Ukrudtsbekæmpelse i frøproduktion er udfordret af et begrænset udvalg af godkendte ukrudtsmidler. Det medfører en smal og ensidig ukrudtsbekæmpelse, som øger risikoen for resistensudvikling. Begrænsningen gør frødyrkning mere sårbar, hvis flere midler udfases i fremtiden.
Ved hjælp af præcisionslandbrug, rækkesprøjtning, spotsprøjtning og ukrudtsbekæmpelse uden brug af herbicider arbejdes der fra flere sider på at løse denne problemstilling. Frøbranchen bevæger sig derfor med hastige skridt mod løsninger til ukrudtsbekæmpelse med begrænset eller helt uden brug af sprøjtemidler.
Frø dyrket på rækker vinder indpas i den praktiske frøavl, og de fleste frøarealer etableres med en rækkeafstand på 24 - 50 cm, uanset om der planlægges rækkesprøjtning. Rækkeetablering giver en bedre etablering af afgrøden og forbedrer dens konkurrenceevne over for ukrudt i rækken.
En tæt, kraftig og ubrudt række kan i sig selv reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i rækken, mens behovet typisk er størst i mellemrummene mellem rækkerne. Det er derfor her, rækkesprøjtning og/eller spotsprøjtning har størst relevans.
Rækkesprøjtning mellem afgrøderækkerne giver mulighed for at anvende ukrudtsmidler, som ellers kan skade kulturafgrøden. Ved at anvende rækkesprøjtning frem for mekanisk rækkerensning undgås det at forstyrre jordoverfladen. Dermed reduceres risikoen for fremspiring af nyt ukrudt og for, at sten trækkes op til overfladen, hvilket kan give udfordringer ved høst.
Ved rækkesprøjtning sikres det, at det udsprøjtede herbicid ikke kommer i kontakt med afgrøderækkerne. Det betyder samtidig, at det behandlede areal i marken reduceres væsentligt.
Metoden kræver høj præcision ved etablering af afgrøden. Det opnås ved anvendelse af RTK-GPS-udstyr på både traktor og såudstyr, hvilket sikrer lige og ensartede afgrøderækker.
Rækkesprøjte
Ved spotsprøjtning er det alene det uønskede ukrudt, der behandles. Selvom der også behandles i selve afgrøderækken, vil det behandlede areal typisk være endnu mindre end ved rækkesprøjtning.
Spotsprøjtning kan enten udføres på baggrund af et tildelingskort, som typisk er udarbejdet på basis af dronebilleder, eller på baggrund af billeder, der tages under udførelsen af behandlingen, f.eks. den såkaldte on-the-go-kamerateknologi.
Fælles for begge metoder er, at der anvendes en algoritme til at afgøre, om den enkelte plante er ukrudt eller kulturafgrøde.
Præcisionen og størrelsen af det behandlede område har mindre betydning i afgrøder med få ukrudtsplanter, hvor det vigtigste er, at ukrudtet rammes, selvom enkelte kulturplanter kan gå tabt. I afgrøder med større ukrudtsforekomst er præcisionen derimod afgørende. Ved høj præcision og et begrænset behandlingsområde kan behandlingen udføres tæt på kulturafgrøden, så mest muligt ukrudt fjernes.
Spotsprøjtning
Radrensning fjerner ukrudt mellem afgrøderækkerne. Ved at rense så tæt som muligt på afgrøderækken bekæmpes mest muligt ukrudt. Fordelen ved radrensning er, at metoden er uafhængig af ukrudtsmidler, mens ulempen er, at bearbejdning af jorden kan fremprovokere nyt ukrudt og trække sten op til overfladen. Under meget tørre forhold kan jorden blive så hård, at radrensning ikke er muligt.
Der er desuden risiko for at beskadige kulturafgrøden, hvorfor der kræves høj præcision ved såning, så afgrøden etableres i så lige og ensartede rækker som muligt. Der kan monteres stjernerullerenser og andet udstyr, som delvist arbejder i selve afgrøderækken uden at skade kulturafgrøden, men radrensning efterlader ofte en vis mængde ukrudt urørt i selve rækken.
Radrenser
En algoritme er en præcis, trinvis "opskrift" med et sæt regler, der beskriver, hvordan et bestemt problem løses eller en opgave udføres. Den modtager et input, følger en logisk rækkefølge af instruktioner og leverer et forventet output.
Algoritmerne, der anvendes til afgøre, om den enkelte plante er ukrudt eller kulturafgrøde, kan løse opgaven på forskellige måder. De simpleste algoritmer genkender kulturafgrøden og betragter resten som ukrudt. Mere avancerede algoritmer kan identificere den enkelte ukrudtsart og tilpasse for eksempel laserstrålens styrke og placering efter art og udviklingstrin.
Fælles for algoritmerne er, at de har meget kort tid til databehandlingen, da afstanden mellem kameraet og laserens arbejdsområde er begrænset. Fremkørselshastigheden er derfor lav, hvilket også er nødvendigt af hensyn til laserens kapacitet.
I forbindelse med ukrudtsbekæmpelse udgør dronefotos eller fotos taget under gennemførelsen af den enkelte teknik grundlaget for klassificeringen af planter som henholdsvis ukrudt og kulturafgrøde. Algoritmens egenskaber er derfor afgørende for, at den enkelte teknik kan udnyttes optimalt.
Der findes forskellige metoder til mekanisk fjernelse af ukrudt i selve afgrøderækken. Fælles for metoderne er, at de – ligesom spotsprøjtning og laser – kræver en algoritme, som kan afgøre, om den enkelte plante er ukrudt eller kulturafgrøde, og dermed om den skal fjernes eller bevares.
Det kan ske på baggrund af et på forhånd udarbejdet tildelingskort eller on-the-go-kamerateknologi direkte i marken. Oftest anvendes sidstnævnte metode. Under rensningen optages der løbende billeder, som hurtigt analyseres, hvorefter det afgøres, om der er tale om kulturafgrøde eller ukrudt. Denne information sendes til maskinen, som udfører behandlingen.
Selektiv mekanisk rensning i afgrøderækken
Anvendelse af elektricitet til ukrudtsbekæmpelse er endnu ikke ret udbredt eller afprøvet i Danmark, og det er derfor en metode, der er interessant at følge. Da jorden ikke bearbejdes ved at anvende elektricitet, forventes en reduceret fremspiring af nyt ukrudt samt færre problemer med sten.
Metoden kræver ikke brug af sprøjtemidler og kan derfor anvendes i både økologisk og konventionel planteavl. For at sikre en effektiv ukrudtsbekæmpelse og undgå skader på kulturafgrøden stilles der dog store krav til præcision ved etablering af afgrøden.
Se videoen: Nye veje til en renere frøavl: Elektrisk ukrudtsbekæmpelse
Ved anvendelse af laser skal det først fastlægges, hvilke planter, der er ukrudt, og hvilke der er kulturafgrøde – på samme måde som ved spotsprøjtning og selektiv mekanisk rensning. Ved hjælp af kamera registreres den enkelte plantes position, form og farve. Positionen gør det muligt for laseren at ramme den rette plante, mens form og farve anvendes til at bestemme, om planten skal bevares eller fjernes.
Ukrudtslaserens kapacitet forbedres, hvis ukrudtsmængden er begrænset. Ud over sædskifte og kulturtekniske tiltag fra tidligere år kan det derfor være en fordel at gennemføre andre former for ukrudtsbekæmpelse før anvendelse af ukrudtslaseren. Det vil typisk være metoder, der fokuserer på ukrudtet mellem afgrøderækkerne, så laseren primært skal anvendes til at fjerne ukrudt i selve afgrøderækken.
Se videoen: Nye veje til en rene frøavl: Laserteknologi
Emneord
