1. januar 2027 træder den nye udledningsbaserede markregulering i kraft. For at kunne tilpasse en mark- og gødningsplan i Mark Online (MO) og Næsgaard Mark (NM) til den nye regulering, er der flere nøgletal og beregninger der skal fungere.
Der er tre hovedelementer i reguleringen, som kan ses i tabel 1. I artiklen her, er det beskrevet, hvor langt SEGES Innovation er i implementeringen af disse. SEGES vil løbende opdatere tabellerne, så MO/NM-brugere kan følge med i, hvor sikre beregningerne er, og i hvilke situationer beregningerne er retvisende.
Beregningsmetoderne skal være enslydende med SGAV’S metoder, og derfor afhænger mange af elementerne af, hvordan SGAV endeligt implementerer beregningsmetoderne. SGAV har sendt bekendtgørelserne i høring, men de er endnu ikke endelige, og der forventes at komme ændringer, som senere skal implementeres i MO/NM. Se høringsmaterialet.
Tre hovedelementer i den nye udledningsbaserede markregulering, og deres status i implementeringen i MO/NM.
| Element | Forklaring | Status i MO/NM |
|---|---|---|
| Udledningsgrænser | Tildeles af SGAV, og bestemmer, hvor meget et kvotegivende areal bidrager med til bedriftens samlede udledningskvote. Endelige grænser forventes udsendt i september. | SGAVS foreløbige udledningsgrænser er implementeret i produkterne. Endelige grænser implementeres så snart SGAV udsender endelige grænser. |
| Beregnet udledning | For alle marker og situationer skal der kunne beregnes en udledning. Bekendtgørelserne, som beskriver den endelige beregning, er ikke endelige. | Der er en vejledende beregning i produkterne - delelementerne er nærmere beskrevet senere i artiklen. |
| Basisudvaskningsgrænse og basisudvaskning | Basisreguleringen er beskrevet i bekendtgørelserne, som ikke er endelige. Derfor kan der komme ændringer. | Ikke implementeret pt. Løsning i Uge 38 |
Udledningsgrænserne tildeles af SGAV og bestemmer, hvor meget et kvotegivende areal bidrager med til bedriftens samlede udledningskvote. De endelige grænser forventes udsendt i september.
SEGES Innovation beregner ikke udledningsgrænserne, men implementerer udledningsgrænserne direkte fra kortlag i MARS. Der er elementer, som SGAV bruger i beregningen der kan ændre sig inden de endelige udledningsgrænser udgives. De fremgår af tabel 2.
Elementer i beregningen af udledningsgrænser der forventes at kunne ændres inden endelige udledningsgrænser i september.
|
Element |
Status |
Usikkerhed/betydning |
|---|---|---|
|
Retention |
Retentionskortet fra juni 2026 er implementeret og medtager effekten af realiserede udtagningsprojekter til og med december 2025. Mindre opdatering forventes i september 2026. |
GEUS’ opdatering kan give lokale ændringer, der hvor der er lavet arealudtagninger og vådområder. |
|
Vanding |
I de foreløbige udledningsgrænser er vanding (N-norm for vandet sandjord) ikke indregnet. Det er afklaret at vanding kommer til at indgå i grundlaget for de endelige udledningsgrænser. |
Ændringen vil medføre, at vandede arealer vil blive tildelt mere udledningskvote (5-8 pct.) |
Overordnet anvender Mark Online og Næsgaard Mark den samme beregningsmotor til beregning af udledningen.
Beregning af udledningen sker på baggrund af en række inputdata, herunder hvilke afgrøder og kvælstoftilførsel der er indtastet. Herudover indgår også baggrundsdata fra kortlag. Kortlagene henter SEGES Innovation direkte fra SGAV.
SGAV har beskrevet beregningsmotoren i de bekendtgørelser, som har været i høring. Der vil formentlig komme væsentlige ændringer inden de endelige bekendtgørelser offentliggøres.
For nuværende baserer beregningsmotoren sig på AU’s rapporter og afklaringer om NUAR, som har været forud for tilblivelsen af høringsmaterialerne.
I tabel 3 er elementer i beregningen listet, status i Mark Online og Næsgaard Mark, udviklingsplan samt usikkerhed og betydning.
| Elementer | Status i MO/NM | Udviklingsplan | Usikkerhed/betydning |
|---|---|---|---|
| Retention | GEUS’ seneste retentionskort (19-6) er implementeret i MO. | GEUS opdaterer kortet inden september 2026. | GEUS’ opdatering kan give lokale ændringer. |
| Afstrømning | Seneste afstrømningsdata er implementeret i MO | Der er gjort indsigelse på dele af data. Seneste datasæt (juli) har givet anledning til væsentlig stigning i afstrømning på nogle jorder. | |
| Efterafgrøder i korn med differentieret sådato | Implementeret med fuld differentiering. | Når bekendtgørelsen udgives, ændres effekten ift. bekendtgørelsen. | I markplaner, hvor man har brugt mange tidlige efterafgrøder, beregnes udledningen for lavt, hvis beregningen bliver som i udkast til bekendtgørelse. |
| Præcisionsgødskning, tidlig såning og mellemafgrøder | Implementeret | Justeres, så muligt valg kun vil være korn og raps. Efteråret | Hvis man har brugt præcisionsgødskning i andre afgrøder end korn og raps vil udledningen beregnes 4 procent for lavt. |
| Efterafgrøder i majs | Implementeret med fuld differentiering ift. Høstdato. | Evt. ændring afventer klarhed på udfaldet af høringsmaterialet. 10 pct. effekt svarer til etablering 12. oktober. | Stor usikkerhed i majs med efterafgrøder. Udledningen beregnes for lavt ift. en effekt på 10 procent, som det fremgår af bekendtgørelsen i høring. |
| Handelsgødning | Implementeret | Ingen forventede ændringer. | |
| Organisk gødning / gødningstyper | NH4N indhold anvendes som mineralsk N input. SGAV har fastsat et mineralsk N-indhold pr. gødningstype som navnlig afviger på gødninger og anden organisk gødning med højt tørstofindhold. | Skift i metode sker senere i efteråret. | For tørstofholdige gødninger overvurderes effekten på udvaskningen i MO/NM i forhold til høringsmaterialet. Afvigelsen er lille i de fleste tilfælde. |
| Afgrøder | Den foreløbige indplacering af afgrøder i udvaskningsmodellen afviger for nogle afgrøder fra den endelige. I gang med omprogrammering. | Usikkerhed i høringsmaterialet kan forsinke omlægning til 1:1 Uge 38 | Enkelte sædskifter giver et meget afvigende udledningsresultat i forhold til høringsmaterialet. Se uddybning tabel 4. |
| N-fiksering | Nuværende beregning bygger på samme principper som i høringsmaterialet med få mindre afvigelser. | Omlægning til 1:1 af høringsmaterialet. Uge 38 | Mindre betydning for beregningsresultatet. |
| Gødskning i tidligere år | Gødskning fra markens forhistorie anvendes I overgangsperioden har SGAV defineret en tilførsel pr. afgrødekode, JB, Økologisk/konventionel og region. | Ligger klar til drift. Uklarhed i regionopdelingen fra SGAV udskyder skiftet. | Mindre betydning for beregningsresultatet. |
| Forfrugt og vinterplantedække efter forfrugt | Markens aktuelle forfrugter anvendes SGAV har i høringen lagt op til anvendelse af en gennemsnitsværdi på effekten af plantedække for forfrugten. | Det er afklaret, at markens aktuelle vinterplantedække anvendes. | |
| Grøntsager | Indgår som kvotegivende areal og udledning beregnes. | Udgår af den udledningsbaserede regulering i 2027. | |
| Kartofler | Implementeret i MO/NM som i udkast til bekendtgørelse. | Der kommer justering ultimo september 2026 efter aftalt revurdering. | |
| Flere afgrøder pr. sæson | NUAR-beregneren kan pt. kun håndtere 1 hovedafgrøde og 1 vinterplantedække. | Ultimo september 2026 implementeres løsning med flere afgrøder pr. sæson. | Får især betydning ved brug af afgrødekode 975 Græs, slæt før vårsået afgrøde og for grønkorn i kombination med en anden afgrøde, f.eks. majshelsæd. |
| Juletræer og pyntegrønt | Er implementeret i MO/NM i overensstemmelse med bekendtgørelse, men der beregnes relativ høj udvaskning. | Ultimo september kommer revurdering af udvaskningen fra juletræer og pyntegrønt. | Forventes at få relativt stor betydning for juletræer og pyntegrønt. |
Tabel 4 viser eksempler på afgrødefølger og en vurdering af nuværende beregningsresultat i MO/NM i forhold til den afgrødekategorisering, som fremgår af høringsmaterialet fra SGAV.
For sædskifte med de store landbrugsafgrøder er beregningen i MO/NM i overensstemmelse med, hvad der er gældende i høringsmaterialet.
For grønkorn/helsæd betragter nuværende beregning udlægget som have effekt svarende til et græsareal og ikke kun udlæg. Det er ændret i MO/NM i uge 36.
Ved udlæg af frøgræs skal du være opmærksom på, at den valgt udlægsafgrøde ikke har kode 968 eller 970, idet disse bliver betragtet som virkemiddelsafgrøder. Der arbejdes på en ændring i MO/NM i uge 38.
Aktuelt beregnet udvaskning i MO/NM i forhold til de afgrødekategorier som fremgår af høringsmaterialet fra SGAV.
| Afgrøde 2027 | Afgrøde 2028 | Udvaskning i forhold til SGAV |
|---|---|---|
| Slåningsbrak | Slåningsbrak | (Lig) 1) |
| Blomsterbrak | Blomsterbrak | Lig |
| vårbyg, pl.efterafgr (968) | vårbyg | Lig |
| vårbyg, m.kl.udl | kl.græs | Tilnærmelsesvis lig det som fremgår af bekendtg. |
| Helsæd/Grønkorn, m udl | kl.græs | Lavere end der fremgår af bekendtgørelsen 2) |
| Vårbyg m. udl (ej 968/970) | Engrapgræs | Tilnærmelsesvis lig det som fremgår af bekendtg. 3) |
| Engrapgræs | Engrapgræs | Lig |
| Fabr.roer | vårbyg | Lig |
| Kartofler | vårbyg | Lidt lavere end der fremgår af bekendtg. Der kommer justering af beregningen ultimo september 2026. |
| Majs | Majs | Lig |
| vinterhvede | vinterhvede | Lig |
| Vinterraps | vinterhvede | Lig |
| Vinterbyg | Vinterraps | Lig |
| Spinat | vårbyg | Lig |
| Grøntsager | Indgår som kvotegivende arealer og der beregnes udledning. | Udgår af den udledningsbaserede kvælstofregulering i 2027. |
1) I høringsmaterialet er den placeret i W5 og ikke W4, som er lig brak.
2) MO er rettet i uge 36, så tolkning bliver ens med SGAV.
3) MO forventes rettest i uge 38 så 'frøgræsudlæg ikke længere er virkemiddel.
