Konsekvenser af indavl i malkekvægsbesætningen

Indavlede dyr er mindre produktive, mindre frugtbare og er mere modtagelige for sygdomme, f.eks. mastitis. Derfor er det vigtigt at kontrollere indavlen dels i racen som helhed, og dels i den enkelte besætning. Avlsledelsen i kvægavlsforeningen Dansire er ansvarlig for stigningen i racen som helhed og Dansire er klædt på til denne udfordring.

I den enkelte besætning er det driftslederen, der er ansvarlig. Men driftslederen kan få god hjælp af en inseminerings-plan, der bliver udarbejdet under hensyntagen til indavl i de kalve, der bliver født efterfølgende. Men for at insemineringsplanen kan være effektiv er det vigtigt, at registreringerne i besætningen er i orden. Hvis man ikke kender dyrenes afstamning kan man ikke kontrollere indavlen.

Hvorfor er afstamningsoplysninger vigtige?

Det er vigtigt at registrere afstamningsoplysninger af to grunde. For det første i forbindelse med beregning af avlsværdital. Oplysningerne for en bestemt ko indgår i avlsværdivurderingen af den tyr, som er registreret som koens far. Hvis faderen ikke er registreret korrekt, bliver tyrens avlsværdi vurderet forkert. Det gælder også, når koens avlsværdi skal vurderes.

Hvis koens far ikke er registreret rigtigt, kan koens avlsværdi blive vurderet helt forkert. For det andet er korrekte afstamningsoplysninger vigtige i forbindelse med beregning af forventet indavl. Det er vigtigt ved udarbejdelse af en insemineringsplan. Hvis afstamningsoplysningerne er forkerte, bliver den beregnede indavlsgrad direkte misvisende. Derved risikerer man at kombinere dyr, der giver meget indavlede kalve.

Ansvaret for korrekte afstamningsoplysninger påhviler både inseminøren og driftslederen. Inseminøren skal være sikker på at registrere det navn og nummer, der står på det strå, han bruger. Driftslederen skal være hurtig til at øremærke kalven og registrere kalvens mor, så ombytning af kalve undgås.

Hvor gode er de afstamningsoplysninger, vi har?

Der er faktisk en del kalve, som ikke får registreret afstamning. Det er især faderen, der ikke bliver registreret. Det er svært at afgøre årsagerne til den manglende registrering. Men private tyre, der ikke er stambogsført, er formentlig ansvarlige for den største del af de manglende oplysninger. Hos SDM og Jersey har 13% af levende kalve, født af kvier, ikke en stambogsført far.

For kalve født af køer er det tilsvarende tal henholdsvis 6% og 4%. Generelt er det en dårlig løsning at bruge privat tyr til sine kvier, i særdeleshed, hvis tyren ikke er stambogsført. Den manglende registrering reducerer muligheden for effektfulde insemineringsplaner i fremtiden.

Selv hvis faderen på en kalv bliver indberettet er det jo ikke helt sikkert, at det er den rigtige tyr, der står som fader. I forbindelse med undersøgelsen af kalve for CVM-genet, blev det fundet, at ca. 4 % af kalve har en anden afstamning end den, der er indberettet. Dette tal er lavt i forhold til Storbritannien, hvor man har fundet en andel af fejl på omkring 10 % og i New Zealand har man fundet op til 15 % fejl i registrerede afstamninger.

Hvad er status for indavl i dag?

Indavl er helt uundgåeligt i racer, hvor der foretages systematisk udvælgelse af forældre til næste generation. Derfor er det ikke et spørgsmål om at undgå indavl, men om at begrænse indavlen. Helt nye beregninger viser, at den gennemsnitlige indavlsgrad (sandsynligheden for at et dyr har modtaget det samme gen fra både far og mor) for kalve født i 2003 er 3,9%, 3,4% og 1,9% for henholdsvis SDM-DH, Jersey og RDM.

Disse tal er i sig selv ikke særligt vigtige. Det vigtigste er, hvor hurtigt indavlen stiger. Figur 1 viser, hvor hurtigt indavlen er steget de sidste godt 20 år. Indavlen er steget ca. 1% pr. generation for alle racer i de seneste år. Den generelle anbefaling for husdyrracer er, at indavlsstigningen ikke overstiger 0,5-1% pr. generation.

Denne anbefaling er baseret på konsekvenserne af indavl, som er omtalt senere i bilaget. Til sammenligning er anbefalingerne for truede dyrearter, som holdes i fangenskab, at indavlsstigningen ikke overstiger 0,2%. Forskellen på disse anbefalinger er, at man for truede dyrearter arbejder med en længere tidshorisont.

Hvor meget indavl kan vi forvente i fremtiden?

Indavl er en konsekvens af, at forældrene er i familie. Det gennemsnitlige slægtskab i en generation af dyr kan bruges til at forudsige, hvor meget indavl der vil være i næste generation af dyr. Og stigningen i slægtskab kan forudsige stigningen i indavl i fremtiden. Ud fra dette vil indavlsstigningen blive ca. 1,2% pr. generation for både SDM og Jersey og fortsat være ca. 1% for RDM, hvis ikke avlsplanerne for racerne ændres.

Indavl kan ikke undgås, men den kan begrænses og Dansire har hidtil forsøgt at tage hensyn til slægtskabet mellem dyr, der udvælges som tyremødre og tyrefædre. Men i det seneste år har Dansire haft muligheden for at bruge et hjælpemiddel, computerprogrammet EVA, til bedre at tage højde for slægtskabet, når avlsdyrene udvælges. Dette vil betyde en mere sikker kontrol af hvor meget indavl, der vil opstå fremover, men det kan også resultere i en højere avlsfremgang, fordi EVA er en mere objektiv metode end de tommelfingerregler man brugte tidligere.

Hvad er konsekvenserne af indavl i besætningen?

Indavlsdepression er reduktionen i et indavlet dyrs præstation i forhold til dyr, der ikke er indavlede, alt andet lige. For malkekvæg er indavlsdepression kun blevet beregnet for nogle få egenskaber. Disse er gengivet i tabel 1. Ifølge disse resultater vil en SDM ko, der har en indavlsgrad på 6% være ringere end en ko, der har en indavlsgrad på 4% under antagelse af ens avlsværdi og pasningsniveau. Denne sammenligning er relevant, da koen med 6% indavl kan undgås ved hjælp af en insemineringsplan.

Groft sagt er det et udtryk for effekten af at bruge insemineringsplan-modulet i Dyreregistrering. Forskellen på de to køer er 4 kg værdistof, en øget risiko for mastitis med 0,6%, 12 dage i produktiv livstid og i alt mistet nettoindtjening på 400 kr. Alt sammen til fordel for koen med lavest indavl. Denne økonomiske forskel gør, at man i insemineringsplanlægningen kan vælge en insemineringstyr, der har op til 3 enheder mindre i S-indeks, hvis man kan reducere kalvens indavl med 2 %. Eller man kan vende det om og sige, at man har 400 kr. til aflønning af en dygtig avlsrådgiver, der kan finde en alternativ tyr med det samme avlsmæssige niveau, men som giver en kalv, der er 2 % mindre indavlet.

Konsekvenserne af indavl i form af indavlsdepression danner grundlaget for, hvilken indavlsstigning, der vurderes som acceptabel. Jo bedre beregninger vi har for indavlsdepression, desto bedre kan vi vurdere hvilken indavlsstigning, der er acceptabel. I Danmark er der for første gang blevet beregnet indavlsdepression for mastitisresistens. Resultatet fremgår af tabel 1. Det har kun været muligt at få disse resultater, fordi der er gode registreringer for behandlinger af mastitis. Jo bedre og flere registreringer der indrapporteres til Kvægdatabasen, desto bedre muligheder har vi for at tilrettelægge en optimal avlsplan med hensyn til både avlsfremgang og indavlsstigning.

Den stigende indavl i mælkebesætninger har konsekvenser for indtjeningen

Indavlen er stigende i betydelig grad. Blandt andet på grund af en avlsplan, der er meget effektiv med hensyn til at skabe avlsfremgang. Konsekvenserne heraf er, at køerne i besætningerne rundt omkring udviser indavlsdepression i form af forringet produktion, sundhed og reproduktion. Dette leder til en reduceret indtjening fra indavlede køer. 

En insemineringsplan udarbejdet ved hjælp af insemineringsplan-modulet i Dyreregistrering kan kontrollere den kommende kalvs indavlsgrad. For at kontrollere den fremtidige indavl optimalt er det nødvendigt, at registreringer af afstamning foretages pålideligt. Indavlsdepression vil forekomme, uanset om man registrerer afstamning eller ej. Man kan reducere konsekvenserne, hvis man har troværdige afstamningsoplysninger.

Forfatter: Anders Christian Sørensen, Danmarks JordbrugsForskning