EasyCow runder tre år – og vokser sig stadig stærkere
Den 2. maj er det 3 år siden, at vi lancerede EasyCow. Har du endnu ikke haft EasyCow med på staldgangen? Så gør som 1300 af dine kolleger - prøv EasyCow i dag.
Den 2. maj er det 3 år siden, at vi lancerede EasyCow. Har du endnu ikke haft EasyCow med på staldgangen? Så gør som 1300 af dine kolleger - prøv EasyCow i dag.
EasyCow har nu været på markedet i tre år, og vi er glad for at se, at kvægbrugere har taget det mobile registreringsværktøj til sig. Mere end 1.300 landmænd bruger EasyCow hver uge, og antallet er fortsat stigende.
Det er tydeligt, at EasyCow har bevist sit værd som et effektivt værktøj i stalden og i dag er en fast del af hverdagen for mange danske kvægbrugere.
“Vi ser en rigtig flot udvikling i brugen af EasyCow, og det er tydeligt, at det skaber værdi for dem, der bruger det aktivt,” siger Johannes Frandsen, director, livestock digital, SEGES Innovation.
“Vi er stolte af, at EasyCow på tre år har udviklet sig til et stærkt, datadrevet værktøj, der hjælper landmænd med at holde overblik og arbejde smartere på staldgangen.”
EasyCow udvikles løbende i tæt dialog med brugerne. Den nyeste funktion, EasyShare, er skabt ud fra et konkret behov i stalden. Inden længe bliver det muligt at dele billeder og beskeder direkte i EasyCow – en funktion, der gør det endnu lettere at vidensdele med kolleger og samle dokumentation direkte fra stalden.
Find videoguides på SEGES.tv, step-by-step vejledninger på help.seges.dk/easycow, eller kontakt Kundecenteret på 7015 5015 for hjælp til at komme godt i gang.
Emneord