Frederiksborg Hesteavlsforbund

Beskrivelse af Frederiksborghesten

 


 

Frederiksborghesten er Danmark's ældste nationale hesterace og er stambogsført helt tilbage fra 1690. Racen har gennemlevet adskillige anvendelsesformer, startende med det Kongelige Frederiksborgstutteri, der leverede heste til det kongelige danske hof, primært lette rideheste men også køreheste. Stutteriet eksisterede i næsten 200 år, men måtte nedlægges i 1876.

Frederiksborghesten blev herefter mest anvendt i landbruget, hvilket betød at racen måtte omstille sig fra at være en let ridehest til en mere svær og robust arbejdshest. Med traktorens tilkomst var der ikke længere brug for heste i landbruget, og racen omstillede sig endnu engang. Udviklingen indenfor ride- og køresporten har gjort det muligt igen at avle en smuk og alsidig Frederiksborghest, der er repræsenteret indenfor både kørsel, dressur, spring og military.

Avlsmålet er en middelstor, køn og harmonisk hest af frederiksborgtypepræg. Kønt markeret, velformet, udtryksfuldt hoved, med velstillede ører, velforenet gennem en passende lang nakke, med middellang og velrejst hals. Velbeliggende skulder og velmarkeret manke. Muskuløs og smidig, middellang ryg og lænd. Middellangt afrundet kryds med god muskulatur og med velansat hale. Muskuløse lår. Velmarkerede og tørre haser med gode vinkler. Muskelfyldt underarm. Velmarkerede og tørre knæ. Middellange piber. Middellange, fjedrende koder. Velformede hove. Bevægelsen energisk og rummelig, elastisk, taktfast og fremgribende med god bæring bagfra i alle gangarter.

Alle farver accepteres. Aftegninger på hoved og ben accepteres.

Idealmål for hingste : 164-169 cm. på stangmål
Idealmål for hopper : 160-165 cm. på stangmål

Formand :  Niels Ingersen, Lægårdsvej 2 B, 4653 Karise
landsformand@fhf.dk

Tlf. 2287 4730 

Næstformand:  Reno Olesen, Avnvej 15, 7400 Herning
avlsudvalg@fhf.dk
Tlf. 9393 6609 
Kasserer: 

 Bettina Kaastrup, Glyngemark 12, 7870 Roslev
 kasserer@fhf.dk

Tlf. 3025 5605 
Sekretær:   Stine Fogelberg
sekretaer@fhf.dk
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:  Ole Grill Andersen
  Jane Jarshøj  
   Ib Villumsen  

Hjemmeside : www.fhf.dk