Jura, Natur og vandmiljø

Kortene over kategori 1, 2 og 3 natur, der anvendes i husdyrreguleringen, er opdateret

Opdateringen er sket som følge af den sædvanlige halvårlige opdatering af de statiske, vejledende kort. Miljøstyrelsen har lavet et udtræk af den vejledede registrering af § 3-naturen og bearbejdet dataene, inden dataene er lagt ind som nye kort på MiljøGis for husdyrregulering og i Danmarks Arealinformation.

Nyhed

04. marts 2021

 Opdateret 16. september 2021

Du kan se miljøstyrelsens nyhed om opdateringen her:

Kort over Kategori 1, 2 og 3 natur er opdateret

Opdateringen er,som planlagt, sket som følge af den sædvanlige halvårlige op-datering af de statiske, vejledende kort på MiljøGis og i Husdyrgodkendelse.dk . Miljøstyrelsen har lavet et udtræk af den vejledede registrering af § 3-naturen og bearbejdet dataene, inden dataene er lagt ind som nye kort på MiljøGis for hus-dyrregulering og i Danmarks Arealinformation.

Udtrækket af § 3 registreringerne er fra den 3. september 2021

Se kortene:

Kortene er alene vejledende

Miljøstyrelsen understreger i nyheden om kortene, i husdyrvejledningen og i mail til SEGES, at kortene alene er vejledende. Den bearbejdning, der er lavet, er i høj grad teknisk. Det er naturligvis forsøgt at ramme en vis overensstemmelse mellem kort og lovtekst, men kortene har ingen retsvirkning i sig selv og er ikke et udtryk for fortolkninger af registreringer i forhold til formuleringen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 

Det er kommunerne, der som myndighed på miljøgodkendelser af husdyrbrug, skal foretage en konkret vurdering af beskyttelsesniveauet for naturen omkring husdyrbruget. Men rådgivere og dyreholdere har også behov for at kende registreringerne. Det kan f.eks. være i forbindelse med rådgivning om køb og salg af ejendomme, ved rådgivning omkring udvikling og lokalisering af husdyrbrug samt ved udarbejdelse af ansøgninger og miljøkonsekvensrapporter. 

Vi anbefaler stærkt, at du som rådgiver eller landmand orienterer dig i baggrunden for kortene, inden de bruges. Det kan også være relevant at kontakte kommunen med henblik på en nærmere vurdering af, om registreringerne er fyldestgørende og korrekte. Det er ikke ualmindeligt, at der er beskyttede naturtyper, som ikke fremgår af de vejledende registreringer i kortene. Du kan læse mere om, hvordan bearbejdningen af udtrækket er lavet i husdyrvejledningens afsnit om kort. Forklaringerne i vejledningen retter sig mod, hvordan kortene vises og ikke i særlig grad mod, hvordan naturregistreringerne skal forvaltes.

Du finder afsnittet i Kortgrundlag der anvendes i reguleringen.

Du skal derfor forholde selv dig kritisk til om kortene er retvisende i forhold til de faktiske forhold og lovgrundlaget.

Vær bl.a. opmærksom på, at kortene, der viser kategori 1-3-natur er statiske, men naturregistreringerne, der ligger bag er dynamiske. § 3-registreringer opdateres løbende, skove lejlighedsvist med nye kortgrundlag og habitattyperne i udgangspunktet hvert 6. år. 

Der forekommer kortlag, i forskellige kategorier med samme signatur/polygon. Det er således vigtigt at se kortene efter, hver kategori for sig, se eksemplet nedenfor.

Det er muligt, at arealer vises som kategori 2, selvom det en eller flere gange er afklaret med kommunen, at arealet ikke er funktionelt sammenhængende og dermed ikke lever op til definitionerne.

Miljøstyrelsens bearbejdning kan ikke tage højde for den konkrete vurdering, hvis polygonerne ligger tæt.

Nogle kommuner supplerer statens kort med egne kort.

Det er ikke altid, at kommunerne er opmærksomme på ændringer og grundlag for kortene.

Ændringer og rådgiveransvar

Der er eksempler på sager, hvor en ejer af et husdyrbrug, der tidligere er miljøgodkendt uden konflikter med naturen, oplever, at det ikke er muligt at få en ny godkendelse eller at få godkendelsen revurderet, fordi der i mellemtiden er opstået eller registret nye naturarealer i nærområdet. Det er en vanskelig situation for både dyreholder og rådgiver.

Kortene er vejledende, og valideringen af status for naturregistreringen ofte afhænger af et kommunalt (eller statsligt) skøn, som en rådgiver sædvanligvis ikke kan foretage på et retslig gældende grundlag. Vi anbefaler derfor, at landmand og rådgiver får en snak om risikoen og bruger tid på at gennemgå kortene, herunder evt. inddrager lokal viden om naturgenopretning, naturregistreringsindsatser og administration i kommunen, samt evt. udarbejder en rådgiveraftale, der også forholder sig til rådgiverens mere eller mindre tilbundsgående indsats i forbindelse med at undersøge registreringernes rigtighed, samt tager stilling til ansvarsfordelingen, hvis der senere skulle opstå udfordringer/tab som følge af registreringerne eller mangel herpå.

Versioneringerne af kortene gemmes normalt ikke af myndighederne. I kan derfor også med fordel sikre jeres egen dokumentation ved at lave skærmdumps eller figurer og/eller beskrive kortlægningen i detaljer i salgs-/ansøgningsmateriale. Nogle kommuner vil gerne udlevere kort, der beskrives som aktuelle og retvisende på en konkret forespørgsel forud for det egentlige ansøgningsarbejde.

Derudover kan I anvende forespørgselsordningerne efter naturbeskyttelsesloven (dog kun på ansøgers egne arealer) og husdyrloven for at få klarlagt status på og udstrækningen af naturen. 

Eksempel på, hvorfor du skal forholde dig kritisk til kortene

Nedenfor kan du se, at kortet i det konkrete tilfælde viser det samme område som både kategori 2 og 3 natur. I øvrigt med den samme polygon. Vi har rettet henvendelse til Miljøstyrelsen med forespørgsel om, hvorvidt kortet kan være rigtigt, og om det ikke vil være en fordel at vise kortlagene med hver sin skravering for kategori 2- henholdsvis kategori 3-natur? Som kortene vises, er der en risiko for at man ikke opdager at arealet vises som både kategori 3 og kategori 2. 

Styrelsen svarer i mere generelle vendinger, at de ikke ønsker at ændre signaturerne og forklarer: ”Det skyldes, at kortet jo er vejledende, og der flere steder er heder eller overdrev, der ligger hen over en Natura 2000 grænse. De naturtyper vises enten som Kat 1 eller 2, afhængigt af hvor stor en del der ligger indenfor og udenfor (det fremgår af forklaringen i vejledningen på, hvordan GIS udtrækket er bearbejdet). Så det er vigtigt, at man har Natura 2000 kortet åbent også, så man kan se om dele af et overdrev vil være kategori 2 og andre dele kategori 1. Vi vurderer, at hvis signaturen bliver forskellig på kategori 1,2 og 3 naturtyper, der f.eks. alle er § 3 beskyttet overdrev, så vil det i endnu højere grad fremstå som et eksakt kort og ikke et vejledende kort.”

Kort nr. 1

Figur 1. Kort fra it-ansøgningssystemet i Husdyrgodkendelse.dk. Bemærk, at her er laget, der viser kategori 3 heder, moser og overdrev, slået til.

Kort nr. 2

Figur 2. Kort fra it-ansøgningssystemet i Husdyrgodkendelse.dk. Bemærk, at her er laget, der viser kategori 2 heder og overdrev, slået til.

Kort nr. 3

Figur 3. Kort fra it-ansøgningssystemet i Husdyrgodkendelse.dk. Bemærk, at her er begge lag slået til og det reelt ikke muligt at se, at arealet forekommer i begge lag.

Hvis man i Husdyrgodkendelse.dk lægger lagene på et efter et, mens man indsætter naturpunkter, ser man IKKE denne dobbeltregistrering, medmindre man starter med kategori 1 og arbejder sig ned mod kategori 3. Starter man med kategori 3, som typisk er det, der er tættest på ejendommen, og zoomer udad på kortet til kategori 2-1, ser man ikke dobbeltregistreringen.

Vil du vide mere?

Støttet af