Pletsprøjtning er i princippet ikke et nyt eller revolutionerende koncept - det er noget, som landmænd har gjort manuelt i mange år. Det nye er at automatisere processen, så det ikke længere er landmanden selv, der spotter ukrudtet fra førerhuset og manuelt åbner og lukker for dyserne. Nu bruges dronebilleder til at spotte ukrudtet ovenfra. Ukrudtsplanterne identificeres og markeres med et GPS-koordinat på et markkort, som indlæses i traktorens ISOBUS-terminal. Når marksprøjten nærmer sig det markerede område, åbnes dyserne kun der, hvor der er ukrudtsplanter.
Pletsprøjtning er i øjeblikket et populært emne blandt landmænd og konsulenter, da undersøgelser viser, at det kan reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler med mellem 30-90 %, alt efter hvor stort ukrudtstrykket er i marken. Denne besparelse er ikke kun en fordel for landmandens dækningsbidrag, men også et signal til omverdenen, at det tilstræbes kun at fokusere brugen af plantebeskyttelsesmidler til der, hvor det er nødvendigt.
Eftersom teknologien modnes og interessen for pletsprøjtning øges, har flere DLBR-centre investeret i droner til at flyve over landmændenes marker. Samtidig har de sat ressourcer af til at implementere teknologien. Velas og SAGRO, men også andre DLBR-rådgivningsvirksomheder, har indgået aftaler med det tjekkiske firma Cultiwise, der omdanner dronebillederne til spotsprøjtningskort.
Når konsulenten har fløjet over marken med dronen, sender de billederne til Cultiwise og tilføjer hvilket ukrudt de gerne vil spotte i hvilken afgrøde og hvilken traktorterminal de har. Dagen efter modtager de en fil, der er klar til at blive indlæst i terminalen. Der findes også andre udbydere af dronekortlægning af ukrudt.
2023 har været det første år, hvor de har tilbudt denne service, og erfaringen har været, at det er gået stort set problemfrit. Det har givet dem modet til at fokusere mere på at få det tekniske til at fungere for selv ældre sprøjter.
I den forbindelse har de afholdt spotsprøjtningsdemoer rundt om i landet i løbet af året. Velas og SAGRO har afholdt demoer med fokus på pletsprøjtning med lavteknologi.
Lavteknologi til pletsprøjtning
Landmænd med marksprøjter af ældre dato, der ikke er spækket med den nyeste teknologi og GPS-udstyr, kan sagtens komme i gang med at pletsprøjte. Alt det kræver er, at ens traktor har en ISOBUS terminal, og at ens marksprøjte er et ISOBUS redskab. Har du ingen af delene tilgængeligt, så kan både traktor og redskab opgraderes via forskellige løsninger. Her skal du kontakte din maskinudbyder for at finde den bedste løsning.
Prismæssigt afhænger det af, hvor meget eller hvor lidt udstyr traktor og sprøjte har i forvejen. Hvis hverken traktor eller sprøjte har noget udstyr, så ligger prisen på mellem 40.000-60.000 kr., alt efter fabrikat, før den er klar til at kunne pletsprøjte.
Gratis Egnos-signal
Ønsker du at holde omkostningerne på et minimum, kan du vælge et gratis GPS-signal Egnos fremfor et RTK-signal på abonnement. Egnos-signalet er et, i modsætningen til RTK-signalet, frit tilgængeligt GPS-signal, som ikke kræver abonnement. Egnos-signalet har derimod ikke den samme nøjagtighed som RTK-signalet, som opererer inden for 2-3 cm nøjagtighed. Det er mere præcist end Egnos-signalet, som opererer med en nøjagtighed på 5-20 cm nøjagtighed. Det er vigtigt at arbejde med en større bufferzone rundt om ukrudtsplanten for at være sikker på at ramme det ønskede ukrudt.
Velas demodag
I juni afholdt Velas i Horsens en demodag med det formål at informere landmænd om pletsprøjtning, og vise hvordan det fungerer i praksis og vigtigst af alt formidle budskabet om, at man ikke behøver den nyeste teknologi for at komme i gang.
Demodagen blev godt modtaget af de lokale landmænd, der fik en introduktion til pletsprøjtning og teknologien bag af planteavlskonsulent Mikkel Brauer fra Velas. Senere på dagen var der pletsprøjtningsdemo, hvor to forskellige sprøjter med forskellige tekniske egenskaber demonstrerede pletsprøjtning i praksis.