En god start for kalven handler om meget mere end at få kalven godt gennem de første uger. Ny forskning viser, at høj fødselsvægt, høj tilvækst og god sundhed som kalv kan sætte positive spor helt frem til første og anden laktation.
Vi taler ofte om råmælk, tilvækst og kalvesundhed, fordi vi gerne vil have en sund kalv her og nu. Men hvad nu hvis de første levemåneder også afgør, hvor meget mælk koen producerer flere år senere?
Et nyt studie fra Freie Universität i Berlin fulgte næsten 3.900 Holstein-kvier fra fødsel til første laktation – og for næsten 1.900 dyr også anden laktation.
Resultaterne peger alle i samme retning: Den ko, der har en høj vægt ved første kælvning, havde allerede som kalv fået en bedre start på livet.
De kvier, der kælvede ind med lavest vægt, var:
Interessant nok skyldtes forskellen ikke dårligere passiv immunisering. Kalvene havde samme kvalitet af råmælksoptagelse, men de letteste dyr blev alligevel oftere syge. Det understreger, at god råmælk og immunisering alene ikke er nok. Kalvens genetiske potentiale skal understøttes af høj foderoptagelse, god hygiejne, lavt smittepres og et management, der holder kalven rask gennem hele opvæksten og frem til første kælvning.
De letteste kvier havde flere tilfælde af diarré før fravænning og lavere daglig tilvækst. Ved første kælvning kunne forskellen stadig måles. I de første otte uger af laktationen producerede de letteste køer omkring 2 kg mælk mindre pr. dag end de tungeste køer. Over en hel 305-dages laktation svarede det til cirka 600 kg mindre mælk.
Forskerne fandt også, at de letteste førstekalvskøer voksede hurtigere efter kælvning end de tungeste. Det lyder umiddelbart positivt, men forklaringen er sandsynligvis, at de endnu ikke var fuldt udvoksede. En del af energien gik derfor til kropsvækst fremfor mælkeproduktion – præcis som tidligere forskning har beskrevet.
Det er endnu en påmindelse om, hvorfor kvier ikke blot skal have den rigtige alder ved første kælvning – de skal også have den rigtige størrelse.
Studiet viste samtidig, at de letteste køer havde omkring 43 % højere risiko for at blive udsat i første laktation end de tungere køer. Dermed bliver den gode opvækst ikke kun et spørgsmål om mælkeydelse, men også om holdbarhed.
Studiet understøtter noget, mange dygtige mælkeproducenter allerede oplever i praksis. Vi kan ikke hente alt det tabte senere. En kalv, der mister tilvækst eller bliver syg tidligt i livet, kan godt indhente noget af vægten senere. Men den bliver sjældent helt den samme ko. Den diarré, som kostede nogle få hundrede gram daglig tilvækst som kalv, kan flere år senere koste flere hundrede kilo mælk om året.
Derfor er investeringer i gode rutiner omkring råmælk og overgangsmælk, høj mælketildeling, god tilvækst, effektiv sygdomsforebyggelse, lavt smittepres, optimal fravænning og et højt optag af energi, ikke blot en investering i kalven. Det er en investering i jeres fremtidige malkeko.
Studiet af Schildhauer et al. 2025, omfattede:
Artiklen er skrevet i projektet Kalvefokus, som er en del af et partnerskab mellem SEGES Innovation, VikingDanmark, LVK og Danish Crown.
Forfatter: Terese Jarltoft, kalverådgiver, VikingDanmark.
Emneord
