Tillykke kvæglandmænd - dansk kvægbrug er officielt erklæret fri for BVD
EU har godkendt Danmark som officielt BVD-frit land. Kvægbrugets mangeårige indsats med at bekæmpe den tabsvoldende sygdom, har båret frugt.
På et møde i sidste uge har EU-kommissionen tildelt Danmark officiel fri status for den smitsomme kvægsygdom BVD. Det sker efter en mangeårig indsats fra kvægbrugets side i samarbejde med myndigheder og industri. BVD-virus forårsager bl.a. abort hos køer samt dødfødte og svage kalve, og har derfor store konsekvenser for både dyrevelfærden i kvægstaldene og landmandens økonomi. Den fri status træder i kraft ved en kommende forordning.
Den nye status betyder blandt andet, at dyr, der eksporteres til levebrug, ikke længere er omfattet af krav til test. Men mest af alt er det en kæmpe anerkendelse af den indsats, der er gået forud med at bekæmpe sygdommen i Danmark. Det mener dyrlæge Erik Rattenborg, SEGES Innovation.
”Status som BVD-frit land viser, at vi i Danmark har udvist rettidig omhu. Vi har bekæmpet sygdommen, mens mange andre EU-lande stadig slås med bekæmpelse – eller først skal til at i gang. Det sender et stærkt signal om, at vi tager smitsomme sygdomme alvorligt og er i stand til at tage hånd om dem,” lyder det fra Erik Rattenborg.
Muligheden for at ansøge om fri status på EU-niveau blev etableret, da EU-kommisionen i 2021 satte BVD på listen over væsentlige smitsomme kvægsygdomme.
BVD kostede kvægbruget millioner
Den danske indsats mod BVD går helt tilbage 80’erne. Her fik kvægbruget foranstaltet undersøgelser, der viste, at et sted mellem to tredjedele og tre fjerdedele af kvæg i Danmark havde antistoffer for BVD. Der var med andre ord tale om en massiv udfordring, der både kostede dyrevelfærd – og landmændene mange millioner om året. Derfor gik kvægerhvervet i gang med frivilligt at bekæmpe sygdommen.
I 1996 blev der indført national lovpligtig regulering, der understøttede erhvervets bekæmpelse af BVD. I 2006 var sygdommen reduceret i en sådan grad, at udryddelsesprogrammet blev ændret til et overvågningsprogram, så de sjældne udbrud kunne opdages hurtigt og lukkes ned. Det sidst registrerede udbrud af BVD i landet var i 2019, og i år blev ansøgningen om at blive erklæret officielt fri for BVD indsendt til EU-Kommissionen.
Derfor kan Danmark tildeles status som BVD-fri
EU's begrundelse for at tildele Danmark BVD-fri status ligger dog ikke kun i fraværet af konkrete sygdomstilfælde. Begrundelsen ligger iflg. Erik Rattenborg også i et effektivt program for overvågning og håndtering af mistanke.
”Vi kan nok ikke undgå, at der kan optræde enkelte sporadiske tilfælde af BVD hen over årene. Derfor har det været afgørende i vurderingen af vores ansøgning, at vi kan dokumentere, at Danmark har et fintmasket overvågningsprogram og helt klare procedurer for at be- og afkræfte en mistanke – og at vi har krav om sanering af besætningen ved bekræftede tilfælde,” forklarer Erik Rattenborg.
Dansk kvægbrug har en stærk tradition for at bekæmpe sygdomme i tæt samarbejde mellem erhverv, myndigheder og universiteter. Aktuelt ydes der en stor indsats for at bekæmpe Salmonella Dublin i danske kvægbesætninger.
Kort om BVD
- BVD er en smitsom sygdom hos kvæg, og mistanke om sygdommen skal anmeldes.
- Sverige, Finland og Østrig har status som BVD-fri. I Tyskland er visse delstater og områder fri.
- Symptomerne er omløbninger eller kastninger i uventet omfang – eventuelt efterfulgt af svagfødte kalve eller kalve med medfødte centralnervøse forstyrrelser eller blindhed. Der kan også ses dyr med appetitløshed, depression, feber, rindende øjne og næsebor, samt sår på mund- og næseslimhinde hos ungdyr.
- Mælkeleverende besætninger overvåges for BVD-antistoffer via tankmælksprøver én gang i kvartalet. Ikke mælkeleverende besætninger overvåges via slagteblodprøver.
Udvikling i BVD-smittede besætninger fra 2000-2021
Emneord
