Trods en tør sommer har årets kornhøst generelt været på niveau med et gennemsnitsår. Lokale forskelle er dog markante, og erfaringerne fra sæsonen peger på behovet for mere robuste afgrøder i fremtiden.
Den tørre sommer satte sit tydelige præg på markerne mange steder i landet. Alligevel er det overordnede billede, at årets høst er endt bedre, end mange havde troet. Ifølge Leif Hagelskjær, chefkonsulent og afdelingsleder i Afgrøder & Produktion hos SEGES Innovation, tegner høsten til at blive en gennemsnitlig høst på trods af den tørre sommer, dog med store lokale forskelle.
Det skyldes blandt andet, at afgrøderne de fleste steder kom godt fra start efter et gunstigt efterår og et fornuftigt forår. Derfor var mange marker bedre rustet til at håndtere sommerens tørke, end de ellers ville have været.
Selvom den samlede vurdering, ifølge Leif Hagelskjær, er positiv, har årets høst været præget af markante lokale variationer. Nedbøren har været meget ujævnt fordelt, og enkelte byger har haft stor betydning for udbytterne på den enkelte bedrift.
”Særligt i Nordjylland har mange områder været hårdt ramt af tørke,” siger Leif Hagelskjær. ”Her er jorden ofte mere sandet og har derfor sværere ved at holde på vandet. Også på Lolland-Falster har forholdene været meget tørre, men de har god jord, som i højere grad har kunnet modstå tørken.”
”For den enkelte landmand betyder det, at billedet kan se helt anderledes ud end det nationale gennemsnit. Nogle har oplevet en rigtig god høst, mens andre har set både udbytte og kvalitet blive påvirket negativt af manglende nedbør”.
”Et af årets mest overraskende resultater er kvaliteten af det høstede korn. Efter en sommer med begrænset nedbør var der forventninger om flere problemer med små kerner og lav kvalitet,” siger Leif Hagelskjær, SEGES Innovation. ”Men tilbagemeldingerne fra grovvarevirksomhederne peger på, at kvaliteten generelt har været god.”
Det overrasker Leif Hagelskjær, som havde forventet flere meldinger om kvalitetsproblemer. Selvom nogle landmænd har oplevet udfordringer, er det samlede indtryk, at kornet mange steder har holdt en tilfredsstillende kvalitet.
Hvor kornet generelt har klaret sig fornuftigt, har situationen været mere udfordrende for græsmarkerne. Første slæt gav et udbytte over normalen, men de efterfølgende slæt i sommer har mange steder været begrænset på grund af tørken. Ifølge Leif Hagelskjær kan det for kvægbedrifter betyde et behov for at supplere med ekstra indkøbt foder eller trække på andre foderressourcer.
Majs har flere steder klaret de varme forhold relativt godt, da afgrøden trives ved høje temperaturer. Mangel på vand har dog påvirket majsen og forventes at have reduceret udbyttet på jorde uden vanding – især på let jord.
Årets vækstsæson har endnu engang understreget betydningen af rettidig etablering af afgrøderne, men her kan vejret nogle år spænde ben for rettidig såning. ”Især for vårbyg har tidlig såning vist sig afgørende i de områder, hvor tørken senere satte ind. Sent såede marker har flere steder været hårdere ramt på både udbytte og kvalitet,” ifølge Leif Hagelskjær.
Samtidig peger erfaringerne på et behov for at udvikle mere robuste sorter, der bedre kan håndtere både tørkeperioder og perioder med store mængder nedbør. Leif Hagelskjær fortæller, at der allerede er igangsat projekter, hvor SEGES Innovation og planteforædlere undersøger, hvilke egenskaber fremtidens hvedesorter og kartofler skal have for at klare mere ekstreme vejrforhold. Inden for f.eks. bælgplanter forskes der i sorter med dybere rodsystemer og bedre tørketolerance.
Når årets høst gøres op, er konklusionen derfor todelt: Resultatet blev bedre end frygtet pga. tørken og lander på ca. en gennemsnitlig høst, men visse steder med store lokale forskelle. Sæsonen viser også tydeligt, at klimatilpasning kommer til at spille en stadig større rolle i planteavlen. Fremtidens robuste sorter og dyrkningsstrategier kan blive afgørende for at sikre stabile udbytter i et klima med større udsving mellem tørke og kraftig nedbør.
