Erfaringer med afgræsning efter gennemførte lavbundsprojekter

Natur og vandmiljø, Jura, Økonomi og ledelse

Guide til lavbundsordning, klima-lavbundsordning og ordning for ekstensivering af græs

SEGES Innovation har udarbejdet denne guideline for at danne et overblik over, hvad man som rådgiver og landmand skal være opmærksom på, hvis man via en af de gældende tilskudsordninger vil udtage kulstofrige lavbundsjorde fra landbrugsdrift.

Guidelinen har til formål at beskrive juridiske forhold og udfordringer ved anvendelse af tilskudsordningerne. Den skal således opfattes som et hjælpemiddel – som dog ikke kan stå alene – hvis man ønsker at vide mere om de nærmere bestemte tilskudsordninger.

Kulstofrige jorder i Danmark betegnes som kulstofrige lavbundsjorde, når de indeholder minimum 6 % organisk kulstof.

Det samlede dyrkede lavbundsareal i Danmark vurderes på nuværende tidspunkt til at være godt 170.000 ha. I 2018 udledte de kulstofrige lavbundsjorder ca. 4,8 mio. ton CO2 baseret på de emissionsfaktorer, der i dag anvendes til opgørelsen af Danmarks klimaregnskab over for EU og FN. Kulstofrige lavbundsjorder står dermed for over halvdelen af den samlede udledning, der finder sted ved dyrkningen af jorder i Danmark, selvom de kun udgør 7 pct. af landbrugsarealet. Se analyse om kulstofrige lavbundsjorder (Klimarådet)

Vand- og Klimaprojekter (herefter benævnt lavbundsordningen) er en tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorder med det formål at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, reducere udledningen af kvælstof til kystvande og genskabe eller forbedre natur. Lavbundsprojekterne skal reducere drivhusgasudledningen med ca. 68.000 tons CO2-ækvivalenter i perioden 2014-2020. Se Miljøstyrelsens udtagningsordning

Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt ved at vandstanden hæves og dyrkningen ophører. Når lavbundsarealer gøres vådere, går nedbrydningen af jordens tørveindhold og de nytilførte planterester langsommere. Herved vendes frigivelsen af klimagasser til en genopbygning af jordens kulstofindhold og en binding af CO2. Arealerne kan vådgøres ved f.eks. at afskære dræn og tildække grøfter, oversvømme med vand fra et nærtliggende vandløb eller slukke en drænpumpe.

Denne guideline tager udgangspunkt i følgende tilskudsordninger:

  • Lavbundsordningen (Vand- og klimaprojekter)
  • Klima-Lavbund
  • Tilskudsordning til ekstensivering med slæt

Guidelinen skal være en hjælp, hvis du går med overvejelser om at lave en ansøgning til en af ovenstående tilskudsordninger. Guidelinen kan dog ikke stå alene, og du anbefales derfor også at søge professionel hjælp, inden du går i gang. 

Forinden ansøgning kan du f.eks. overveje, om du selv vil stå for projektet. I nogle tilfælde vil kommunen kunne være projektejer. Kontakt gerne din kommune og orienter dem om dine planer og hør hvad der kunne være af muligheder for et evt. samarbejde og andre potentielle projekter i området.

Det er også vigtigt, at du overvejer, om det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre et større projekt, hvor der indgår naboarealer. Snak med dine naboer. Du kan også kontakte din kommune og høre, om kommunen eventuelt kunne være interesseret i at være projektejer på projekt. Det vil ofte være lettere at få kommunens hjælp til større projekter. Det kan både gøre projektet billigere og mere effektivt, hvis der kan laves tiltag i et større område. Desuden vil naturen kunne udvikle sig bedre, hvis der skabes et større sammenhængende lavbundsområde.

Vil du vide mere?

Støttet af