Planter

Planteklip eller satellitmålinger i vinterraps i efteråret kan forbedre fastsættelsen af kvælstofbehovet

Jo kraftigere rapsen er i efteråret, jo lavere er kvælstofbehovet om foråret. SEGES har en model til korrektion af behovet ud fra planteklip i efteråret, men vi arbejder på at lave en ny model baseret på satellitmålinger, der kan vise det korrigerede behov i MarkOnline.

Både i Danmark, Tyskland og Sverige er der modeller til korrektion af kvælstofbehovet ud fra målinger af biomassen af afgrøden i efteråret. Den danske model er beskrevet nederst i artiklen. 

Modellerne har det til fælles, at man skal foretage planteklip flere steder i alle rapsmarker, og vejning af friskvægt er korreleret til kvælstofoptagelsen i afgrøden. I Danmark bruger vi sjældent modellen i praksis, bl.a. fordi planteklip er arbejdstungt.

Udvikling af en ny model baseret på satellitmålinger

Fra forsøg ved vi, at der er en god sammenhæng mellem biomasseindeks målt fra satellit og kvælstofoptagelsen i afgrøder. Vi ved også, at der er sammenhæng mellem biomassen og kvælstofbehovet i foråret. Figur 1 viser sammenhængen mellem biomasseindekset NDRE i november og det optimale kvælstofbehov i foråret. Det er her tydeligt, at kvælstofbehovet er lavt i kraftige marker. 

Optimal kvælstofbehov om foråret i landsforsøg i 2017-2021 som funktion af biomassen i efteråret.

Figur 1. Optimal kvælstofbehov om foråret i landsforsøg i 2017-2021 som funktion af biomassen i efteråret. Det er tydeligt, at kvælstofbehovet er lavest i de kraftigste afgrøder.

Satellitmålinger har derfor et stort potentiale til at være et sikrere og hurtigere grundlag for korrektion af kvælstofbehovet end planteklip, og modellen kan implementeres i f.eks. MarkOnline for alle marker på én gang.

Problemet med at anvende biomasseindeks målt fra satellit er imidlertid, at indekset bliver mættet ved meget kraftige afgrøder, fordi de øverste dele af planten skygger for de nederste. NDRE mættes ved ca. 0,65, og indekset kan derfor ikke se forskel på kraftige og meget kraftige afgrøder, selvom kvælstofoptagelsen er meget forskellig. Indekset NDRE mættes dog lidt senere end NDVI, men vinterraps er så kraftig i det sene efterår, at mætning alligevel er en udfordring.

Kan vi løse problemet med mætning?

På SEGES har vi en idé om, at problemet med mætning måske kan blive løst ved at måle med satellit, hvornår biomasseindekset på en given rapsmark mættes i efteråret. Fra mætningstidspunktet bliver der foretaget en fremskrivning af kvælstofoptagelsen frem til slutningen af november ud fra f.eks. antallet af graddage og måske efterårsgødskningen. Det arbejder vi videre med i 2022 og 2023, og målet er at implementere en model i MarkOnline.

Nuværende danske model til korrektion af kvælstofbehov

 Tommelfingerreglen under danske forhold er, at 50 % af mer- eller mindre optagelsen af kvælstof om efteråret i forhold til normaloptagelsen bør indregnes i gødningsplanen i foråret.

Generelt er den normale kvælstofoptagelse i vinterraps om efteråret ca. 40 kg N pr. ha, men varierer med praksis for efterårsudbragt kvælstof i handels- eller husdyrgødning, jordbundsforhold mm.  På den konkrete mark skal den aktuelle kvælstofoptagelse i efteråret 2021 altså sammenholdes med den ”normale” kvælstofoptagelse på marken samt den anvendte praksis for tilførsel af kvælstof om efteråret.

Kvælstofoptagelsen i vinterraps efterår kan beregnes ved at veje mængden af plantemateriale pr. m2 et antal steder i marken. Hvis det antages, at tørstofprocenten i plantematerialet er 10, og kvælstofprocenten er 4,5, kan kvælstofoptagelsen i kg pr. ha beregnes ved at gange friskvægten pr. m2 med 45. 

Eksempel:
Den aktuelle kvælstofoptagelse i marken i efteråret beregnes eller vurderes til at være ca. 80 kg N pr. ha. Hvis den normale kvælstofoptagelse sættes til 40 kg N pr. ha, bør kvælstoftilførslen i foråret reduceres med 20 kg N pr. ha i forhold til normalt (0,5 x (80-40)).

Modeller fra Tyskland, England og Sverige

Artiklen Europæiske modeller til fastsættelse af kvælstoftilførsel til vinterraps om foråret gennemgår modellerne fra England, Tyskland, Sverige og Danmark og foretager en sammenligning af de beregnede kvælstofbehov.

Mark Online - stærkt markstyringsprogram

Mand står i grøn kornmark og tjekker noget på sin mobiltelefon
  • Udarbejde din egen markplan med afgrøder
  • Ajourføre din sprøjtejournal
  • Markkort giver et solidt overblik over bedriften
Læs mere

Vil du vide mere?

Støttet af