FAIRWAY

Rent drikkevand er livsvigtigt for menneskets sundhed. Diffus forurening med nitrat og pesticider fra landbruget er i Europa blandt en af de store kilder til drikkevandsforurening.

Det overordnede formål med FAIRWAY er således:

At gennemgå den nuværende politik, forvaltning og landbrugets tilgange samt foranstaltninger til beskyttelse af drikkevandsressourcer mod forurening forårsaget af nitrat og pesticider fra landbruget
At identificere og videreudvikle innovative metoder til en mere effektiv drikkevandsbeskyttelse, som samtidig vil sikre landbrugets bæredygtighed
Dette skal ske i samarbejde med relevante lokale, regionale og nationale aktører.

De enkelte arbejdspakker omhandler følgende:

• Arbejdspakke 1 – Projektledelse og administration
• Arbejdspakke 2 – Multi-Actor platform og 13 pilotområder placeret i 11 forskellige EU lande
• Arbejdspakke 3 – Monitering og indikatorer
• Arbejdspakke 4 – Virkemidler og praksis
• Arbejdspakke 5 – Beslutningsstøtteværktøjer
• Arbejdspakke 6 – Politik og styring
• Arbejdspakke 7 – Integrering og anbefaling
• Arbejdspakke 8 – Kommunikation og udbredelse

Aalborg

I Aalborg området forsynes forbrugerne med drikkevand fra grundvand i sårbare kalkmagasiner. Området betragtes således som værende et af de mest sårbare områder i Danmark ift. nitratudvaskning og forurening af grundvandet.

Koncentrationerne af nitrat og pesticider varierer. Oftest er koncentrationen af nitrat og pesticider dog under drikkevandskravene på hhv. 50 mg nitrat pr. liter og 0,1 mikrogram pr. liter. Således benytter den offentlige vandforsyning, som indvinder ca. 7,2 Mm3/år og forsyner omkring 119.000 (2016) forbrugere, også kun beluftning og filtrering i vandbehandlingsprocessen (enkeltindvindere findes også i området).

Området anvendes til intensiv plante-, kvæg og svineproduktion. For at beskytte grundvandet er landmænd blevet betalt af vandforsyningen/forbrugerne for at ændre arealanvendelsen. I tilfælde hvor landmænd og vandforsyningen ikke kan komme til enighed om arealanvendelsen eller kompensation, vil kommunen til sidst kræve en ændret arealanvendelse. Dette har været et effektivt virkemiddel de sidste 15 år, men i dag er det blevet sværere at lave disse frivillige aftaler pga. uenighed mellem landmænd og vandforsyningen, om hvordan grundvandet skal beskyttes. Udfordringen i Aalborg området er således, at finde ud af hvordan samarbejdet mellem landmænd og vandforsyningen kan forbedres.

Billeder fra pilotområde Aalborg

Tunø

På Tunø er der et lille offentligt vandværk, som indvinder ca. 9.000 m3 yr-1 og forsyner omkring 100 forbrugere og mange turister. Drikkevandet indvindes fra et relativt terrænnært grundvandsmagasin i kvartære sand glaciale lag, hvortil der er en kort transporttid.

Vandværkets vandbehandling består udelukkende af beluftning og filtrering. Landbrugsarealerne i området benyttes primært til dyrkning af grøntsager. I 1987 var koncentrationen af nitrat i grundvandet 150 mg/l, hvilket er langt over drikkevandskravet. På 25 år er nitratkoncentrationen faldet til 25 mg/l, og problemet er nu løst. Tunø betragtes derfor som en succeshistorie ift. grundvandsbeskyttelse/demonstration, og benyttes i FAIRWAY som et eksempel på vellykket samarbejdet mellem landmænd og vandforsyningen, som andre måske kan lære af.

Grundvandsbeskyttelsen på Tunø blev kombineret med en tæt overvågning af udviklingen i nitrat i såvel grundvand som jordvand. Hermed var det muligt at lave en løbende tilpasning af virkemidlerne. En kort samlet rapportering af dette findes på dansk og engelsk.

Billeder fra pilotområde Tunø

• Stichting Wageningen Research, Holland
• Haskoning dhv Nederland bv, Holland
• Wageningen University, Holland
  Bureau de Recherches Geologiques et Minieres, Frankrig
• Landbrug & Fødevarer f.m.b.a./SEGES, Danmark
• Norsk Institutt for Vannforskning, Norge
• Univerza v Ljubljani, Slovenien
• Fondazione per lo sviluppo sostenibile del mediterraneo, Italien
• CLM Onderzoek en Advies bv, Holland
• Johann Heinrich von Thuenen-institut, Bundesforschungsinstitut fuer Laendliche Raeume, Wald und Fischerei, Tyskland
• Instituto Politecnico de Coimbra, Portugal
• University of Lincoln, England
• Institutul National de Cercetare-dezvoltare Pentru Pedologie, Agrochimie si Protectia mediului, Rumænien
• Aristotelio Panepistimio Thessalonikis, Grækenland
• Agrifood and Biosciences institute, Irland
• Aarhus Universitet, Danmark
• Geological survey of Denmark and Greenland, Danmark
• Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieu, Holland
• Kmetijsko Gozdarska Zbornika Slovenije Kmetijsko Gozdarski Zavod Maribor, Slovenien
• rsk adas limited, England
• Landwirtschaftskammer Niedersachsen,Tyskland
• Scienceview Media bv, Holland

Rapporter

Notater

Den danske model for beskyttelse af drikkevandet mod nitrat og pesticider

Rikke Krogshave Laursen
SEGES
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N, Danmark

T    +45 87405120
M    +45 30302682
E    rila@seges.dk

Birgitte Hansen
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
C.F. Møllers Allé 8, Bygning 1110
8000 Aarhus C, Danmark

M   +45 20555245
E    bgh@geus.dk

Berit Hasler
Institut for Miljøvidenskab - Environmental social science
Frederiksborgvej 399
4000 Roskilde, Danmark

T    +45 87158637
M   +45 22172274
E    bh@envs.au.dk