Hos slagtekalveproducent Søren Kok er godt opsyn helt centralt i god kalvepasning. Med 3 observationsrunder dagligt, tager han og kalvepasser Monica så vidt muligt sygdom i opløbet.
Hver morgen før fodring går Søren Koks erfarne kalvepasser, Monica Christensen, en observationsrunde. Det eneste hun kigger efter, er sygdomstegn, og hun har øjnene godt med sig. Det er nemlig de helt små tegn, hun leder efter, forklarer Søren Kok.”Man kan tit se, om kalven har det godt bare ved at se på den måde, den ligger. Derfor går vi ikke ind i stierne, og vi behandler heller ikke om morgenen, for vi vil gerne undgå, at de rejser sig. Hvis en kalv ligger og strækker halsen frem, er der tit noget galt. Og så ser vi selvfølgelig også på øjnene og næsen,” fortæller slagtekalveproducenten fra Falster.
Op ad formiddagen går Monica endnu en runde, denne gang inde i stierne, hvor hun både observerer og behandler. Og ved 16-17-tiden, før fodringen, går Søren selv dagens tredje og sidste observationsrunde.
”Jeg kigger ind i alle stierne, og ser hvordan de ligger. Hvis der er nogen, jeg vurderer, er så dårlige, at der er for længe til næste formiddag, behandler jeg dem,” forklarer han.
Slagtekalveproducent Søren Kok, Falster, giver sin dygtige kalvepasser Monica Christensen en stor del af æren for besætningens høje sundhedsniveau. Foto: Privat.
Det store fokus på observation og tidlig indsats over for begyndende sygdom ser ud til at virke. Kalvedødeligheden har det seneste år været 3 %. I 4. kvartal 2021 var den endda nede på 2 %, på trods af vinter og højsæson for lungebetændelse. Antibiotikaforbruget ligger på 1,1 ADD, hvilket dog ikke imponerer Søren Kok selv.
”Jeg er ikke helt tilfreds, men Erling (dyrlægen, red.) siger, det er ok. Og vi er jo også nødt til at behandle de dyr, der er syge. Men jeg mener, det forebyggende arbejde med at holde dyrene sunde er vigtigere. Når først dyret er sygt, er man jo kommet lidt bagefter,” lyder det fra Søren Kok.
Kalve i topform er ifølge Søren Kok også en konsekvens af, at han vaccinerer mod BRS og lungebetændelse. Han benytter vaccinen Bovalto som injektion og vaccinerer to gang med tre-fire ugers mellemrum.
”Vi har vaccineret i 3-4 år, og det stopper vi ikke med, for det går fornuftigt. Tidligere kunne vi se, at BRS-virus ramte hårdt, og vi kunne godt opleve 20 % døde kalve en vinter. Det har jeg ikke lyst til igen,” fortæller han.
Kalvene skal have den råmælk, de har brug for – og kvaliteten skal være i orden. En udfordring flere slagtekalveproducenter slås med, også Søren Kok. Hans erfaring er dog, at det virker godt at tage dialogen direkte med leverandørerne.”Jeg tog emnet råmælk op ved mit seneste leverandørmøde og mødte stor lydhørhed. Mødet endte nærmest med at blive en hel lille erfagruppe for mine leverandører, hvor de gav hinanden gode, praktiske råd om råmælkshåndtering, måling af kvalitet og opbevaring,” fortæller han.
Søren Kok starter kalvene op i hold af meget varierende størrelse, fra 5-6 stykker op til 13.
”Hvis jeg skulle bygge nyt i dag, ville jeg helt klart satse på de små hold. Når der ikke er så mange kalve sammen, er der mindre smitte mellem dem. Socialt, mellem dyrene, tror jeg også, det er en fordel; de små kalve trives bedre i små flokke. En kalv, der føler sig lidt presset og bliver skubbet væk, er mere presset af 20 kammerater end af 5,” mener Søren.
Når kalvene efter mælkefodringsperioden flyttes til mellemstalden, er hvert hold adskilt af en fast væg. Dog er der en tremmelåge i væggene, hvor de kan røre hinanden.
”Vi har snakket om, at vi skal have de låger lukket af, så holdene ikke kan røre hinanden. Det vil vi gøre med nogle plader,” forklarer han.
