Barsel: Ny bagatelgrænse ved arbejde i selvstændig virksomhed
Loven giver en selvstændig erhvervsdrivende mulighed for at arbejde op til 3,5 time om ugen i egen virksomhed, uden at det har betydning for retten til fulde barselsdagpenge.
Loven giver en selvstændig erhvervsdrivende mulighed for at arbejde op til 3,5 time om ugen i egen virksomhed, uden at det har betydning for retten til fulde barselsdagpenge.
Bagatelgrænsen betyder, at en selvstændig kan arbejde op til 3,5 time om ugen i sin virksomhed, uden at det anses som, at denne har genoptaget arbejdet.
Ordningen kommer til at gælde selvstændige, som efter barselslovens regler er defineret som selvstændig erhvervsdrivende.
Bagatelgrænsen skal give de selvstændige mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden under barslen med fulde barselsdagpenge. Der er ikke nogen begrænsning i, hvilke typer af opgaver den selvstændige kan udføre. Det afgørende vil alene være det ugentlige tidsforbrug.
En person, der er ansat i eget ApS eller A/S, og som får udbetalt løn, der beskattes som A-indkomst, er lønmodtager og ikke selvstændig ift. barselslovens regler, og personen vil dermed ikke være omfattet af ordningen. Det bemærkes, at lønmodtagere kan genoptage arbejdet helt ned til én time og få udbetalt barselsdagpenge i forhold hertil.
Ordningen skal samtænkes med de gældende regler, hvorefter en selvstændig erhvervsdrivende har mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist
Ved genoptagelse af arbejde efter de gældende regler beregnes barseldagspengene på følgende måde:
De nye regler skal ikke give mulighed for at udvide den eksisterende adgang til genoptagelse af arbejdet for selvstændige. Timerne i den foreslåede ordning kan således ikke lægges til den eksisterende mulighed for at genoptage arbejdet med op til en fjerdedel eller op til halvdelen. Det betyder altså, at den selvstændige for eksempel ikke i samme uge kan vælge delvist at genoptage arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid og få udbetalt tre fjerdedele af barselsdagpengene, og samtidig anvende ordningen om at arbejde op til 3,5 time, uden at arbejdet anses for genoptaget.
Det vil være den selvstændiges eget valg, om denne vil udnytte muligheden for, at arbejdet ikke anses som genoptaget. Hvis ordningen tages i brug, vil arbejde op til 3,5 time om ugen ikke give ret til for eksempel udskydelse eller forlængelse af retten til fravær og barselsdagpenge.
Ordning finder ikke anvendelse, når der er tale om graviditetsbetinget sygefravær inden 4 uger før fødslen eller ved morens pligtorlov i de første to uger efter fødslen.
Emneord