Hvad koster det egentlig, når en kalv dør? Langt mere, end de fleste forestiller sig. For en slagtekalveproducent, der indsætter 1.000 kalve om året, kan 5 % dødelighed koste omkring 500.000 kr. Og de døde kalve er ofte kun toppen af isbjerget.
Når en kalv dør, er det let at fokusere på indkøbsprisen. Men det reelle tab er langt større. Indtil kalven dør, er der også brugt penge på foder, strøelse, opstaldning, arbejde og eventuelle vaccinationer og behandlinger. Samtidig mister producenten den indtjening, kalven skulle have skabt, hvis den var nået helt frem til slagtning.
Ved Slagtekalvens Dag i maj præsenterede Ruth Davis Kring fra SimHerd beregninger af den økonomiske værdi af en død kalv. Her blev der regnet på en besætning med 1.000 indsatte kalve fordelt på Holstein- og kødkrydsningskalve.[1]
Resultatet var tankevækkende:
Beregningerne tager udgangspunkt i de aktuelle priser og økonomiske forudsætninger fra maj 2026. Beløbene vil derfor ændre sig i takt med ændringer i blandt andet spædkalvenotering, kalvekødsnotering og foderpriser, men de illustrerer tydeligt størrelsesordenen af det økonomiske tab.
Beregn tabet på din bedrift:
Dødelighed i procent × 100 kr. × antal indsatte kalve
Eksempel ved 1.000 indsatte kalve og 5 % dødelighed:
5 × 100 kr. × 1.000 = 500.000 kr.
Hvert procentpoint i dødelighed koster dermed cirka 100 kr. pr. indsat kalv.
Tommelfingerreglen er baseret på priser og produktionsforudsætninger fra maj 2026.
På baggrund af beregningerne kan tabet groft anslås med den enkle tommelfingerregel i boksen. Den gør det muligt hurtigt at beregne, hvad dødeligheden omtrent koster i den enkelte besætning. Selv en mindre reduktion i dødeligheden kan derfor have mærkbar betydning for bedriftens bundlinje.
Dødeligheden fortæller imidlertid ikke hele historien. De kalve, der dør, er ofte kun den synlige del af et større sundhedsproblem. Under overfladen findes de kalve, som har haft lungebetændelse, diarré eller andre knæk – men som overlever. Disse kalve kan have lavere foderoptagelse, dårligere tilvækst, øgede behandlingsomkostninger og behov for ekstra arbejdstid.
Ruths præsentation viste f.eks. en forskel i nettotilvækst på 67 gram dagligt mellem raske og syge kalve. Over 300 dage svarer det til omkring 20 kg mindre levende vægt ved slagtning.
En høj dødelighed bør derfor ikke kun ses som et tab af de kalve, der dør. Den kan også være et advarselssignal om, at en større gruppe kalve ikke udnytter deres fulde genetiske og økonomiske potentiale.
Der kan være rigtig mange penge at tjene ved at forebygge sygdom og sikre kalvene en stærk start – og tilsvarende mange penge at tabe, hvis sundheden svigter. God kalvesundhed handler derfor ikke alene om dyrevelfærd. Det handler også om at beskytte den investering, der allerede er lagt i kalvene, og få flest mulige sunde og produktive dyr helt frem til slagtning eller første laktation.
Forfatter: Terese Jarltoft, kalverådgiver, VikingDanmark.
Emneord
