Jura, Økonomi og ledelse

Nyt lovforslag vil give efterlevende forældre ret til sorgorlov

Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal indføre en ny ret til sorgorlov for forældre, som mister barnets anden forælder.

Lovforslaget har til formål at give den efterlevende forælder bedre mulighed for at håndtere den nye familiesituation og tage vare på både egen og barnets sorg i tiden efter dødsfaldet.

Lovforslaget indeholder følgende punkter:

  • Op til 12 ugers sorgorlov
    Efter de gældende regler har forældre ret til sorgorlov, hvis de mister et barn under 18 år. Med lovforslaget foreslås denne rettighed udvidet, så en efterlevende forælder også får ret til sorgorlov, når barnets anden forælder dør. Den efterlevende forælder vil efter forslaget få ret til fravær i op til 12 uger regnet fra dagen efter dødsfaldet. Der stilles ikke krav om lægelig dokumentation eller anden dokumentation for behovet for orlov. Retten opstår som følge af dødsfaldet.

    Forælderen vil kunne vælge at holde hele perioden eller kun en del af den. Der vil samtidig være mulighed for helt eller delvist at genoptage arbejdet under orloven. Sorgorloven vil dog være knyttet til den faste 12-ugersperiode og kan derfor ikke udskydes eller forlænges.

  • Hvem bliver omfattet?
    Den foreslåede ordning vil gælde for juridiske forældre efter børneloven, herunder blandt andet mødre, fædre, medmødre og adoptanter. Det afgørende er, at der på tidspunktet for dødsfaldet findes et fælles barn under 18 år. Derimod vil det ikke være en betingelse, at forældrene bor sammen. Det vil heller ikke være et krav, at den efterlevende forælder har barnets bopæl eller dagligt samvær med barnet. Sociale forældre vil derimod ikke være omfattet af den foreslåede ordning.

  • Ret til fravær og ret til barselsdagpenge er ikke det samme
    Lovforslaget sondrer mellem retten til fravær og retten til barselsdagpenge. Alle juridiske forældre, der opfylder betingelserne for den foreslåede sorgorlov, vil få ret til fraværet. For at modtage barselsdagpenge under orloven skal den efterlevende forælder derudover opfylde barselslovens almindelige betingelser, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere eller selvstændige. 

    Forældre, der modtager andre offentlige forsørgelsesydelser, f.eks. kontanthjælp, vil som udgangspunkt fortsætte på denne ydelse under sorgorloven og være fritaget for rådighedsforpligtelsen i perioden.

  • Nye regler om øremærket barsel
    Lovforslaget indeholder også en præcisering af reglerne om øremærkede barselsdagpenge. Forslaget skal sikre, at forældre ikke mister muligheden for at afholde øremærket barsel, hvis deres barselsforløb udsættes eller forlænges som følge af sorgorlov eller et barns hospitalsindlæggelse. Efter forslaget skal perioden til at afholde de øremærkede uger forlænges med den periode, hvor forælderen har været omfattet af sorgorlov, eller hvor barnet har været indlagt. Dermed får forældrene bedre mulighed for at afholde den øremærkede barsel på et senere tidspunkt.

Lovforslaget udmønter en del af finanslovsaftalen for 2026 og foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil reglerne gælde i tilfælde, hvor barnets anden forælder dør den 1. januar 2027 eller senere.

Kilde: Lovforslag nr. L 59, Folketinget 2026-27, Forslag til Lov om ændring af barselsloven (Sorgorlov til en efterlevende forælder til et mindreårigt barn)

Vil du vide mere?