Resumé
Meddelelse 1335: Overvågning af søers drikkeadfærd er et effektivt redskab til at identificere faringsstart og afvigelser. Tidlig registrering af afvigende drikkemønstre kan bidrage til hurtig indgriben og dermed reducere dødfødte som ellers ofte ses ved lange faringer.
I afprøvningen indgik vandaktivitet og vandforbrug for 200 søer. Vandforbrug blev målt med flowmålere, og faringsstart og -slut blev registreret ved gennemgang af videoovervågning med henblik på at identificere ændringer i drikkemønstret før, under og efter faring.
Resultaterne viste et tydeligt og konsistent mønster: Søernes vandforbrug og drikkeaktivitet steg markant frem mod faring og toppede cirka 12 timer før fødsel af første gris. Ved faringsstart faldt drikkeaktiviteten brat, hvilket gør vandforbruget til en pålidelig indikator for faringsstart.
Under faring blev der registreret et meget lavt vandforbrug, mens det igen steg efter fødsel af sidste gris. Det var ikke muligt at bestemme tidspunktet for sidste gris ud fra drikkeadfærden, men kendskab til tidspunktet for første gris gjorde det muligt at vurdere faringsforløbets længde. Lange faringer – særligt over seks timer – var forbundet med flere dødfødte. Søer med mange dødfødte havde både længere faringer og lavere vandforbrug det første døgn efter faring.
Afprøvningen viste desuden, at selvom fodringstidspunkter påvirkede drikkeadfærden, var de overordnede mønstre op til faring stabile og dermed anvendelige i praksis. Resultaterne understøtter, at vandovervågning kan bruges til at identificere afvigelser på et tidligt tidspunkt, hvilket giver mulighed for hurtig indgriben ved sygdom, lang faring eller tekniske fejl i vandforsyningen.
