Laktationskurvens form
Det andet element sammenligner driftsenhedens laktationsforløb med et standard laktationsforløb. Her er standard laktationsforløbet beregnet tilsvarende alle andre steder i DMS, på grundlag af dyrene i driftsenheden og målsætningen for Årsydelse pr. ko. Målydelsen er et gennemsnit af, hvad de malkende køer forventes at yde pr. dag i laktationen.
Du kan vælge at se laktationsforløbet både med og uden visning af de enkelte køers ydelser, og i opsætningen vælges også, om du vil se kurverne på grundlag af data fra de seneste 3, 6 eller 12 måneder. Der anvendes en statistisk model til at tegne laktationsgruppens opnåede kurve (blå), på baggrund af de enkelte køers laktationskurver. En lodret stiplet linje markerer tidspunktet for topydelse.
Der benchmarkes mod lignende besætninger mht. topydelsens tidspunkt og niveau, samt for hvor stor en andel 1. kalvskøernes topydelse udgør af de ældre køers. Desuden benchmarkes mht. variation mellem køer og for ydelsesfaldet på den opnåede laktationskurve fra topydelsen til 305 dage efter kælvning (laktationskurvens puristens). Nøgletallet ’Variation mellem køer, pct.’ er et udtryk for, hvor stor forskel der er mellem de enkelte køers ydelsesniveau. For at finde variationen mellem køer estimeres den enkelte kos ydelsesniveau. For alle køer, som indgår med data i laktationen, beregnes spredningen mellem køernes ydelsesniveau. Et højt tal indikerer, at der er stor forskel mellem køerne i laktationsgruppen.
Der stilles visse krav til antal og fordeling af data henover laktationen, for at kurven tegnes. I nogle tilfælde kan du derfor opleve unormale kurveforløb, og i de tilfælde indgår data ikke i benchmarkinggruppen. Det er primært ved anvendelse af kun 3 måneders data, at dette forekommer. I så fald anbefaler vi at vælge 6 eller 12 måneder, da det som oftest giver et bedre grundlag for at tegne kurven.