-default indlægges produktivitet tal for bedste 1/3 del, her for landsgennemsnit 2024.
For en gennemsnitsproducent tager det ca. 5-8 år at komme op på samme effektivitet som bedste tredjedel.  Da stalden står 25-30 år, og afskrivninger per salgsenhed dermed falder som følge af produktivitets fremgang, kan det godt forsvares at komme med lidt bedre produktivitets end producenten kan fremvise her og nu.

Eksempel: 
En slagtegrisestald bygget i 2002, producerer i 2024 ikke nødvendigvis flere slagtegrise men output i form af producerede kg levende vægt er øget med ca. 30%.

Bemærk: Programmet indlægger ikke forventet produktivitetsfremgang, men omvendt så øges timepris etc. heller ikke. Alt er er form for nutidsværdi kalkule, hvor udgifter der ikke optræder år 0 (såsom klimaafgifter), kalkuleres som en gennemsnitlig nutidsværdi per produceret enhed.

Indlagte stipladspriser

For søer og smågrise er indlagt niveauer som svarer til at der bygget traditionelt.
For slagtegrise er der rigtigt mange som er gået over til at bygge rundbuehaller. Derfor vises der 2 forslag til indlæg priser her. Bemærk at ”inventar” andelen går op i de billigere rundbuehaller.

Gødningsværdi indlagt

Gødningsværdi er udregnet efter foderforbrug, samt korrigeret for udbringningsomkostning Der regnes med 10 øre/FEsv søer, og kun 5 øre/FEsv smågrise og 8 øre/FEsv slagtegrise. 
Fremtidige krav til sædskifte (efterafgrøder) eller beliggenhed i husdyrtætte områder, kan gøre at nettoværdien af husdyrgødning fra et projekt ender med at være af negativ betydning for projektet. Basis her et at det giver et plus for alle dyregrupper.

Ændringer i denne udgave i forhold til tidligere

I forhold til tidligere versioner har SEGES Innovation lavet en del om:

• Der regnes med nulpunktsrenter mår nulpunktsafregningsprise for et projekt skal findes, men renteudgifter ved afvigende priser fra nulpunkt vises også.
• Der er lavet en ny model for hvordan ”nybygningstilskud kan indlægges”.  Tilskuddet konverteres til en nutidsværdi afhængig af WACC og stalden levetid med produktion.
• Klimavirkemidler eller klimaafgift. Der er indført i programmet at der er klimaafgift fra 2030. og den stiger lineært til og med 2035, hvor den stå stopper på 750 kr./tons CO2e, for den del af udledningen der ikke er bundfradrag på.
• Via en tabel med klimavirkemidler + indlægning af virkemiddelomkostning kan der arbejdet med omkostninger til fjernes eller reduceres. Programmet omregner det til en ”nutidsværdi” udgift i investeringens levetid i forhold til startdato (Klimaafgift træder først i kraft i 2030)
• BAT teknologier som gylleforsuring er også en god klimaløsning.  Omkostninger til klimavirkemidler for at reducere 40 % af udledningen, og dermed fjerne helt eller delvis en klimafgift, skal reduceres i den grad omkostninger allerede er medtaget under BAT omkostninger i kalkulen

Nybygningstilskud kan indlægges

Danish Crown har lavet en ny model for at få bygget flere nye slagtegrisestalde i Danmark. Den er indlagt som standard, og skal fjernes af bruger, hvis man ikke kan/forsøger at opnå dette tilskud.

Klimaudledningen per enhed er en flygtig størrelse

En ting er, at fodereffektiviteten konstant er bevægelse, men der er mange andre forhold som konstant bliver lavet om i klimaberegningerne. Alle kan derfor godt vænne sig til at klimaberegningerne rykker sig hvert år, og ikke altid i den rigtige retning set med griseproducenten øjne, selvom de år for år bliver bedre fodereffektivitetsmæssigt.

Nedenstående er landsgennemsnit grise i 2023 per dyregruppe. På idebrættet afgiftsmæssigt er hvert år at få DCE eller anden organisation til at lave landsgennemsnit per dyreart.  Griseproducenter for så bagefter beregnet deres egen udledning.

SEGES Innovation forventer allerede ændringer i grises fordøjelsestab. Faktuelt er de for lave for søer og for høje for smågrise og slagtegrise i nedenstående beregning. Men inden man glæder sig over dette forhold for vækstgrise, så betyder dette forhold nok bare at forskerne så kommer frem til at tabet fra gylle så er større end der hidtil er regnet med.

I modsætning til kvæg, så har grise ingen klimavirkemidler mod fordøjelses metan udslippet ej heller mod lattergas fra (N20) 

Hvis der skal fjernes 40 % af total klimagasudledningen per dyreart, skal der findes hjælpevirkemidler på stald og lager som kan fjerne ca. 50 %. Det med slagtegrise på 56,9 % kan på sigt nok ignoreres, når de ”rigtige” fordøjelses konstanter for slagtegrise kommer ind, men søer med de nye nok skal fjerne noget mere end 50 % med nye fordøjelseskonstanter.

I 2035, med gennemsnitstal fra tabel, bliver klimaafgiften 203, 4,3 og 17,8 kr. per årsso, smågrise eller slagtegrise.  Omkostningen kan reduceres betydeligt ved at tage klimavirkemidler i brug. For søer og smågrise er der indlagt omkostninger som svare til ”bioafgasning” af gylle, mens der for slagtegrise er valgt hyppig udslusning + biogas. Et projekt der kan få afgasset til gylle, slipper altså for grise relativt billigt, men det forventes ikke at alle projekter kan få afgasset deres gylle.