Hvad er nyt i X-indekset?

I forbindelse med indekskørslen for februar 2023 er der sket 2 større ændringer, som påvirker indekserne X-Mælkeproducent og X-Slagtekalv.

Slagteprocent i X-Mælkeproducent og X-Slagtekalv

I november 2022 publicerede vi første gang indekset for slagteprocent, men det er først i februar 2023, at det bliver indregnet i X-Mælkeproducent og X-Slagtekalv. Ændringen medfører betydelig re-rangering både inden for og på tværs af racer. Helt overordnet vil Blonde, INRA- og Blåkvægstyre blive påvirket mest positivt, mens Angus, Hereford og Simmental tyre vil falde mest i X-Mælkeproducent og X-Slagtekalv.

Basen bliver justeret så den afspejler de tyre som bliver anvendt i Danmark

X-Mælkeproducent og X-Slagtekalv bliver justeres til en base bestående af alle danske krydsningskalve, der ved publiceringstidspunktet er mellem 2 og 5 år gamle. Det betyder, at fremover vil X-Mælkeproducent og X-slagtekalv være 0 kr. for en tyr, der er far til en gennemsnitlig dansk krydsningskalv. Hidtil har X-Mælkeproducent og X-Slagtekalv været højere, fordi basedefinitionen var nordisk. 

En af de væsentligste forskelle i forhold til tidligere er, at i den hidtidige base indgik Blåkvægs-kalve ikke, da Blåkvæg ikke anvendes i Sverige og Finland. Ændringen af basedefinitionen har ingen indflydelse på rangeringen af tyrene, men det påvirker alene niveauet af X-Mælkeproducent og X-Slagtekalv. Således falder alle tyre i gennemsnit 89 kroner i X-Mælkeproducent fra november 2022 til februar 2023. 

Ændringen af basen har en effekt ovre i DMS afregningsmodulet og betyder groft sagt, at vi flytter noget værdi fra den individuelle korrektion baseret på faderens X-Slagtekalv ned i det generelle kødkvægstillæg, som deles mellem 50:50 mælke- og slagtekalveproducent. Kalvens samlede produktionsværdi er således uændret, men slagtekalveproducenten betaler lidt mindre for kalve efter afprøvede tyre når de afregnes med DMS afregningsmodulet, fordi kødkvægstillæget deles 50:50. Omvendt vil kalve efter uafprøvede tyre stige lidt i pris, da de prissættes med udgangspunkt i det generelle kødkvægstillæg, som er blevet højere.  

I forbindelse med indekskørslen for november 2022 er der sket 2 større ændringer i relation til X-indekserne.

Indekser for ungdyroverlevelse bliver fællesnordiske

Den første er, at indekserne for ungdyroverlevelse for første gang er beregnet fællesnordisk af NAV. Det betyder, at tyre, der også er anvendt i Sverige og Finland, denne gang vil have mere data med i avlsværdiberegningen. For tyre uden ny data, er der kun mindre ændringer i rangeringen ved skift til fællesnordisk beregning. Overgangen til fællesnordiske indekser betyder dog, at basen af kalve født 3-5 år siden også er større end tidligere. Basen bruges til at fastlægge indeksværdien 100. De nye kalve i basen har et lavere genetisk niveau end de kalve, der indgik i den rent danske base. Det betyder at tyrene i gennemsnit denne gang stiger ca. 10 indeksenheder for indekserne for ungdyroverlevelse i både tidlig og sen periode. 

Nyt indeks for slagteprocent

Den anden ændring er at indeks for slagteprocent publiceres for første gang. Indekset for slagteprocent er et dansk nationalt indeks. Indekset er ikke indregnet i X-mælkeproducent og X-slagtekalv endnu, men det forventes de at blive til februar 2023. Indekset for slagteprocent forventes, når det indregnes i X-mælkeproducent og X-slagtekalv, at have en betydelig effekt på tyrenes rangering for netop disse to indekser. Generelt har tyre, der også har et højt indeks for formklasse også et højt indeks slagteprocent.

Information fra alle nordiske lande

En yderligere forbedring er, at alle krydsningskalve født i de nordiske lande nu indgår i evalueringen. Det betyder, at det nu er muligt at udvælge de allerbedste tyre både på tværs af racer og landegrænser. I praksis betyder det, at vi kan udnytte, at de f.eks. i Sverige bruger en stor andel Hereford til krydsning med malkekøer. De har derfor nogle velafprøvede tyre, som nu vil få et X-indeks i Danmark.

Kun renracede mødre

Krydsningskalve fra både renracede mødre og krydsningsmødre indgik tidligere i avlsværditallene. Nu fødes der mange flere krydsningskalve efter hver tyr, derfor har vi undladt kalve efter krydsningsmødre, da de kan give lidt støj i modellen (grundet krydsningsfrodighed). Derfor er det nu kun kalve efter renracede mødre af racerne Holstein, Jersey og RDM, der er med i evalueringen.

Ændringen har overordnet set ikke en stor effekt, men for enkelte tyre har det en stor effekt. Et eksempel er Charolaistyren Ami, som er brugt til en forholdsvis stor andel af krydsningskøer. Resultaterne er meget atypiske, da han gav lette kælvninger og mange levendefødte kalve, når moren var en krydsning, mens resultaterne for renracede Holstein ikke var så gode. Det betyder, at han går fra 107 til 88 for livskraft og 111 til 84 for forløb.

Gamle tyre sorteret fra

En anden forbedring er, at det kun er kalve, der er født fra 2000 og frem, der er med i evalueringen. Tidligere gik data tilbage til 1996. Grunden til denne ændring er, at krydsningskalve tidligere ofte blev produceret under mere ekstensive forhold. Det er vigtigt, at avlsværditallene er baseret på intensivt opdrættede kalve, fordi det vil være det fremherskende produktionssystem fremover. Derfor får nogle tyre ikke længere avlsværdital, da de kun har få kalve født efter 2000 og dermed ikke har en tilstrækkelig sikkerhed.

Ændrede publiceringskrav

Publiceringskravene er blevet skærpet i det nye X-indekset. Nu skal tyrene have en sikkerhed på mindst 50 % sikkerhed for livskraft og slagteform eller mindst 500 afkom, før de får publiceret avlsværdital. Det betyder, at der er en række tyre, som tidligere havde et X-indeks, som ikke længere vil få publiceret avlsværdital, fordi de ikke har nok afkom i evalueringen. Det gælder f.eks. Blondetyren Tyson (68236) og Angustyren Advantage (58810).

Nye racer med X-indekser

Før kunne tyre fra en race kun indgå, hvis der var mindst 10 tyre af den pågældende race i basen. Nu er der ikke længere krav til antal tyre af en race, men kun til tyrene selv. Så hvis en enkelt tyr fra en race opfylder publiceringskravene, vil den få avlsværdital. Det betyder, at der nu også er X-indeks på INRA og Herefordtyre.

Baseændringer

Alle disse ændringer har medført, at basen med referencedyr har ændret sig væsentligt. Det har haft størst indflydelse på avlsværditallene for fødselsegenskaberne og kun i begrænset omfang for slagteegenskaberne. For livskraft er tyrene i gennemsnit faldet 5 indeksenheder, mens det for forløb er omkring 10 indeksenheder. Det betyder, at avlsværditallene for fødselsegenskaberne for langt de fleste tyre vil være lavere end tidligere. Der vil altså være færre tyre, der har over 100 i avlsværdital. Det betyder dog ikke, at tyrene er blevet ringere, bare at det er en anden gruppe af tyre, der har 100 i gennemsnit.