Grise

Fodermidler og -blandingers bidrag til metan fra slagtegrise og søer

Resumé

Notat 2237: Notatet beskriver en metode til at beregne de enkelte fodermidlers bidrag til enterisk metan og metan fra stald og lager ud fra publicerede regnemodeller for foderblandinger samt tabelværdier for fodermidlernes indhold af næringsstoffer og disses fordøjeligheder. Desuden beregnes metanbidraget for såvel typiske foderblandinger som blandinger med alternative fodermidler som raps og hestebønner og med roepiller i sofoderet.

Klimaaftrykket forbundet med dyrkning og produktion af foder, enterisk metan, og metan fra stalde og lager er beregnet til at udgøre henholdsvis 77 %, 4 %, og 19 % hos slagtegrise fodret med en landgennemsnitlig foderblanding. Den tilsvarende fordeling er 75 %, 8 %, og 17 % hos søer.

Den enteriske metanproduktion beregnet ud fra foderets indhold af fermenterbare fibre udgør henholdsvis ca. 0,3 % og 0,6-0,7 % af foderets indhold af bruttoenergi for gennemsnitligt slagtegrise- og sofoder.

Vil du vide mere?

Støttet af