Jordtype og forfrugt har betydning ved valg af hvedesort

Sortsforsøgene giver ikke svar på sorternes egnethed til dyrkning på forskellige jordtyper og med forskellige forfrugter. Det ville være for dyrt at anlægge det antal forsøg, der skulle til for at give svar på disse spørgsmål.

Datasæt

Derfor er der foretaget en analyse af de udbyttedata der findes i Dansk Mark Database (DMDB). Det er udbyttedata, som er registreret i Mark Online, Farm Tracking eller Crop Manager. Analysen er foretaget på et dataudtræk for årene 2016-2022. Dataudtrækket er renset for dubletter, bedrifter uden CVR-nr., marker med manglende forfrugt, samt marker uden et registreret udbytte. 

Nogle gange registreres udbyttet på afgrødeniveau, dvs. med det samme udbytte på alle marker, og i disse tilfælde er ingen af bedriftens udbytter med i analysen. Desuden er marker med et meget lavt eller meget højt udbytte, som anses for urealistiske, filtreret fra. 

Forfrugterne er grupperet, og i denne artikel omtales kun hvede og raps. Jordtyperne er grupperet i sandjord (JB 1-4) og lerjord (JB 5-9), mens humusjord er udeladt.

Der er naturligvis en betydelig usikkerhed i de registrerede udbyttedata, da der er stor forskel på hvordan udbytterne er opgjort. Et stort antal observationer vil dog, alt andet lige, øge sikkerheden. For at øge sikkerheden i analysen, er der derfor kun medtaget sorter hvor der er mindst 100 observationer pr. kombination af jordtype, forfrugt og sort. Desuden er år med mindre end 10 observationer for en given kombination udeladt. Dermed er det samlede antal observationer på 10.250. Antallet af observationer ses i tabel 1.

Den anvendte statistiske model i analysen er en lineær mixed model, hvor jordtype, forfrugt og sort betragtes som faste effekter, og hvor år og bedrift (CVR.nr.) samt deres vekselvirkning indgår som tilfældige effekter. Der er således taget højde for årsvariationen i de estimerede middelværdier og de parvise sammenligninger (testresultaterne er indikeret ved brug af bogstaver), som viser om der er signifikant forskel på udbytter og merudbytter mellem sorterne.

Resultater

Det antages, at sortsvalget generelt træffes ud fra resultater fra sortsforsøgene, hvor sorterne sammenlignes under ensartede dyrkningsforhold med en god forfrugt.

Ved en given jordtype og forfrugt kan resultater fra sortsforsøgene suppleres med den viden, vi kan hente fra analyser af udbyttedata fra praksis.

Der søges svar på 2 centrale spørgsmål i dataanalysen:

1. Er der sorter der er mere egnede til dyrkning på sandjord hhv. lerjord end andre?
2. Er der sorter der er mere velegnede end andre hvor forfrugten er hvede hhv. raps?

Jordtype

I tabel 2 og 3 ses resultaterne af analysen af de registrerede udbytter på henholdsvis sandjord og lerjord opdelt på forfrugt hvede og raps.

På sandjord er der kun tilstrækkelige udbytteregistreringer i fire sorter. Der er ikke fundet sikker forskel på udbyttet hvor forfrugten er hvede, mens der er signifikant forskel hvor forfrugten er raps. Her giver Informer og Torp et signifikant større udbytte end Benchmark. Omvendt betyder det også, at udbyttet i Benchmark ikke er lige så påvirket af forfrugten.

På lerjord er der betydeligt flere udbytteregistreringer, og der er signifikante forskelle på udbyttet, både ved forfrugt hvede og raps. Det er markant, at Informer, Kvium og Pondus kvitterer betydeligt bedre for raps som forfrugt end Benchmark, Kalmar, KWS Extase, Mariboss, Pistoria, Sheriff og Torp. Det er værd at bemærke, at Kvium og Pondus også giver et stort udbytte ved forfrugt hvede, mens Graham topper den liste.

Forfrugt

I tabel 4 og 5 ses resultaterne af analysen af de registrerede udbytter henholdsvis med forfrugt raps og hvede opdelt på sandjord og lerjord.

Når forfrugten er vinterraps er der tilstrækkelige registreringer for otte sorter og merudbyttet på lerjord i forhold til sandjord varierer fra 5,1 til 11,0 hkg pr. ha. De ældre sorter Torp, Mariboss og Benchmark ligger i den lave ende, og skiller sig signifikant ud fra Pondus og Kvium som kvitterer betydeligt mere for lerjorden.

Når forfrugten er hvede, er der kun tilstrækkelige data på begge jordtyper for fire sorter, og der er ikke nogen sikre forskelle mellem sorternes udbyttemæssige respons på at blive dyrket på lerjord.

Konklusion

Analysen viser, at vinterhvedesorterne responderer forskelligt på jordtype og forfrugt, og at det bør indgå i sortsvalget, hvis det er muligt. Det er en udfordring, at udbytteregistreringer fra praksis naturligt nok ikke kan findes for de nye sorter, men efterhånden som der bliver foretaget flere og bedre udbytteregistreringer i Mark Online, Farm Tracking og Crop Manager, des bedre og hurtigere vil der også kunne foretages analyser af data.

Det er planen at udvide analyserne med flere parametre, herunder klimadata, geografisk lokalitet, topografi m.v.