Tidligere omdriftsareal med masser af blomster

Natur og vandmiljø

Udtag arealer til permanent natur

Arealer til permanent natur udtages bedst i forlængelse af eksisterende naturarealer, fx ukurante hjørner af marken. Gerne soleksponeret og på tør og sandet jord.

Du kan sørge for både føde og levested til de vilde bier, hvis du afsætter f.eks. ukurante hjørner af marken til permanent natur. Læs her hvilke arealer, der egner sig bedst, og hvordan du kommer i gang med at udvikle og bevare en naturlig blomsterrig natur, der forbedrer betingelserne for både bier og blomster.

Naturen kan selv – der er ingen grund til at så blomsterstriber

Det er tillokkende at plante træer og så blomster, hvis man gerne vil hjælpe bierne på vej. Men faktisk er det ofte både billigere, lettere og bedre for bierne at afsætte plads og lade naturen indfinde sig helt af sig selv.

Udtagne markarealer kan over tid udvikle sig til et blomsterrigt slaraffenland. For mange flyvende insekter byder de både på føde og et fredeligt levested uden markaktiviteter. Du kan derfor opnå 5 bi-point ved at udtage arealer til permanent natur (se faktaboks). Her kan du læse mere om, hvilke overvejelser du bør gøre, hvis du vil udtage arealer til natur, og dermed begunstige de vilde bier. 

Et godt udgangspunkt til placering af bivenlige tiltag

Mange arter har brug for permanente udyrkede arealer til redebygning, og da de fleste bi-arter ikke flyver langt efter føden, er det vigtigt at rede- og fødesøgningsområde ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. Du kan sørge for både føde og levested til de vilde bier, hvis du afsætter f.eks. ukurante hjørner af marken til permanent natur. 

Arealer, der ligger op ad eksisterende naturarealer eller småbiotoper er mest egnede. På den måde øger du sandsynligheden for, at både bier og blomster kan indvandre til det nyetablerede areal. Samtidig bliver det nye areal en slags bufferzone for den eksisterende natur, som skånes for markaktiviteter som gødskning og sprøjtning. 

Et eksisterende naturareal kan være en småbiotop, så som et dige eller en mergelgrav, et hegn eller en remise. Det kan også være naturarealer, med græssende dyr. Et nyt naturareal kan have god gavn af sammenhegning med eksisterende natur, da de græssende dyr vil hjælpe med spredningen af plantearter til det nye areal.

Hvordan kommer du i gang? 

Erfaring viser, at det er nemmest at udvikle naturlig blomsterrig natur på tør, sandet og næringsfattig jord. Udtager du derimod næringsrig jord til natur, kan arealet hurtigt blive domineret af få, ”næringselskende” plantearter, som er meget almindelige i det danske landskab. Så længe der er blomster, er det udmærket for bierne. Men vil du gerne have flere forskellige plantearter, og dermed flere vilde bi-arter.

På meget omdriftsjord vil næringspuljen være så høj at det er meget arbejdstungt at begynde en udpining af jorden. Hvis du vil forsøge, så kan du bl.a. fjerne næringsstoffer fra arealet ved at tage slæt og fjerne det afslåede materiale. En anden mulighed er at dyrke en afgrøde som optager meget næring som f.eks. vinterrug uden gødskning, og høste plantematerialet i et par år inden arealet får lov at udvikle sig naturligt. Sidst kan man også reolpløje arealet, så den næringsfattige mineraljord kommer øverst (se faktaboks om regler).

Lad blomsterne blomstre på det nye areal Det er vigtigt for bierne, at naturarealer tilbyder masser af blomster både forår, sommer og efterår. Hvis du har mulighed for at sammenhegne arealet med et større græsningsareal, så er græssende dyr i lav tæthed et god middel til at opnå mange blomster. Du kan også tage høslæt, men undgå så vidt muligt at tage slæt i blomsternes højsæson, dvs. juni, juli og august. Derimod kan slåning i tidlig maj eller oktober være med til at fremme blomstringen. Du kan læse mere om slåning i faktaark 3 ”Slå ikke vejrabatter, grøfter, markskel og brak- eller græsarealer når blomsterne blomstrer”

SERIE: Sådan hjælper du de vilde bier

Denne artikel er en del af en serie, der sætter fokus på, hvordan du kan hjælpe de vilde bier. I alt beskrives 10 forskellige bivenlige tiltag, som er anbefalet af forskere og naturforvaltere, og som du kan udføre på din bedrift. I faktaarket til download er hvert tiltag er værdisat med ’humlebier’ (1-10, hvor 10 er bedst) som indikerer, hvor godt tiltaget er for bierne. 

Læs mere om kampagnen på www.lf.dk/bi

Få overblik over regler og naturdata 

Grundbetaling 

Så længe der er en landbrugsaktivitet på dit areal, kan du fortsat opretholde retten til Grundbetaling. Dvs. at arealet skal slåes min. 1 gang årligt eller græsses efter reglerne for plantedække. 

Skov 

Hvis du tilplanter areal eller lader arealer springe i skov, der er større end 0,5 ha og mere end 20 m bredt, så læs mere i ”Vejledning til bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur”. 

Reolpløjning/dybdepløjning 

Reolpløjning kan være skadelig for eventuelle fortidsminder. Kontakt det lokale museum for tilladelse. Du kan også nøjes med en almindelig pløjning, med efterfølgende naturlig fremspiring. 

Genopdyrkningsret 

Hvis du lader landbrugsarealer udgå af omdrift, kan arealerne over en længere årrække udvikle sig til § 3-beskyttet natur. Hvis du ikke ønsker at det sker, kan du vælge at anmelde arealerne til permanent genopdyrkningsret. Dermed fastholder du muligheden for på et tidspunkt at tage arealer i omdrift igen. Læs mere om reglerne for permanent genopdyrkning i ”Vejledning til bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur”. 

Mere information 

Med app’en ”§3-natur beskyttet natur” kan du få et overblik over HNV-scoren, særlige arter, sten- og jorddiger, fortidsminder og beskyttet natur, der er fundet og registreret på de arealer du står på. Vær opmærksom på at naturregistreringerne er vejledende, der kan være beskyttet natur og arter, der endnu ikke er registreret på arealerne. Søg på ’Beskyttet Natur’ der hvor du henter apps. Du kan også kontakte din kommunale naturmedarbejder, som kan hjælpe dig med mere viden om din natur.

Emneord

Vil du vide mere?

Støttet af