Landmand Lorens Petersen har med støtte fra Klimaskovfonden rejst 15 ha skov, der bliver til glæde for hjortevildt, fugle og insekter. Som jæger og naturelsker glæder han sig til at se skoven vokse op.
Efter 29 år som mælkeproducent solgte landmand Lorens Petersen i 2018 sin ejendom ved Bylderup-Bov i Sønderjylland.
Han beholdt dog en del af jorden og byttede derefter den dyrkbare jord ud med marginaljord, efter han havde sikret sig, at den var egnet til skovrejsning. For nu ville han rejse skov. Derfor søgte han i 2024 støtte til skovrejsning hos Klimaskovfonden.
Lorens Petersen vil primært rejse skov for miljøets skyld, men han er også jæger og naturelsker, der tilbringer en del tid i naturen.
“Så hvis jeg selv skulle nå at få noget ud af det, var det på høje tid at gøre noget ved det. Uret tikker jo,” siger han.
Projektet består af to arealer, der tilsammen er ca. 15 hektar. Arealerne binder nogle eksisterende skovarealer og marker med pil sammen, der allerede er godt besøgt af råvildt og kronvildt.
“Så når jeg kunne se, at det faktisk blev til omkring 20 hektar sammenhængende skov og pil, hvor der ingenting var før, synes jeg, at det var en super løsning,” siger Lorens Petersen.
De nye træer blev plantet i foråret 2025. Der er blandt andet plantet skovfyr, eg, bøg og hæg samt birk, ask og rødel på de mest fugtige områder. En del af det ene areal er udlagt til urørt skov. Her er der plantet birk, eg, ær og rødel. Skovbrynene består desuden af småtræer og buske.
Selvom foråret var meget tørt, betød den våde juli, at træerne er skudt godt i vejret. Lorens Petersen nåede dog at blive lidt bekymret for, om de overlevede tørken.
“Mine kolleger siger, at det er tosset at plante om foråret, men jeg ville gerne i gang og vandt dermed en vækstsæson mere, end hvis jeg havde ventet til efteråret,” siger han og fortsætter:
“De planter, vi satte i jorden, var ca. 20 cm høje. Godt nok er jeg kun omkring 1,66 m, men nogle af dem er nu højere end mig. Så det er gået rigtig godt.”
Lorens Petersen har før rejst skov på et andet areal, hvor skoven nu er omkring 15 år gammel og klarer sig godt. Til det nye projekt valgte at søge støtte hos Klimaskovfonden, fordi det var det, han kunne få mest ud af.
“Jeg kunne i hvert fald ikke finde andre, der kunne give mere i tilskud,” siger Lorens Petersen. Det er Lorens Petersens indtryk, at sagsbehandlingen hos Klimaskovfonden er gået forholdsvist nemt.
“Du får også mange flere penge til at starte med og du får dem hurtigt. Det er jo dejligt, fordi du jo altid har nogle udgifter. Så det er også gået rigtig fint,“ siger han.
Nu glæder Lorens Petersen sig over, at mens skoven vokser til, bliver der udover hjortevildt også skabt levesteder og føde for insekter og fugle. For den massive nedgang i mængden af insekter bekymrer ham.
“Jeg synes, at det er en katastrofe. Jeg kan huske, at da jeg var ung, var bilen helt sort af insekter, når man ville ud at køre en sommerdag. Det er den ikke mere. Der mangler så mange insekter,” siger han. Lorens Petersen vil ikke påstå, at han med skovrejsningen redder verden. “Men det er da et skridt i den rigtige retning,” siger han.
Lorens Petersen
