Lineær registrering

Den lineære registrering afløste i januar 1992 10x10 skalaen. Fordelene ved at registrere lineært er:

• At der bliver registreret objektivt
• At avlsværditallene for eksteriør for tyre er mere beskrivende
• At komplekse egenskaber (f.eks. lemmer) er opdelt i enkelte egenskaber, så fortrin eller mangler tydeligt fremgår
• At avlsværditallene bliver bestemt med større sikkerhed
• At resultaterne er velegnede til avlsplanlægning
• At det lineære princip er internationalt kendt og anvendt

Der bliver registreret i alt 21 lineære egenskaber, og for døtregruppernes vedkommende registreres også malketid og temperament. Desuden er der mulighed for at notere afvigekoder, hvor den lineære registrering ikke fortæller nok (se siden om "afvigekoder").

De lineære registrering omfatter 21 egenskaber (se siden med tegninger og tekst), og for døtregruppernes vedkommende også malketid, temperament og blinde patter. De 21 egenskaber bliver vurderet på en skala fra 1 til 9, hvor 1 og 9 er udtryk for egenskabernes biologiske yderpunkter.

For en egenskab som yverdybde betyder det, at en ko med meget dybt yver får karakteren 1, mens en ko med meget højt ansat yver for 9.

For hver egenskab er der fastlagt et optimum

For at kunne vurdere koens bedømmelse i forhold til avlsmålet, er der for hver egenskab fastlagt et optimum. Optimum er den bedømmelse/karakter, som bliver givet til koen, der opfylder enkelte races avlsmål (se siden med optimum). Egenskaberne har forskelligt optimum - nogle egenskaber har det ene biologiske yderpunkt som optimum, mens andre egenskaber har et intermediært optimum (optimum for egenskaben ligger mellem 1 og 9).

Yverdybde er et eksempel på en egenskab med optimum 9 (gældende for alle racer) - et meget højt ansat yver - altså det ene biologiske yderpunkt.

Hasevinkel fra siden er en egenskab med intermediært optimum. Optimum er 5 - en korrekt bøjet has - svarende til det biologiske midtpunkt mellem en ret has og en kroget has.

Der er mulighed for at benytte 56 afvigekoder, der er fordelt med 19 på krop, 11 på lemmer, 20 på malkeorganer, 4 på malketid og 2 på blinde patter (se siden med afvigekoder). De bliver brugt, hvor det ikke er muligt at beskrive eksteriøret alene ved lineær registrering. Alle afvigekoder bliver registreret på enten niveau 1 eller 2. Niveau 1 betyder at den registrerede ko tydeligt afviger med hensyn til egenskaben. Niveau 2 betyder at den pågældende ko afviger meget for den pågældende egenskab.

Der bliver beregnet avlsværdital på afprøvede tyre for alle lineære egenskaber. På alle køer bliver der beregnet tre avlsværdital for eksteriør (krop, lemmer og malkeorganer), og alle lineært registrerede køer får beregnet fire eksteriørtal (krop, lemmer, malkeorganer og helhed).

Det er vigtigt at skelne mellem avlsværdital og eksteriørtal

• Avlsværdital udtrykker dyrets genetiske værdi, dvs. de egenskaber dyret kan give videre til afkommet.
• Eksteriørtal beskriver dyrets udseende (hvor "kønt" det er), og i hvor høj grad det pågældende dyr lever op til racens avlsmål for eksteriør.

I avlsarbejdet er det alene koens avlsværdital, der bør bruges.