Grønne blade

Planter

Hold dig opdateret på planteværnsmidlerne

Bogen Vejledning i planteværn 2022 er nu på gaden. Med den opdaterede håndbog har du de nyeste regler og informationer lige ved hånden.

De mange regler, for hvilke planteværnsmidler du må bruge og hvordan, ændrer sig år efter år. Derfor er den opdaterede 2022-håndbog fra SEGES Forlag uundværlig for dig, som arbejder med planteproduktion i Danmark.

Jens Erik Jensen, landskonsulent i planteværn hos SEGES Innovation og medforfatter på håndbogen, fortæller:

”Hvert år udvikles metoder og midler til at beskytte planter mod ukrudt, skadedyr og svampe. Nye midler godkendes, og gamle midler udgår. Desuden sker der konstant ændringer i kendte midlers godkendelsesvilkår, og der kommer nye godkendelser til mindre anvendelser for gængse midler. Derfor er det vigtigt at være opdateret på mulighederne”.

Vejledning i planteværn 2022

En vigtig håndbog om planteværn

Håndbogen er målrettet planteavlskonsulenter, landmænd, gartnere, greenkeepere, skovbrugere, landbrugslærere og alle andre, der beskæftiger sig med planter og planteværn. Den dækker planteværnsmidler til landbrugsafgrøder, frugt, bær, frilandsgrønsager, prydplanter, væksthuse, planteskoler, golfbaner, rekreative arealer, skove, læhegn og juletræer.

Alle midler, der er godkendt og markedsført til erhvervsmæssig plantebeskyttelse i Danmark, findes i bogen.

Vil du vide mere?