Mange bedrifter kan forbedre likviditeten, hvis de formår at reducere deres lager af grovfoder. Men store grovfoderlagre ses af mange som en forsikring mod ikke at løbe tør for foder. Den årlige ’forsikringspræmie’ kan imidlertid hurtigt løbe op i 100.000 kr. SEGES har derfor udviklet et værktøj, der gør det nemmere at styre sin beholdning.
Der kan både være likviditet og besparelser at hente ved en strammere styring af grovfoderbeholdningen, så der hverken er for meget eller for lidt på lager. Det lyder jo meget nemt, men det kan godt være en stor udfordring at ramme lige præcis den rette mængde grovfoder, der er tilpasset det kommende års foderforbrug.
Første udfordring er at estimere det kommende års forbrug. Næste udfordring er en konsekvens af, at grovfoder ikke på samme måde som korn er en nemt omsættelig handelsvare. Man kan ikke satse på, at et overskud af grovfoder efter en god høst kan sælges til en fornuftig pris, fordi andre grovfoderproducenter sandsynligvis også har et overskud af grovfoder efter en god høst – og dermed mangler efterspørgslen. Modsat kan man heller ikke være sikker på at kunne købe ekstra grovfoder efter en dårlig høst.
Det kan være vanskeligt at gøre op med de traditioner og tanker, der ligger bag styringen af foderbeholdningen. En meget anvendt hovedregel er, at man for alt i verden ikke må løbe tør for foder inden næste høst. Alle i branchen kan huske år med meget dårlig høst, og det står mejslet ind i hukommelsen som et skræmmebillede på, hvordan det kan gå næste sæson. Der kan måske også være tvivl om, hvor stor beholdningen egentlig er - både i mængde og foderværdi. Man fik måske ikke lige målt udbyttet præcist i forbindelse med høsten. Og er der nu helt styr på, hvad foderforbruget var sidste år, og planlægges der en udvidelse/reduktion af besætningen eller en ny fodringsstrategi, der ændrer forholdet mellem græs og majs?
Alt sammen er det relevante bekymringer, der dog nemt kan føre til, at grovfoderbeholdningen ender med at blive alt for stor. Men hellere det end at løbe tør for grovfoder, tænker mange.
Der kan være mange grunde til, at grovfoderbeholdninger varierer i forhold til det kommende års foderbehov. En analyse af tallene fra 1.583 kvægbedrifter i 2016 viser beholdningsniveauet i forhold til foderbehovet som illustreret i figur 1. Figuren viser forholdet mellem grovfoderbeholdningen pr. 1. januar 2016 og produceret mængde mælk (kg EKM) i løbet af 2016. Ikke overraskende ses det, at jo større produktion, jo større beholdning. Men variationen omkring gennemsnittet på 0,45 FEN pr. produceret EKM er betragtelig. De lysegrønne markeringer viser bedrifterne med en grovfoderbeholdning over gennemsnittet (0,45 FEN pr. kg produceret EKM det følgende år), og de blå markeringer viser bedrifterne med grovfoderbeholdninger under gennemsnittet.
Analyserer vi på de bedrifter, der har mere end 50 pct. over den gennemsnitlige beholdning på 0,45 FEN pr. kg EKM, viser det, at de har 644.000 FEN over gennemsnittet, svarende til omkring 740.000 kr. eller omkring 3.900 kr. pr. årsko. Knap 9 pct. af bedrifterne ligger i denne gruppe.
Ud over den likvide effekt af at have for store beholdninger, er der også en effekt på renter til banken og et kvalitetstab/svind på det grovfoder, der ligger på lageret i længere tid. Den likvide effekt kan man kun hente en enkelt gang, men hvis beholdningen konsekvent er for stor, vil det år efter år indirekte trække renter og medføre kvalitetstab/svind fra beholdningen. Betaler man eksempelvis en rente på 7,5 pct. p.a. på driftskreditten, og svindet estimeres til 6,5 pct. årligt, vil det medføre årlige omkostninger på henholdsvis i gennemsnit omkring 40.000 kr. og 100.000 kr. pr. år for de to grupper af bedrifter vist i tabel 1. Pr. årsko vil det svare til 200 henholdsvis 550 kr. pr. årsko hvert år. Beregningen forudsætter, at man alternativt kan dyrke salgsafgrøder, der kan matche dyrkningen af grovfoder. Når man tænker på, at et gennemsnitligt kvægbrug bruger i alt 70.1 - 80.000 kr. pr. år på alle øvrige forsikringer, er denne forsikring mod at løbe tør for grovfoder relativt dyr.
Beregningen viser altså, at der er gode kontante argumenter for at se lidt nærmere på grovfoderbeholdningerne på mange kvægbedrifter. Men hvordan får vi grovfoderbeholdningerne ned? Frygten for at løbe tør for grovfoder retter sig primært mod tvivlen og usikkerheden ved:
Den sorte kraftige linje er beregningen uden usikkerhed, og de grønne og blå markeringer viser, hvilket niveau den samlede beholdning med henholdsvis 50 og 90 pct. sikkerhed vil ligge indenfor.
I tillæg hertil vises den beholdning, kvægbedrifterne i gennemsnit ligger inde med, så man kan sammenligne sin egen formodede beholdning inklusive usikkerhed med et beholdningsniveau, man må formode er tilstrækkeligt - måske endda til den gode side.
I eksemplet vil den totale beholdning ultimo næste år med 90 pct. sikkerhed komme til at ligge mellem 2,5 og 3,0 mio. FEN, og det gennemsnitlige niveau for andre kvægbedrifter - ud fra nøgletallet FEN pr. EKM produceret - "anbefaler" et niveau på omkring 2,2 mio. FEN. Beholdningen burde således uden den store risiko kunne reduceres med omkring 300.000 FEN, måske mere.
Opgaven med at komme tættere på den optimale beholdning af grovfoder handler derfor om:
For at skabe bedre overblik over de usikkerheder, der påvirker beholdningen, har SEGES udviklet et værktøj, der kan sætte tal på dem. Det er et værktøj, der ved hjælp af enkelte produktionsmæssige data koblet med landmandens egne vurderinger af udsving, skaber et samlet overblik over de sandsynlige udsving i beholdningen af grovfoder. Udsvingene er baseret på landmandens egne vurderinger af mulige variationer i udbytte, beholdning og forbrug. Samtidig sætter det beholdningen af grovfoder i forhold til faktoren for gennemsnitlig beholdning – FEN pr. kg EKM – der kan opfattes som et vejledende benchmark.
Figur 3 viser et eksempel på beholdningsudviklingen hen over året fra lige efter høst (år 1) til næste års ultimo. Beholdningen er en sum af selvvalgte grovfodertyper - majsensilage, græsensilage, helsædsensilage etc. Beholdningsudviklingen for de enkelte grovfodertyper kan også vises enkeltvis. Til hver enkelt af de nævnte elementer af usikkerhed er der for hver grovfodertype angivet et vurderet usikkerhedsinterval, og det ”koges sammen” i en totalberegning, der vises i eksemplet.
Figuren illustrerer blandt andet, at usikkerhedsintervallerne (de blå og grønne områder) øges kraftigt i oktober måned på grund af stor usikkerhed om udbytterne fra majshelsæd.
Ønsker man helt at se bort fra den beregnede usikkerhed eller sigte efter et niveau med dækning af kun 50 pct. af usikkerheden – altså større risikovillighed – kan man også det. Men det kræver, at man forbereder alternative planer for dækning af underskuddet eller overskuddet af grovfoder. Det bør man gøre under alle omstændigheder, men det er især påkrævet, hvis man tager nogle chancer og eksempelvis forudsætter et uændret stort udbytte som f.eks. i 2016.
Listen over initiativer i den ene eller anden situation skal selvfølgelig ses i forhold til den enkelte bedriftssituation og muligheder og må derfor betragtes som et idékatalog. Det kan måske sætte tankerne i gang til nye alternative initiativer, og listen af muligheder understreger, at der findes en række knapper at trykke på, hvis man vil optimere sin beholdning af grovfoder.
Der er meget stor spredning i grovfoderbeholdningernes størrelse i forhold til det løbende forbrug, og mange bedrifter kan spare rigtig mange penge ved at sætte ind og optimere beholdningen. Det gør man ved at skabe sig et overblik over beholdningens sandsynlige udvikling, eventuelt sammen med sin rådgiver, og lægge en strategi for at optimere den, hvis der viser sig et behov for det. Ud over en række individuelle parametre på bedriften er det naturligvis også vigtigt, at den enkelte landmand er komfortabel med den strategi der lægges, herunder det risikoniveau, der lægges op til.
Alt skal koges sammen i en optimal cocktail, der tilgodeser indtjening og likviditet under hensyntagen til risikoen for at løbe tør for grovfoder.
Emneord
