Tørre forår øger behovet for markvanding

Aktuel tørke viser behovet for markvanding

Flere steder i landet har i år haft et usædvanligt tørt forår. På landsplan faldt der 103,4 mm nedbør i marts, april og maj mod en klimanormal på 132,2 mm, og i 33 kommuner var foråret det tørreste siden 2011. Læs nyhed fra dr.dk.

Tørre forår er ikke kun et fremtidigt scenarie, men en tilbagevendende udfordring som vi også har oplevet lignende situation i de seneste år, som i 2018, 2022, 2023 og 2025. 

For mange landmænd er adgang til markvanding en forudsætning for en stabil planteproduktion. Samtidig forventes behovet for markvanding at stige i takt med klimaforandringerne. GEUS estimerer, at markvandingsbehovet vil øges med ca. 40-53 % fra perioden 1980-2010 til 2071-2100, afhængigt af klimascenarie og geografiske forhold.

Flere landmænd oplever udfordringer med tilladelser

Mange landmænd oplever i dag at få afslag eller reducerede tilladelser til at indvinde grundvand til markvanding. Det gælder især i oplande med målsatte vandløb, hvor der er fokus på, om indvinding påvirker vandføringen negativt. Risikoen afhænger bl.a. af, om der er hydraulisk kontakt mellem grundvand og vandløb – altså om de er forbundet, så oppumpning af vand kan reducere vandføringen i det målsatte vandløb.

Det kan opleves frustrerende for de landmænd, der bliver mødt med et afslag eller en kraftigt reduceret tilladelse. 

Kommunerne skal på den ene side sikre, at tilladelserne lever op til kravene i vandrammedirektivet. På den anden side er det en kompliceret opgave at vurdere, hvor meget en tilladelse påvirker et målsat vandløb, da det afhænger af eksisterende tilladelser, den lokale geologi og hydrologi samt kendskabet til de enkelte vandløbs vandføringer og udfordringer. 

Faglige analyser fra et projekt i Aabenraa Kommune viser, at det nuværende vidensgrundlag i mange tilfælde er utilstrækkeligt. Her er det dokumenteret, at flere vandløbsstrækninger enten ikke har hydraulisk kontakt til grundvandet, eller at kontakten er mindre end antaget i de eksisterende screeningsværktøjer. 

Det betyder, at indvinding i nogle tilfælde ikke påvirker vandføringen så negativt som først vurderet. Dermed er der risiko for, at afgørelser kan blive mere restriktive end nødvendigt, hvis de alene baseres på screening uden supplerende data.

Screeningsværktøjer kræver lokale data

Mange kommuner anvender i dag screeningsværktøjet BEST til at vurdere, om grundvandsindvinding kan påvirke vandløb og natur. BEST klassificerer påvirkningen som grøn, gul eller rød. 

En grøn vurdering indikerer, at der ikke er tegn på væsentlig påvirkning. 

En gul eller rød vurdering betyder derimod ikke nødvendigvis, at der er en negativ påvirkning, men at der er behov for en nærmere analyse. I disse tilfælde kan kommunen efterspørge yderligere dokumentation for de lokale hydrologiske forhold. 

Netop hvilken type data der er relevant at bruge, er et centralt spørgsmål, som vi undersøger nærmere.

Nyt projekt skal udvikle praktisk koncept

På baggrund af erfaringerne fra Aabenraa arbejder vi nu på at udvikle et praktisk koncept, der kan styrke vurderingen af kontakten mellem vandløb og grundvand. I Brønderslev Kommune etableres et måleprogram med pejlinger af grundvand og målinger af vandføring i vandløb. 

Formålet er at skabe et bedre billede af grundvandsstanden og dens sammenhæng med vandløbene. Data skal anvendes til analyser på kommunalt niveau, som kan forbedre grundlaget for at vurdere, om en indvinding påvirker vandløb.

Hvad kan landmænd og rådgivere bruge det til?

Målet er at udvikle et værktøj, der kan bruges i arbejdet med markvandingstilladelser. Ved at supplere screening med konkrete målinger kan usikkerheder reduceres, så afgørelser i højere grad baseres på lokale forhold.

Det kan bidrage til:

• Mere præcise afgørelser
• Bedre balance mellem hensynet til vandmiljøet og landbrugets behov
• Et stærkere fagligt grundlag i dialogen med kommunen

Bidrag gerne med dine erfaringer