Beskatning af fri jagt

Der er også flere virksomhedsejere, der lader virksomheden – hvad enten den er privatejet eller placeret i selskab - afholde udgiften til privat jagtdeltagelse. Det kan have skattemæssige konsekvenser for modtagerne af jagtdeltagelsen og for virksomhedsejeren, der lader sin virksomhed afholde udgifterne for privat jagtdeltagelse.

Fri jagt som led i ansættelsen

Medarbejdere, der som led i ansættelsen får stillet jagt til rådighed af arbejdsgiveren, skal beskattes af markedsværdien af jagtretten og af jagtudbyttet i det omfang, det ikke er omfattet af jagtretten. Medarbejderen skal selvangive værdien, og arbejdsgiveren har indberetningspligt til SKAT via eIndkomst.

Der er ikke indberetningspligt for fri jagt og udbytte af jagt, som virksomheden i overvejende grad har givet af hensyn til den ansattes arbejde, hvis godet er under bagatelgrænsen for beskatning. Bagatelgrænsen for 2016 er 5.800 kr.  Der er desværre ikke en facitliste på, hvornår jagt er ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Men det må antages, at det kræver overordentlig gode argumenter at løfte bevisbyrden for, at jagten er ydet af hensyn til den ansattes arbejde.

Jagtleje og forretningsforbindelse

Retspraksis illustrerer, at den virksomhed, der afholder udgiften til jagtleje, skal kunne sandsynliggøre, at de afholdte udgifter til jagter ikke tilgodeser ejerens private interesser. Lykkes det ikke, har det som udgangspunkt følgende skattemæssige konsekvenser:

• Virksomheden har ikke fradrag for udgifterne.
• Ejeren skal beskattes af maskeret udlodning, hvis virksomhedens drives i selskabsregi.
• Ejeren skal beskattes af en hævning, hvis det er virksomhedsordningens midler, der har betalt for jagterne, og jagterne primært har til hensigt at tilgodese virksomhedsejerens private interesser.
• Jagtdeltagerne beskattes som udgangspunkt ikke, men der kan forekommer situationer, hvor der skal ske beskatning eksempelvis i familieforhold, eller hvor værdien overstiger sædvanlige udgifter til repræsentation.

Det er en konkret vurdering, om jagten er erhvervsmæssig eller tilgodeser ejerens private interesse. I vurderingen kan der lægges vægt på antallet og hyppigheden af de afholdte jagter, om det via jagtjournaler eller lignende kan påvises, at virksomhedens ejer ikke har benyttet de pågældende jagtmuligheder til afholdelse af private jagtselskaber eller til at dække ejerens private udgifter til jagter. Der kan også lægges vægt på, at det kun er de forretningspartnere, der har jagttegn, der afholdes repræsentationsudgifter overfor.

Værdiansættelse af jagtretten

Det er de faktiske forhold og den konkrete aftale, der afgør værdiansættelsen ved beskatning. I værdiansættelsen kan der bl.a. lægges vægt på, om lejeren skal udføre vildtpleje, jagtarealernes beliggenhed, hvilke dyr det er muligt at skyde på jagtarealet mv.

Der kan gælde andre skattemæssige konsekvenser for selve jagtudbyttet.

Er du i tvivl om de skattemæssige konsekvenser, bør du altid søge konkret rådgivning.