Grise

Justering af normer for jod til grise og søer

Notat 2312: Normerne for jod hæves fra 0,2 mg pr. FEsv til alle dyregrupper til nu 0,3 mg jod pr. FEsv for smågrise og slagtegrise og til 0,5 mg pr. FEso til drægtige og 1,0 mg pr. FEso til diegivende søer.

Jod er et essentielt næringsstof, som indgår i stofskiftehormonerne trijodthyronin (T3) og thyroxin (T4), som dannes i skjoldbruskkirtlen. Disse hormoner sætter gang i stofskiftet og påvirker stort set alle livsytringer, bl.a. tilvækst, reproduktion og mælkeproduktion.

Ved jodmangel vil kroppen forsøge at kompensere ved at danne en større skjoldbruskkirtel, også kaldet struma. Betydelig jodmangel giver forstyrrelse i stofskiftet, der både kan blive for højt og for lavt. Jodmangel vil for dyr i vækst resultere i hæmmet vækst af både knogler og muskler. Desuden vil søernes reproduktion og mælkeproduktion blive hæmmet. Drægtige søer, der har lidt af jodmangel, vil føde svage eller døde grise, der i øvrigt er hårløse.

Vil du vide mere?

Støttet af